penge & Navne

Forskerorganisationer kritiserer EU-budget: Statslederne nedprioriterer grundforskningen

Flere store europæiske forskningsorganisationer kritiserer de planlagte besparelser på forskning i EUs budget for 2021-2027. 

Af - 16. september 2020

Foto: iStock.

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Det startede i 2018 med et Kommissionsudspil på 100 milliarder euro til Horizon Europe forskningsprogrammet. Så løftede Europa-Parlamentet ambitionerne til 120 milliarder euro, hvorefter statslederne sænkede forventningerne gevaldigt til 80,9 milliarder euro med den seneste budget-aftale indgået i slut juli. 

Det er langt fra tilstrækkeligt, mener Thomas Ekman Jørgensen, senior policy koordinator ved European University Association.

– Medlemsstaterne har hellere villet beskytte landbruget og strukturfondene. Og sparebanden bestående af Danmark, Holland, Østrig og Sverige ville ikke bruge penge på noget. Så nu er budgettet for Horizon stagneret, siger han.

Han er ikke alene i sin kritik. Også andre store europæiske forskningsorganisationer som Science Europe stiller spørgsmålstegn ved Det Europæiske Råds besparelser i EU´s langsigtede budget for 2021-2027. 

Viden handler ikke om ”hvad vi mister her og nu”

– Det, der gør det svært at forhandle budgettet for forskning er, at virkningerne sker på den lange bane. For eksempel kan vi ikke sige, at hvis der ikke er nok forskningsmidler, så får folk ikke mad på bordet eller adgang til hospitaler. Forskning handler om, hvordan vi producerer maden bæredygtigt, og hvordan vi kan udvikle sundhedssystemet til at tackle en ny pandemi.

Det understreger Lidia Borrell-Damián, generalsekretær for Science Europe. Hun frygter en selvforstærkende effekt, da covid-19 har fået medlemsstaterne til at nedskalere deres budgetter. Skæres forskning på både europæisk og nationalt niveau, bliver det svært at løse presserende spørgsmål som at etablere nye forretningsmodeller baseret på en cirkulær økonomi, uddyber hun. 

Mange af de nye midler kommer ikke til at gå til grundforskningen

Horizon Europe – der bygger videre på Horizon 2020 – er EU´s store rammeprogram for forskning og innovation, som består af tre søjler. Søjle ét yder støtte til grundforskning. Søjle to omfatter strategiske europæiske forskerkonsortier. Og søjle tre omhandler innovationsstøtte.

Grundforskningen har taget store budgetslag
Sidstnævnte har fået et budget-boost på bekostning af grundforskningen, siger Thomas Ekman Jørgensen fra European University Association.

– Budgettet er alt for lille til at fungere optimalt, så mange kvalificerede projekter får pt. nej til funding. Og mange af de nye midler kommer ikke til at gå til grundforskningen, mener han. EU har ellers søsat covid-19 hjælpepakken Next Generation EU, hvor medlemsstaterne på baggrund af fælles lån kan uddele hele 750 milliarder euro ekstra over de kommende år.

– Langt størstedelen af den nye genopretningspakke går til Recovery and Resilience-delen, og her kan godt ligge en del penge til forskning, men det er på nationalt niveau og indenfor en relativt kort tidsramme, så det kan ikke rigtig sammenlignes med Horizon Europe. Nogle penge fra Next Generation EU kommer også til at gå direkte til Horizon Europe, men de kommer til at gå til målrettede innovationsprojekter og ikke for eksempel ph.d.-programmer, uddyber Thomas Ekman Jørgensen.

Horizon-programmet er kendetegnet ved at bryde nationale grænser og muliggøre en central styring af konsortier bestående af højt specialiserede forskere. Det skaber stærkere resultater.

– Det handler især om infrastruktur. Hvert land kan ikke have en forsøgsstation i Nordatlanten. Her vil de forskellige institutter sende fælles hold af de ypperste forskere op til Grønland for at bore iskerner, hvorefter resultaterne deles. Det nytter ikke at sende 27 hold afsted, siger Thomas Ekman Jørgensen.   

I sidste uge sendte statslederne deres budgetudspil for næste år afsted til godkendelse i Europa-Parlamentet. Her bliver der igen sparet ved bindingerne til Horizon, hvor blandt andet Marie Sklodowska-Curie legaterne til europæiske forskere er skåret med 55 millioner euro. 

Uambitiøs dansk EU-politik på området
Intet er dog låst, før Europa-Parlamentet godkender både det langsigtede budget og det for 2021. Og Parlamentet har gennem hele forhandlingsprocessen krævet flere midler til forskning. Derfor sender de europæiske forskningsorganisationer alle forhåbninger den vej.

Læs også: Ny ERC-præsident går ind i budgetkamp for Horizon Europe.

Parlamentet har allerede meldt ud, at det ikke vil acceptere den økonomiske nedprioritering af fremtidsorienterede researchprogrammer. Dansk medlem af Parlamentet Morten Løkkegaard, der sidder i den liberale gruppe, kalder det nuværende forskningsbudget for useriøst.   

– Det er endt i en klassisk spareøvelse i de sidste timer. Det har den konsekvens, at det ønskede ambitionsniveau ikke kan imødekommes, når vi skal konkurrere med kineserne og amerikanerne. De kommer til at overhale os på for eksempel kunstig intelligens. Det mener jeg ikke, at vi er tjent med, siger han. 

Sidste onsdag rettede Venstre-politikeren skarp kritik mod Mette Frederiksens fokus på at sikre en dansk rabat frem for de nødvendige midler til Horizon. Han fortæller, at der i disse dage er pres på fra det tyske EU-formandskab for at få fastlagt budgetrammerne én gang for alle. 

Det tikkende forhandlingssur begrænser Parlamentets evne til at forhandle på vegne af det europæiske forskermiljø. Men en 10 milliarder euro ekstra er ikke usandsynligt, ifølge Morten Løkkegaard. Det europæiske forskersamfund må dog indstille sig på et kompromis frem for en politisk kovending.

Få et tilbud på Science Report til dig eller din organisation

Udfyld formularen og få et skriftligt tilbud

Modtag et tilbud Læs om abonnementspriser og muligheder

Allerede bruger - log ind

Science Report