Planerne om at producere brændstof der kan gøre den tunge transport grøn hjælpes på vej af en trecifret millioninvestering fra virksomhederne bag projektet.
De har desuden ansøgt Innovationsfonden om “et stort tocifret millionbeløb”, fremgår det af en pressemeddelelse.
Bag brintprojektet med “enorme perspektiver” står Københavns Lufthavne, A.P. Møller – Mærsk, DSV Panalpina, DFDS, SAS og Ørsted. De har netop fået selskab af brintselskaberne Nel og Everfuel samt teknologivirksomheden Haldor Topsøe.
I Innovationsfonden ønsker man ikke at udtale sig vedrørende ansøgningen fra erhvervsgiganterne. Betingelserne for at få støtte via programmet Grand Solutions taler dog direkte ind i brintprojektets formål. Her ønsker Innovationsfonden nemlig at “investere i ambitiøse forsknings- og innovationsprojekter, der kan skabe nye og konkrete løsninger til vigtige samfundsudfordringer, og som skaber værdi for Danmark”.
En ny strategi for Innovationsfonden har desuden til formål have mere fokus på “store satsninger og større partnerskaber”. Innovationsfondens direktør Anne-Marie Levy Rasmussen uddyber i et interview om strategien med Science Report:
– Vi kommer til at lave partnerskaber meget mere fremadrettet, og de bliver missionsdrevne. Det vil sige, at de skal adressere de store samfundsudfordringer, hvor vi kommer til at inkludere mere langsigtet teknologi- og innovationsudvikling.
Som et led i den nye strategi vil Innovationsfonden desuden arbejde for at brede danske løsninger ud til resten af verden. Og netop det formål er kernen i det ambitiøse brintprojekt, ifølge adm. direktør for Dansk Energi Lars Aagaard.
– Ørsted, Mærsk og de andre laver ikke noget, som kun virker i Danmark. De gør det, fordi det har potentiale til at blive en skalerbar forretningsmodel, som kan sælges til resten af verden, lød hans vurdering, da projektet blev offentliggjort.
Sammen med det trecifrede millionbeløb fra de private virksomheder, der står bag projektet, skal støtten fra Innovationsfonden bruges til at udvikle og opføre projektets første fase. Den skal skabe 10 MW elektrolysekapacitet og brintdistribution til tung vejtransport.
Om brintprojektet får millionstøtten fra Innovationsfonden eller ej, skal millioner blive til milliarder frem til 2030, hvis målet om at gøre danske virksomheder til frontløbere inden for grønne brændsler.
Det vil nemlig kræve omkring 5 milliarder kroner i samlet støtte mellem 2020 og 2030 i tillæg til omfattende private investeringer at modne e-brændstofteknologien i Danmark. Det vurderer Klimapartnerskabet for energi og forsyning, som er citeret i den første pressemeddelelse og faktaark om projektet.
En støtte af den størrelsesorden kræver bred politisk opbakning til projektet, og det til trods for, at det ikke bidrager nævneværdigt til at opfylde 70-procentmålet i 2030, ifølge tidligere formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen,
Han er med på, at det globalt kan give god mening at etablere “’grønne brændselsfabrikker” (såkaldt Power-to-X), hvor man bruger den grønne strøm fra vindmøllerne til at producere brint via elektrolyse”.
“.. men da udledningerne fra international skibs- og flytransport ikke tæller med i Danmarks klimaregnskab, vil Power-to-X ikke bidrage ret meget til det danske 70-procentmål i 2030”, skriver han i sin klimaklumme i Politiken.
Den vurdering er Henrik Wenzel dog ikke enig i. Han er professor og centerleder ved Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi på SDU.
Han kalder projektet og grønne brændsler for “en vigtig vej mod 70-procentmålet” og “den sidste brik i energipuslespillet, som får det hele til at gå op i en højere enhed” i et interview med P1’s Orientering.
En af sideeffekterne er blandt andet, at over halvdelen af den danske fjernvarme kan dækkes af den overskudsvarme, som brintproduktionen vil generere. “Det kan løse hele energisystemets balance,” siger Henrik Wenzel, som forventer, at det grønne brændstof bliver cirka dobbelt så dyrt som fossile brændstoffer, men ikke desto mindre vil være efterspurgt af den tunge transport.
I rapporten fra Klimapartnerskabet for energi og forsyning vurderer branchen selv, at bæredygtige brændstoffer i Danmark skal bidrage med en reduktion i CO2-udledningen på 1,9 millioner ton for at nå målet om at reducere den danske CO2-udledning med 70 pct. inden 2030. Det mål anslås at kræve en samlet CO2-reduktion på cirka 19 millioner ton.
