I dag blev den sidste af årets Nobelpris-vindere offentliggjort.
Nobelprisen i matematik blev delt i to, hvor David Card fra Berkeley University i USA modtog den ene halvdel af prisen, mens Joshua Angrist fra MIT, Cambridge, USA sammen med Guido Imbens fra Stanford University, USA, blev tildelt den anden halvdel.
Alle tre bliver de hædret for deres arbejde med at drage konklusioner fra ikke planlagte eksperimenter – dét, man kalder naturlige eksperimenter.
– Deres kombinerede bidrag har fuldstændigt omformet empirisk arbejde inden for økonomisk videnskab, og dermed er vores evne til besvare kausale spørgsmål, der har stor betydning for os alle sammen, blevet forbedret markant, sagde Peter Frederiksson, formand for Komiteen for Nobel-prisen i økonomi til offentliggørelsen i dag, som blev livestreamet fra Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi i Stockholm.
Det er andet år i træk, at prisen går til forskere på amerikanske universiteter. Sidste år var det de to Stanford-forskere, Paul R. Milgrom and Robert B. Wilson, der modtog prisen.
Ikke en Nobelpris
Nobelprisen i økonomi er ikke en af de oprindelige Nobelpriser, som Alfred Nobel indstiftede i 1901.
‘Sveriges Riksbanks pris i økonomisk videnskab til minde om Alfred Nobel’, som prisen officielt hedder, blev uddelt første gang i 1968 af Sveriges nationalbank, Riksbanken. Siden er den blevet uddelt af det svenske akademi, men efter de samme principper som de fem andre priser.
Med til priser følger 10 millioner svenske kroner.
Og vinderne er …
Nobelprisen i matematik gik som nævnt for oven til professor på Berkeley University, David Card, for at have bidraget med nye indsigter i arbejdsmarkedet, samt til Joshua Angrist fra MIT på Cambridge University, USA, og Guido Imbens fra Stanford University, USA, for deres arbejde med, hvordan man metodologisk kan drage konklusioner fra natulige eksperimenter.
Nobelprisen i kemi gik til professor på Max-Planck-Institut für Kohlenforschung, Tyskland, Benjamin List, og professor på Princeton University, USA, David MacMillan for at udvikle et nyt værktøj til at bygge molekyler kaldet asymmetrisk organokatalyse. Det har haft en stor betydning for lægemiddel-forskning, og har ifølge Nobel-komiteen gjort kemi grønnere.
Nobelprisen i fysik gik til tre forskere, som har skabt fundamentet for vores viden om jordens klima, og hvordan vi mennesker påvirker det: Syukuro Manabe, Senior Meteorologist ved Princeton University, USA, og professor ved Max-Planck-Institut für Meteorologie, Tyskland, Klaus Hasselmann samt til Giorgio Parisi, professor på Sapienza University of Rome i Italien.
Nobelprisen i fysiologi gik til David Julius fra University of California, USA, og Ardem Patapoutian fra Howard Hughes Medical Institute, også i USA. Deres opdagelser har ifølge Nobel-komitéen låst op for en af naturens hemmeligheder ved at forklare, hvordan vi på molekylært niveau sanser varme og kulde.
Nobels Fredspris blev af den norske Nobel-komité tildelt til den russiske journalist Dmitry Muratov samt til den filippinske journalist Maria Ressa for deres kamp for ytringsfrihed.
Litteraturprisen gik til forfatteren Abdulrazak Gurnah for hans “kompromisløse og medmenneskelige” beskrivelse af kolonialiseringens effekter og “flygtninges skæbne mellem kulturer og kontinenter”.
Forsiden lige nu:
Dansk forskning er dybt afhængige af EU – men vi skal af med omstridt princip
REPORTAGE. På Christiansborg var dansk forskning, erhvervsliv og politikere samlet til en diskussion af, hvordan vi bidrager til stærk prioritering af forskning i EU, så unionen både kan konkurrere med Kina og USA og komme dansk forskning til gode. Når det kommer til sidstnævnte kalder tiden på et opgør med et “fornuftsstridigt” regnestykke, lød det.
Ditlev Tamm: – Uden den tyske professor, havde jeg nok lavet noget helt andet med mit liv
MIT STØRSTE FORSKERMØDE. Ditlev Tamm havde egentlig aldrig tænkt, at han skulle have anden end en beskæftigelse med jura i praksis. Men et møde med den tyske professor i romerret, Joseph Georg Wolf, var indgangen til et år på Freiburg Universitet, der gav juraprofessoren mod på at skrive og tænke videnskabeligt.
Det er forskningens nye ven – men klimahensyn og datasikkerhed kalder på et “Ansvarlig AI”-mærke
AI. Behov for ansvarlig brug af kunstig intelligens med blik for klima og datasikkerhed starter debat om mærke for “Ansvarlig AI”. Forbrugerrådet Tænk, EU og eksperter melder ind.
Seneste artikler:
Prisvindende forsker drømmer om stjerne-eksplosioner og større inklusion i akademia
I mandags modtog professor Irene Tamborra fra Niels Bohr Institutet den prestigefyldte Eliteforsk-pris for sin forskning i gigantiske eksplosioner fra døende stjerner. Hun drømmer om at opleve en supernova tæt på Jorden, så hun kan udtrække data fra den, og en forskningsverden, der er mere inkluderende.
Dansk professor bliver præsident for international organisation
Hun er en af de førende i Danmark, når det kommer til miljøvurderinger. Nu tager Lone Kørnøv springet internationalt, når hun som præsident for IAIA skal styrke miljøvurderingspraksis på verdensplan.
Veldokumenteret information om varernes klima og miljø kan blive konkurrenceparameter
Selvom inflationen har sat en bremse på salget af økologi, er den langsigtede trend at flere og flere forbrugere efterspørger grønne produkter. Men de er skeptiske over for virksomhedernes anprisninger.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.