I dag blev den sidste af årets Nobelpris-vindere offentliggjort.
Nobelprisen i matematik blev delt i to, hvor David Card fra Berkeley University i USA modtog den ene halvdel af prisen, mens Joshua Angrist fra MIT, Cambridge, USA sammen med Guido Imbens fra Stanford University, USA, blev tildelt den anden halvdel.
Alle tre bliver de hædret for deres arbejde med at drage konklusioner fra ikke planlagte eksperimenter – dét, man kalder naturlige eksperimenter.
– Deres kombinerede bidrag har fuldstændigt omformet empirisk arbejde inden for økonomisk videnskab, og dermed er vores evne til besvare kausale spørgsmål, der har stor betydning for os alle sammen, blevet forbedret markant, sagde Peter Frederiksson, formand for Komiteen for Nobel-prisen i økonomi til offentliggørelsen i dag, som blev livestreamet fra Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi i Stockholm.
Det er andet år i træk, at prisen går til forskere på amerikanske universiteter. Sidste år var det de to Stanford-forskere, Paul R. Milgrom and Robert B. Wilson, der modtog prisen.
Ikke en Nobelpris
Nobelprisen i økonomi er ikke en af de oprindelige Nobelpriser, som Alfred Nobel indstiftede i 1901.
‘Sveriges Riksbanks pris i økonomisk videnskab til minde om Alfred Nobel’, som prisen officielt hedder, blev uddelt første gang i 1968 af Sveriges nationalbank, Riksbanken. Siden er den blevet uddelt af det svenske akademi, men efter de samme principper som de fem andre priser.
Med til priser følger 10 millioner svenske kroner.
Og vinderne er …
Nobelprisen i matematik gik som nævnt for oven til professor på Berkeley University, David Card, for at have bidraget med nye indsigter i arbejdsmarkedet, samt til Joshua Angrist fra MIT på Cambridge University, USA, og Guido Imbens fra Stanford University, USA, for deres arbejde med, hvordan man metodologisk kan drage konklusioner fra natulige eksperimenter.
Nobelprisen i kemi gik til professor på Max-Planck-Institut für Kohlenforschung, Tyskland, Benjamin List, og professor på Princeton University, USA, David MacMillan for at udvikle et nyt værktøj til at bygge molekyler kaldet asymmetrisk organokatalyse. Det har haft en stor betydning for lægemiddel-forskning, og har ifølge Nobel-komiteen gjort kemi grønnere.
Nobelprisen i fysik gik til tre forskere, som har skabt fundamentet for vores viden om jordens klima, og hvordan vi mennesker påvirker det: Syukuro Manabe, Senior Meteorologist ved Princeton University, USA, og professor ved Max-Planck-Institut für Meteorologie, Tyskland, Klaus Hasselmann samt til Giorgio Parisi, professor på Sapienza University of Rome i Italien.
Nobelprisen i fysiologi gik til David Julius fra University of California, USA, og Ardem Patapoutian fra Howard Hughes Medical Institute, også i USA. Deres opdagelser har ifølge Nobel-komitéen låst op for en af naturens hemmeligheder ved at forklare, hvordan vi på molekylært niveau sanser varme og kulde.
Nobels Fredspris blev af den norske Nobel-komité tildelt til den russiske journalist Dmitry Muratov samt til den filippinske journalist Maria Ressa for deres kamp for ytringsfrihed.
Litteraturprisen gik til forfatteren Abdulrazak Gurnah for hans “kompromisløse og medmenneskelige” beskrivelse af kolonialiseringens effekter og “flygtninges skæbne mellem kulturer og kontinenter”.
Forsiden lige nu:

Bestyrelsen for det norske forskningsråd er blevet fyret
Bestyrelsen for det norske forskningsråd blev fyret i sidste uge, og det kan få store konsekvenser for norsk forskning.

Forsker fra AU modtager 10 mio. kr. til forskning i metastaser
Joanna Kalucka modtager 10. mio. kr. af Novo Nordisk Fonden til at undersøge den molekylære signatur for metastaser til leverkræft.

Aalborg-rektor vil satse på signaturprojekter
Aalborg Universitet vil skabe missionsdrevet forskning til gavn for samfundet. Og her spiller grundforskning en rolle, fortæller genansat rektor.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Heine Andersen: – Vi skal have et opgør med de horrible ansættelsesstrukturer
Ansættelsesstrukturerne på universiteterne skal ændres, hvis man skal komme problemerne med forskningstyveri til livs, mener Heine Andersen, prof. emeritus på KU.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
