Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Her er vinderne af årets Nobelpriser

Amerikanske universiteter er stærkt repræsenteret blandt vinderne.

Den sidste Nobel-pris blev uddelt i dag. Foto: Nobel Media AB 2016/Pi Frisk

I dag blev den sidste af årets Nobelpris-vindere offentliggjort.

Nobelprisen i matematik blev delt i to, hvor David Card fra Berkeley University i USA modtog den ene halvdel af prisen, mens Joshua Angrist fra MIT, Cambridge, USA sammen med Guido Imbens fra Stanford University, USA, blev tildelt den anden halvdel.      

Alle tre bliver de hædret for deres arbejde med at drage konklusioner fra ikke planlagte eksperimenter – dét, man kalder naturlige eksperimenter.

– Deres kombinerede bidrag har fuldstændigt omformet empirisk arbejde inden for økonomisk videnskab, og dermed er vores evne til besvare kausale spørgsmål, der har stor betydning for os alle sammen, blevet forbedret markant, sagde Peter Frederiksson, formand for Komiteen for Nobel-prisen i økonomi til offentliggørelsen i dag, som blev livestreamet fra Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi i Stockholm.

Det er andet år i træk, at prisen går til forskere på amerikanske universiteter. Sidste år var det de to Stanford-forskere, Paul R. Milgrom and Robert B. Wilson, der modtog prisen.

Ikke en Nobelpris

Nobelprisen i økonomi er ikke en af de oprindelige Nobelpriser, som Alfred Nobel indstiftede i 1901.

‘Sveriges Riksbanks pris i økonomisk videnskab til minde om Alfred Nobel’, som prisen officielt hedder, blev uddelt første gang i 1968 af Sveriges nationalbank, Riksbanken. Siden er den blevet uddelt af det svenske akademi, men efter de samme principper som de fem andre priser.

Med til priser følger 10 millioner svenske kroner.

Og vinderne er …

Nobelprisen i matematik gik som nævnt for oven til professor på Berkeley University, David Card, for at have bidraget med nye indsigter i arbejdsmarkedet, samt til Joshua Angrist fra MIT på Cambridge University, USA, og Guido Imbens fra Stanford University, USA, for deres arbejde med, hvordan man metodologisk kan drage konklusioner fra natulige eksperimenter.

Nobelprisen i kemi gik til professor på Max-Planck-Institut für Kohlenforschung, Tyskland, Benjamin List, og professor på Princeton University, USA, David MacMillan for at udvikle et nyt værktøj til at bygge molekyler kaldet asymmetrisk organokatalyse. Det har haft en stor betydning for lægemiddel-forskning, og har ifølge Nobel-komiteen gjort kemi grønnere.         

Nobelprisen i fysik gik til tre forskere, som har skabt fundamentet for vores viden om jordens klima, og hvordan vi mennesker påvirker det: Syukuro Manabe, Senior Meteorologist ved Princeton University, USA, og professor ved Max-Planck-Institut für Meteorologie, Tyskland, Klaus Hasselmann samt til Giorgio Parisi, professor på Sapienza University of Rome i Italien.

Nobelprisen i fysiologi gik til David Julius fra University of California, USA, og Ardem Patapoutian fra Howard Hughes Medical Institute, også i USA. Deres opdagelser har ifølge Nobel-komitéen låst op for en af naturens hemmeligheder ved at forklare, hvordan vi på molekylært niveau sanser varme og kulde.

Nobels Fredspris blev af den norske Nobel-komité tildelt til den russiske journalist Dmitry Muratov samt til den filippinske journalist Maria Ressa for deres kamp for ytringsfrihed.

Litteraturprisen gik til forfatteren Abdulrazak Gurnah for hans “kompromisløse og medmenneskelige” beskrivelse af kolonialiseringens effekter og “flygtninges skæbne mellem kulturer og kontinenter”.

Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene

I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden

Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne

GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.