Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Her er vinderne af EliteForsk-priserne 2020

De har alle det til fælles, at de udfører banebrydende grundforskning

De fem EliteForsk-prismodtagere er (fra venstre) Anders Møller, Mads Meier Jæger, Riikka Rinnan, Sine Reker Hadrup og Tobias Richter. Foto: Søren Kjeldgaard

Fem fremragende forskere, hvis universitet eller virksomhed har indstillet dem for deres enestående indsats i videnskabens tegn, modtager i dag en EliteForsk-pris samt 1,2 mio. kr. hver.

Det er uddannelses- og forskningsministeren, der siden 2007 har uddelt EliteForsk-priserne til en håndfuld forskere for at hædre dem samt skabe opmærksomhed om værdien af dansk forskning.

I år er det forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, der side om side med Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary, uddeler priserne omgivet af prominente repræsentanter fra det danske forskningsmiljø.

Modtagerne af EliteForsk-priserne er Sine Reker Hadrup, Mads Meier Jæger, Anders Møller, Tobias Richter og Riikka Rinnan.

De fem forskere er vidt forskellige og forsker i henholdsvis immunforsvar og kræft, ulighedsmønstre og social mobilitet, datalogi og programanalyse, arkæologi i Mellemøsten og permafrost på Arktis. 

Men de har det til fælles, at de alle udfører banebrydende grundforskning indenfor deres felt.

1. Sine Reker Hadrup lærer kroppen at bekæmpe kræft
Det er for sit arbejde med at forsøge at lære kroppens eget immunforsvar at sætte kræft ud af spillet, at den 44-årige professor og sektionsleder på Danmarks Tekniske Universitets Institut for Sundhedsteknologi, Sine Reker Hadrup, bliver hædret.

I vores immunforsvar har vi nemlig nogle såkaldte T-celler, som er i stand til at slå selv store tumorer ihjel, men de mangler værktøjerne til at angribe kræftcellerne.

Dem er Sine Reker Hadrup sammen med sit store forskerhold i gang med at udvikle. Helt konkret er det en personlig vaccine, som kræftpatienten får injiceret i blodbanen med informationer til T-cellerne om, hvordan kræftcellerne kan slås ihjel, som de vil lave.

Professor og sektionsleder på Danmarks Tekniske Universitets Institut for Sundhedsteknologi, Sine Reker Hadrup. Foto: Søren Kjeldgaard.

Men hun ser også på celleterapi, hvor T-cellerne tages ud af patienten, og i et reagensglas lærer at finde de bedste angrebspunkter på kræftcellerne. Begge dele går under betegnelsen immunterapi.

– Immunterapien har været det største gennembrud i kræftbehandlingen – hvis ikke nogensinde, så i hvert fald siden kemoterapien. Og vi er kun lige begyndt at tage de første skridt, siger Sine Reker Hadrup.

Hun arbejder også på at få en bedre forståelse af autoimmune sygdomme, som f.eks. type 1-diabetes og og multipel sklerose.

2. Mads Meier Jæger finder skjulte strukturer, der påvirker mennesket muligheder
Den 44-årige professor i sociologi, social mobilitet og social ulighed ved Københavns Universitet Mads Meier Jæger har med sin forskning være med til at forklare ulighedsmønstre og nuancere måden, hvorpå vi tænker social mobilitet.

Mads Meier Jæger har altid interesseret sig for de skjulte strukturer, som påvirker vores muligheder i livet. Han har f.eks. set på, hvordan læringsmiljøet i en højtuddannet familie adskiller sig fra lavtuddannede, og lige nu er han i gang med at sammenligne historiske data om enæggede tvillinger for at finde ud af, hvordan forandringer i velfærdsstaten har påvirket, hvordan børnene klarede sig.

Professor i sociologi, social mobilitet og social ulighed ved Københavns Universitet Mads Meier Jæger. Foto: Søren Kjeldgaard.

Med hans egne ord forsker han i “sådan noget blødt snask”, som der foregår i familierne, hvor han hovedsageligt undersøger, hvorfor børn minder så meget om deres forældre i forhold til f.eks. uddannelse, kulturelle vaner og indkomst.

– Jeg plejer at sige, at hvis jeg kender din fødselsvægt, så kan jeg forudsige nogenlunde, hvor meget du tjener, når du er 40 år, siger Mads Meier Jæger.

Det skyldes, at fødselsvægt statistisk hænger sammen med, hvordan vi klarer os senere i livet. Højtuddannede mødre har typisk andre vaner under graviditeten end lavtuddannede – og derfor vejer højtuddannedes børn ofte mere ved fødslen.

3. Anders Møller vil lave det umulige computerprogram
Matematikeren Alan Turing gjorde det for alvor klart i 1936, at det er umuligt at lave et computerprogram, der kigger et andet computerprogram over skulderen for at se, om det opfører sig, som det skal.

Det er alligevel dét, som 44-årige professor i datalogi, programmeringssprog og programanalyse ved Aarhus Universitet Anders Møller forsøger på i sit forskningsprojekt og med sin urokkelige vedholdenhed.

Forsøget på at fremstille programmet er blevet til abstrakte modeller, hvor han kan ræsonnere sig frem til, hvordan programmet mere abstrakt kan opføre sig. Og dét er til stor gavn for samfundet.

Professor i datalogi, programmeringssprog og programanalyse ved Aarhus Universitet Anders Møller. Foto: Søren Kjeldgaard.

De fleste alvorlige sikkerhedsbrister og læk af fortrolig data sker nemlig, fordi hackere er i stand til at finde en lillebitte, banal programmeringsfejl. Men også mindre kritiske fejl skaber ofte problemer for it-brugere i det daglige.

– Fejl i webbaseret software og apps til mobiltelefoner rammer millioner af brugere dagligt, og det har programanalyse potentialet til at afhjælpe, siger Anders Møller.

4. Tobias Richter finder svar på fortidens gåder
Hvert år tilbringer lektor i nærorientalsk arkæologi ved Københavns Universitet Tobias Richter ni til tolv uger ved udgravninger i Mellemøsten.

Her leder han et helt forskerhold, hvor han har ansvaret for alt fra GPS- og satellit-udstyr til madlavning og transport under ekspeditionerne. Men det hænder også, at han selv har fingrene i jorden, og det elsker han. 

– Når man sidder på sit kontor og skriver mails og læser forskningsartikler, kan det af og til være svært at se, hvad man præcist har udrettet. Når man udgraver, kan man virkelig se, at man har gjort en forskel, siger han.

Men 41-årige Tobias Richter har med sit forskerhold i dén grad gjort en skelsættende forskel.

Lektor i nærorientalsk arkæologi ved Københavns Universitet Tobias Richter. Foto: Søren Kjeldgaard.

Da de stod med resterne af et 15.000 år gammelt fladbrød, fandt de nemlig ud af, at krummerne herfra var 3.000 år ældre end de hidtil ældste fund af brød. Det ændrer på historien om jægere-samlere.

– Pludselig var det oplagt at tænke: Måske skete skiftet til agerbrug ikke på grund af klimaforandringer eller befolkningsvækst. Måske skete det simpelthen, fordi mennesket opfandt nye madvarer, som de kom til at holde af, siger Tobias Richter.

Overgangen fra jæger-samlere-livet til livet som bonde er et af de største skift i menneskehedens historie og til stadighed en af de største gåder. 

5. Riikka Rinnan undersøger permafrost i klimakampen
På en af sine mange feltture til Arktis gjorde den 44-årige professor i biologi og økosystem-atmosfære-interaktioner på Københavns Universitet Riikka Rinnan en banebrydende opdagelse.

Det startede med en undren over, at der opstod en ildelugtende dunst af rådne æg, når der blev foretaget arktiske permafrostboringer. For når isen smelter i Arktis, slipper CO2 og metan ud i atmosfæren, men de er begge lugtfrie.

Riikka Rinnan tog derfor en prøve med hjem til Danmark, hvor hun fandt ud af, at lugten kommer fra hundredvis af forskellige VOC-gasser, der var indkapslet i permafrosten. Det er de gasser, som træer og planter bruger til at tale med hinanden i stedet for ord, når de f.eks. kalder på honningbier til bestøvning.

Professor i biologi og økosystem-atmosfære-interaktioner på Københavns Universitet Riikka Rinnan. Foto: Søren Kjeldbjerg.

Hvad, hun også fandt ud af, var, at hvis de gasser går i forbindelse med menneskeskabt forurening fra bilers udstødning, kan de forstærke den globale opvarmning. Omvendt kan gasserne også danne skyer, som reflekterer solens stråler og har en nedkølende effekt.

Med sit feltarbejde og forskerhold håber hun derfor på at kunne hjælpe til at forbedre de modeller, som bl.a. indgår i FN’s klimapanels arbejde med at forudsige lavinen af kædereaktioner fra den globale opvarmning.

De fem EliteForsk-modtagere får 1,2 mio. kr. hver, hvor de 200.000 kr. er en personlig hæderspris, mens 1.000.000 kr. skal anvendes til forskningsaktiviteter.

De 20 modtagere af EliteForsk-rejsestipendier
Til EliteForsk-prisuddelingen bliver der også uddelt et EliteForsk-rejsestipendium til særligt talentfulde ph.d.-studerende i Danmark. Det er på 200.000 kr. og og skal give modtagerne mulighed for at rejse ud og dygtiggøre sig ved de allerbedste forskningsmiljøer i verden.

De 20 modtagere af EliteForsk-rejsestipendierne er:

Rasmus Arler Bogetoft, født 1991, Ph.d.-studerende, cand.jur., Copenhagen Business School, CBS Law, Institut for Ledelse.  Forskningsprojekt: Hvordan beviser du dit tab, hvis din immaterialret bliver krænket?

Caspar Bundgaard-Nielsen, født 1988, Ph.d.-studerende, cand.scient.med. på Aalborg Universitet, Klinisk Institut og Center for Klinisk Forskning, Regionshospital Nordjylland Forskningsprojekt: Kan tarmens bakterier forbedre behandling og diagnostik af børn med ADHD eller autisme?

Mikkel S. Bødker, født 1994, Ph.d.-studerende, cand.polyt., Aalborg Universitet, Institut for Kemi og Biovidenskab, Oxide Glass Chemistry Group Forskningsprojekt: Udvikling af nye modeller til at forstå sammenhænge mellem kemisk sammensætning og atomarstruktur af oxidglas

Louise C. Druedahl, født 1988, Ph.d.-studerende, cand.pharm., Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Farmaci, Copenhagen Centre for Regulatory Science & Social and Clinical Pharmacy Group Forskningsprojekt: Et biologisk molekyle – mange producenter. Forskellige synspunkter på biosimilær medicin

Victor Forman, født 1990, Ph.d.-studerende, cand.scient., Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Sektion for Plantebiokemi Forskningsprojekt: Plantebiokemisk detektivarbejde – opklaringen af hvorledes Ginkgo biloba producerer de medicinsk relevante ginkgolider

Katrine Douglas Galsgaard, født 1992, Ph.d.-studerende, cand.scient., Københavns Universitet, Biomedicinsk Institut, Section for Translational Metabolic Physiology Forskningsprojekt: Glukagonsignalering og dettes betydning for udviklingen af metaboliske sygdomme

Johan Gøtzsche-Astrup, født 1993, Ph.d.-studerende, cand.scient.pol., Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Forskningsprojekt: Konstruktionen af grænsen mellem politiske protester og voldelige optøjer

Lisa Hjerrild, født 1984, Ph.d.-studerende, cand.jur., Syddansk Universitet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Juridisk Institut Forskningsprojekt: Retlige aspekter af persondata i intelligente energisystemer

Nikolaj Kofoed Mandsberg, født 1990, Ph.d.-studerende, cand.polyt., Danmarks Tekniske Universitet, DTU Health, Technology Boisen group, IDUN Centre of Excellence Forskningsprojekt: Bioinspirerede materialer: Evolutionens løsninger anvendt på samfundets teknologiske udfordringer

Kelton R. Minor, født 1990, Ph.d.-studerende, MSc, Københavns Universitet, Copenhagen Center for Social Data Science Forskningsprojekt: Målinger af de skjulte menneskelige omkostninger af klimaforandringer ved hjælp af big data

Signe Mosegaard, født 1990, Ph.d.-studerende, cand.scient., Aarhus Universitet, Health, Institut for Klinisk Medicin, Molekylær Medicinsk Forskningsenhed Forskningsprojekt: Genetiske og funktionelle studier af medfødte metaboliske sygdomme og deres respons på inflammation

Dooley Murphy, født 1990, Ph.d.-studerende, MA/cand.mag., Københavns Universitet, Institut for Kommunikation Forskningsprojekt: Historiefortælling i virtual reality

Lea Gundorff Nielsen, født 1994, Ph.d.-studerende, BSc, Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Nano-Science Center og Kemisk Institut Forskningsprojekt: F-blokkens kemi i vandig opløsning

Mathias Thor Nielsen, født 1994, Ph.d.-studerende, cand.polyt., Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Kemi, Center for Katalyse og Bæredygtig Kemi Forskningsprojekt: Syntese og studier af metalklynger: på vej mod fremtidens katalysatorer

Christina Bligaard Pedersen, født 1994, Ph.d.-studerende, cand.polyt., Danmarks Tekniske Universitet, DTU Sundhedsteknologi, Sektion for Bioinformatik Forskningsprojekt: Personlig kræftbehandling gennem immunprofilering

Mie Thorborg Pedersen, født 1987, Ph.d.-studerende, cand.scient., Syddansk Universitet, Det Tekniske Fakultet, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi Forskningsprojekt: Gastrofysiske perspektiver af vandmænd – fra mikroskopiske strukturer til makroskopisk sprødhed

Nis Langer Primdahl, født 1986, Ph.d.-studerende, cand.mag., Aarhus Universitet, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Afdeling for Pædagogisk Psykologi Forskningsprojekt: Brugen af mindfulness, yoga og meditation i folkeskolen

Sunniva Sandbukt, født 1988, Ph.d.-studerende, cand.techn.soc., IT-Universitetet i København, Business IT, Forskningsgruppen Technologies in Practice Forskningsprojekt: Fremtidens digitale betalinger? Decentraliserede og distribuerede finansielle teknologier i Indonesien

Rasmus Vangshardt, født 1988, Ph.d.-studerende, cand.mag., Syddansk Universitet, Institut for Historie, Centre for Medieval Literature Forskningsprojekt: Verdensteatret mellem middelalder og modernitet

Bastian Felter Vaucanson, født 1989, Ph.d.-studerende, cand.theol., Københavns Universitet, Det Teologiske Fakultet Forskningsprojekt: Magt og selvydmygelse ved Solkongens hof: En undersøgelse af kongelig privathed på Versailles (1689-99)

Forsiden lige nu:

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC

Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.