Studerende, ansatte og andre med tilknytning til Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet, kan godt begynde at indstille sig på at skulle spænde bæltet ind. Det skriver Uniavisen.
Ifølge en ny spareplan, som dekanatet har sendt i høring, skal der bl.a. spares på vejledning, der vil blive færre kurser og betjeningssteder på biblioteket skal nedlægges. Altsammen for at opnå en samlet besparelse på 60 mio. kr., som fakultetet er blevet pålagt.
Spareplanen er resultatet af fire arbejdsgruppers arbejde og har involveret både ledelse, ansatte og studerende.
Humaniora er i forvejen hårdt ramt af den to procents besparelse, som regeringen rullede ud over universiteterne i 2015. I perioden 2016-19 skal fakultet i alt spare 151 mio. kr.
De første 90 millioner er allerede fundet ved en såkaldt “tilpasningsrunde”, hvor 86 stillinger blev nedlagt. Hvis den nye spareplan gennemføres, i den form den nu er sendt i høring, skal der nedlægges 20 årsværk til.
De studerendes fagråd på humaniora, HUMrådet, holdt stormøde om den nye plan tirsdag d. 16. maj.
Efter mødet stod det klart, at de studerende er særligt utilfredse med den del af besparelserne, som rammer bibliotekerne, det fortæller bestyrelsesmedlem i HUMrådet, Asta Otto til Uniavisen:
– De andre nedskæringer er slemme, men de er mere abstrakte, mens sammenlægningerne og fyringerne på bibliotekerne vil have en meget direkte konsekvens for vores studiemuligheder, siger Asta Otto.
Dekanen på humaniora, Ulf Hedtoft, har ikke ønsket udtale sig, da man står midt i en høringsproces, men ledelsen har dog tilsluttet sig spareforslagene fra arbejdsgrupperne.
Den 20. juni træffer direktionen den endelige beslutning om, hvor der skal skæres, skrive Uniavisen.
Forsiden lige nu:
Der findes ni milliarder grunde til at give ph.d.-uddannelsen friere rammer
DEBAT. Ph.d.-uddannelsen er blevet for skoleagtig og giver for lidt plads til risikovillighed og original tænkning. Mere frihed og stærkere akademisk lederskab kan styrke både forskningskvalitet og samfundsværdi, lyder fra DFIR.
DTU dekan brugte selv sin ph.d.-grad i erhvervslivet. Nu vil hun lære unge forskere at gøre det samme
Camilla Rygaard-Hjalsted vil sikre at DTU vejleder sine ph.d.-studerende til at kunne bruge deres kompetencer i industrien. Det vil hun gøre på et obligatorisk kursus i uddannelsen.
Debatten om metascience giver et alt for snævert billede. Der er behov for at brede samtalen ud
DEBAT. Vi taler ofte om, hvordan forskningen fungerer i dag, men sjældnere om, hvordan den kunne organiseres i morgen. Danmark har en sjælden mulighed for både at forstå systemet bedre og opfinde det på ny.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























