Det er kun godt en uge siden, at et DTU-projekt fik 13 mio. kroner til at udvikle en lyntest, som på 30 minutter kan afgøre, om en patient er smittet med coronavirus.
Nu viser de første lovende resultater, at det er lykkedes for forskningsteamet med professor Anders Wolff i spidsen at udvikle et nyt diagnostisk værktøj til at udføre en corona-test. Det oplyser Danmarks Tekniske Universitet i en pressemeddelelse.
– Jeg er overrasket over så hurtigt og godt, vores test er gået. Som forsker har jeg aldrig arbejdet så hårdt, som jeg har gjort de sidste tre måneder. Men det har også været spændende at være med til at løfte en så vigtig samfundsopgave, siger Anders Wolff.
Testkapaciteten kan øges “dramatisk”
Næste skridt bliver at skalere testen og levere 1.000 af de chips, som sidder inde i testinstrumenterne. Med 1.000 chips vil man kunne udføre 10.000 corona-test hver uge.
I øjeblikket er testkapaciteten i Danmark i gang med at blive øget til 5.000 test per uge. Og en simpel og hurtig test spiller samtidig en vigtig rolle for regeringens strategi om langsomt at lukke samfundet op igen.
Forskningsgruppen var blandt de første, der modtog en bevilling, som samtidig var den største, fra regeringens akutpulje til corona-forskning, og siden har Gudbjørg og Ejnar Honorés Fond støttet projektet med yderligere 5 mio. kroner.
Udover DTU deltager Statens Serum Institut, Amager og Hvidovre Hospitaler samt Amager og Hvidovre Hospitaler og TATAA Biocenter i udviklingen af testen.
– Det er meget glædeligt, at et af vores forskningsprojekter, der blev støttet af regeringen, allerede nu viser meget lovende resultater, siger Rasmus Larsen, der er prorektor på DTU, som fortsætter;
– Vi tror, at den idé, vi havde fra start, kan blive realiseret inden for en måned eller to. Det vil betyde, at vi kan øge mængden af test dramatisk og potentielt gå fra at teste på akutmodtagelser til også at teste uden for hospitaler – uden at der skal indsendes virusprøver til et centralt analyselaboratorium.
Efter planen kan corona-testen i første omgang bruges til at teste sundhedspersonalet på landets hospitaler. Herefter kan den bruges til at teste personale i plejesektoren, og sidenhen almindelige borgere.
Fra salmonella til corona
Idéen til det nye diagnostiske værktøj kommer oprindelig fra forskningsprojektet Vivaldi, hvor forskere fra DTU Bioengineering og DTU Fødevareinstituttet har udviklet et bærbart apparat, der på under en time kan detektere salmonella, campylobacter og fugleinfluenza i fjerkræ- og fødevareproduktion.
Nu bruger forskerne så teknologien til at detektere virussen, der forårsager covid-19. Metoden hedder Loop Mediated Isothermal Amplification (LAMP) og minder om PCR-testen, som flere lande benytter, fordi den hurtigt leverer et svar. Det gælder også de test, som forskningsgruppen har udviklet. De vil kunne aflæses inden for 30 minutter og vil være billigere end de nuværende test, oplyser universitetet.
Forskerne udførte den første test for to uger siden, og resultaterne ser, ifølge DTU, lovende ud. I første omgang testede de kunstige prøver – senere har de samarbejdet med Klinisk Mikrobiologi på Vejle Sygehus om at udvikle og bruge den nye teknologi til hurtigt at påvise virussen i svælgpodninger fra covid-19 patienter.
Forskningsteamet har i alt testet 120 rigtige corona-prøver fra Vejle Sygehus og har netop modtaget 100 nye prøver.
– Vejle Sygehus er et af de steder, der er blevet bedt om at teste danskere for corona-virus. Efter de selv har udført deres prøver, har vi fået det overskydende materiale og kørt vores egne prøver. Resultatet er, at de er mindst lige så gode som prøverne fra Vejle Sygehus, siger professor Anders Wolff, som er tilknyttet DTU Bioengineering.
Han fortæller, at forskningsteamet også vil teste prøver fra Hvidovre Hospital, der anvender en lidt anden metode, fordi det er svært at få testkits nok til, at alle kan bruge samme udstyr.
Flere nye tests fra Danmark
DTU-gruppen er ikke de eneste forskere i Danmark, der er lykkedes med at udvikle en ny corona-test.
Også Anders Fomsgaard, overlæge på Statens Serum Institut, har udviklet en hurtig og simpel metode til at teste for sygdommen covid-19. Det oplyst Seruminstituttet i en pressemeddelelse fredag d. 27. marts.
– Det, vi har udviklet igennem de sidste par uger, er en alternativ metode, som er helt uafhængig af robotter, kits og kemi, forklarer Anders Fomsgaard til Ekstra Bladet;
– Vi gør noget så simpelt som at tage en svælgprøve ved podning og varme det op til 98 grader i fem minutter. Det giver faktisk et lige så godt resultat, som hvis man kører det på de dyre, fine robotter, forklarer virusforskeren.
Den type test, Anders Fomsgaards har udviklet, forventes at kunne afhjælpe den globale mangel på de kemiske reagenser, der hidtil er blevet brugt til at teste folk for coronavirus.
Læs også: Dansk virusforsker opfinder ny coronatest.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.