Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Fond: “Hvis vi ikke har en vis procentdel fiasko, har vi ikke været risikovillige nok”

Novo Nordisk Fonden kaster 300 mio. efter nyt program, der støtter risikovillige idéer.

Professor og leder af Nat-Tech i Novo Nordisk Fonden, Lene Oddershede. Foto: Novo Nordisk Fonden

“New Exploratory Research and Discovery” eller “NERD”, som forkortelsen lyder, er navnet på det nye forskningsprogram, som Novo Nordisk Fonden har afsat 300 mio. kr. til.

De penge kan forskere med kreative og risikovillige idéer inden for naturvidenskab og teknisk videnskab søge op til 14 mio. kr. af, som vil strække sig over syv år.

Det skal give den mest kritiske gruppe inden for forskning ro til at fordybe sig i deres forskning – men også mulighed for, at især kvindelige forskere kan stifte familie ved siden af.

Og så skal det skabe mere risikovillig og banebrydende forskning, hvilket er vigtigt for fonden at bidrage til.

– En udfordring ved grundforskningen er, at man ikke ved præcist, hvilke idéer der bliver vigtige om 50 år. Men det ligger i forskningens natur, at man er nødt til at tage en stor risiko, sætte en masse skibe i søen og først om lang tid vide, hvilke idéer der bliver realiseret, siger professor og leder af Nat-Tech i Novo Nordisk Fonden, Lene Oddershede.

Men det er risikofyldt kapital, det er dyrt, og hvis fonden er heldig bliver måske fem procent af idéerne til noget. Til gengæld har de chance for at ændre samfundet.

– De fem procent kan vokse, blive kæmpestore og være dem, som vi baserer vores virksomheder på, og som ændrer noget i samfundet. Lige nu ved vi ikke, hvilke fem procent det er. Derfor satser vi bredt og ser, hvilken blomst der blomstrer op, siger Lene Oddershede.

Derfor mener Novo Nordisk Fonden også, at den risikovillige kapital, der investeres i forskningsprojekterne, er alle pengene værd.

– Hvis vi ikke har en vis procentdel fiasko, har vi ikke været risikovillige nok, siger Lene Oddershede.

Opgør med timeglasproblemstillingen og leaky pipeline
Bevillingernes beløb kan variere, men tidsrammen er fastsat på syv år, og det har man fra fondens side valgt for at give forskerne ro, mens de forfølger deres idé.

– Når man laver grundvidenskab, især inden for teknisk og naturvidenskab, tager det lang tid fra idé til produkt. Så en tidsramme på syv år er realistisk. Desuden har man behov for at få fred, så man ikke skal søge nye penge og skrive rapporter. Så syv år med fred er drømmen som forsker til at forfølge en idé, siger Lene Oddershede.

Men den lange tidsramme er også tænkt ind for at give særligt kvindelige forskere mulighed for at stifte familie, mens de bibeholder en videnskabelige karriere. Det skal medvirke til at afhjælpe den såkaldte “timeglasproblemstilling”.

– I det danske forskningslandskab har man de bedste muligheder for at få bevillinger, når man er ung, eller når man er professor med et stærkt cv. Men det er sværere i den mellemliggende periode, når man f.eks. er lektor på 35-45 år. Men denne gruppe har et kæmpe drive og en masse idéer, siger Lene Oddershede. 

Det skyldes også en “leaky pipeline” i forskningsmiljøet, som fonden gerne vil arbejde imod. 

– Når man kravler op ad den akademiske karrierestige inden for særligt naturvidenskabelige fag, er det tydeligt, at kvinder falder fra i de år, hvor de får børn. Det er den periode, hvor man har korte ansættelser, og har du så et barn, der f.eks. bliver syg, hvilket er meget normalt, er det svært at lave resultater. Det gælder også for mænd, siger Lene Oddershede og fortsætter:

– Men hvis du har syv år, har du mulighed for at få børn og stadig levere gode resultater og stærk forskning. Det giver mulighed for på et kritisk tidspunkt i karrieren stadig at kunne bevise selvstændighed og excellent forskning.

Idé fremfor bibliometri
For at søge finansieringen gennem NERD-forskningsprogrammet har Novo Nordisk Fonden meldt ud, at det er et krav, at ansøgeren ikke er “hovedmodtager af andre bevillinger, der tilsammen overstiger fire millioner kroner per år”.

Det handler igen om at forsøge at løse timeglasproblemstillingen og leaky pipeline, men det handler også om at sprede forskningen ud.

– Det er et faktum, at 20 procent af Danmarks forskere får 90 procent af bevillingerne. Så der er en stor del af de danske forskeres idéer, der reelt ikke kommer til udtryk, siger Lene Oddershede og fortsætter:

– Det er også et faktum, at hvis du sidder med bevillinger på f.eks. 100 mio. kr., går meget af tiden med det administrative. Man har derfor ikke lige så meget tid til at gå i laboratoriet og have fingrene nede i forskningen. Så når vi lægger en grænse på ens andre bevillinger, retter vi os mod de forskere, som selv har tid til at gå i laboratoriet og kan sidde med analyserne og deltage på nært hold. Vi ønsker, at den, der får pengene, selv skal tage aktivt del i forskningen for at øge sandsynligheden for, at den kreative ide faktisk realiseres.

For at finde de rette forskningsprojekter vil fonden ændre på evalueringsprocessen af ansøgningerne, så den eliminerer så mange ubevidste bias som muligt.

– Vores evalueringsprocedure er delt i to faser, og dem, der evaluerer ansøgningerne, har ikke adgang til cv’et i første fase. Det tvinger evaluatorerne til kun at se på den videnskabelige idé i stedet for bibliometri, siger Lene Oddershede.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.