Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Penge & navne

International topforsker vender hjem til Danmark efter 27 år i udlandet

Professor Jesper Svejstrup skal nu drive sin forskning i genomstabilitet videre i Danmark.

Professor Jesper Svejstrup. Foto: privat

– Jeg tog afsted for 27 år siden efter at have skrevet min ph.d. i Aarhus om DNA-topoisomeraser. Jeg havde en spændende tid der, men jeg vidste, at det ikke var i det forskningsfelt, min fremtid lå.

Sådan indleder professor Jesper Svejstrup, da Science Report taler med ham om, hvordan hans udenlandske eventyr og karrierevej som internationalt forsker inden for DNA og genomstabilitet begyndte.

Et eventyr, som nu igen har ført ham tilbage til Danmark, hvor han skal fortsætte sit laboratorium og fungere som forskningsleder ved Institut for Cellulær og Molekylær Medicin (ICMM) på Københavns Universitet. Denne hjemvenden er muliggjort af to store bevillinger fra hhv. Novo Nordisk på 50 mio. kr. og fra Grundforskningsfonden på 15. mio. kr.

Siden Jesper Svejstrup forlod Danmark for 27 år siden, har han været ansat på forskellige universiteter og institutter – først i USA, derefter i London, og disse steder har han lært af de allerbedste videnskabsfolk inden for sit felt.

“Lad os se, hvad der sker”-forskning

– Jeg skiftede fuldstændig felt og tog til Stanford University i Californien. Der arbejdede jeg på transskription, oversættelsen af DNA til RNA, fortæller Jesper Svejstrup.

Her fik han en stilling som post. doc. hos professor Roger D. Kornberg, som senere, i 2006, modtog nobelprisen i kemi. Det var et bekendtskab, der “havde en kæmpe indflydelse på min opfattelse af, hvordan man lavede videnskab”, fortæller Jesper Svejstrup.

– Den amerikanske tilgang er meget mere:” lad os prøve at se, hvad der sker”, fortæller Jesper Svejstrup og fortsætter:

– Det var en stor forskel fra dansk (og engelsk) forskning, hvor man mere havde en tendens til at diskutere et spørgsmål ihjel, og hvor man nærmest kunne overtale sig selv til, at det ikke var nødvendigt at lave eksperimentet.

Opholdet i USA lærte derfor Jesper Svejstrup om en helt anden måde at bedrive forskning på, som har haft stor betydning for hans videre karriere.

– I min karriere har det allermest hjælpsomme været bare at kaste sig ud i nye projekter, og ikke at være bange for at lave eksperimenter. Det lærte jeg af Kornberg – han var og er en meget dedikeret videnskabsmand, som jeg er dybt inspireret af.

Lærte af de bedste

Efter 3 år i USA blev Jesper Svejstrup rekrutteret til Cancer Research UK London af molekylærbiologen Paul Nurse, som senere, i 2001, modtog nobelprisen i Medicin.

Udover Paul Nurse, arbejdede Jesper Svejstrup også her under DNA-reparationsforskeren Thomas Lindahl, der også senere, i 2015, modtog en Nobelpris i kemi.

– Det er disse fantastiske forskere og nobelprismodtagere, jeg har opfattet som mine mentorer, fortæller Jesper Svejstrup og uddyber:

– De her folk har været helt centrale for min opdragelse som forsker; de er alle sammen fantastiske mennesker og videnskabsmænd. Derfor ved jeg, hvor vigtigt det er med mentorships – og at man tør at stille de store spørgsmål.Det er en stor del af det, jeg tager med mig hjem til Danmark.

I London forskede Jesper Svejstrup efterfølgende på det biomedicinske forskningscenter Francis Crick Institute.

Her ledte Svejstrup et laboratorium for forskning i genomstabilitet: forbindelsen mellem hvordan vi aflæser vores gener og vedligeholder vores genomer, og hvor man studerer processerne, der foregår når DNA transskriberes til RNA, som igen translateres til protein – processer, som blandt andet har afgørende betydning i udviklingen af kræft.

Nye udfordringer

Nu har de to store bevillinger fra Novo Nordisk og fra Grundforskningsfonden muliggjort, at Jesper Svejstrup kan flytte sit forskningslaboratorium til Danmark, og for godt et halvt år siden, d. 1. september 2020, tiltrådte han som professor og forskningsleder ved ICMM på Københavns Universitet.

– Her bliver det udover egen forskning mit job at understøtte og dirigere forskningsindsatsen på instituttet. Og det er en super spændende udfordring at være med til at præge, hvor et fremragende institut og Københavns Universitet skal hen, fortæller han.

Og selvom Jesper Svejstrup ser udfordringer i at opretholde samme niveau i forskningen, som det han kommer fra på Francis Crick Instituttet, er hans ambitioner og visioner for forskningen ikke desto mindre høje:

– Jeg tror, at mit mål må være at kunne opretholde det høje niveau efter at være flyttet. Men min ambition er, at vi skal lave endnu bedre forskning end hidtil, og at vi skal rekruttere dygtige og ambitiøse nye forskere, både unge forskere og seniorforskere, til instituttet.

Jesper Svejstrup fortæller, at planen er ligesom i London at drive laboratoriet med omkring 15 forskere – og “håbet er, at kunne vokse, men ambitionen er, at kunne tage folk ind som man er mentor for, men som man ikke er chef for”, fortæller han og fortsætter:

– Forhåbningen er at køre et forskningscenter under IMCC, hvor man samarbejder, komplementerer hinanden og deler ressourcer, men uden nødvendigvis at være medforfattere på hinandens arbejde. Det er en måde at skabe grobund for spændende forskning, men hvor man ikke selv er frontfigur på det hele.

Der er dog særligt én stor udfordring ved at flytte laboratoriet til Danmark: driften af et laboratorium er dyrt, og på Københavns Universitet vil han ikke modtage den store kernebevilling, han modtog hvert 5. år fra Francis Crick Instituttet til at køre laboratoriet.

– Det bliver en spændende, men også en nervepirrende udfordring at holde niveauet ved lige og blive ved at få penge ind, fortæller Jesper Svejstrup.

Han uddyber, at det er dyrere at drive forskning i Danmark pga. højere lønninger, men også fordi han skal starte sit laboratorium op helt fra bunden, hvorfor der skal indkøbes alt fra pipettespidser til møbler og dyre tekniske apparater.

Succeshistorien om dansk forskning

Alligevel er han ikke bekymret for at gå på kompromis med niveau og kvalitet i sin forskning ved at flytte laboratoriet til København.

– Når jeg har sagt til mine kollegaer på Francis Crick Instituttet, at jeg vil til København, så forstår de det godt. København er et powerhouse inden for forskning i genomstabilitet. Der er et forskningsmiljø omkring København, som jeg glæder mig til at være en del af – og jeg kender allerede de fleste folk fra de internationale arenaer, fortæller han.

En anden ting, som Jesper Svejstrup ser meget frem til ved at skulle være i København er, at han ser muligheder for at blive en del af nogle stærke, faglige fællesskaber, som især Danmark er gode til på forskningsfronten.

Det er blandt andet noget, han har erfaret i den periode på halvandet år, han indtil videre har siddet som medlem af Det Europæiske Forskningsråd ERC.

– I ERC prioriterer man med en del af fondsmidlerne i høj grad at give penge til konsortier og samarbejder – og det er noget, som danskerne er rigtig gode til. Det er den store succeshistorie om dansk forskning, modsat andre steder i Europa og især USA, hvor man hellere vil drive forskningen selv eller er bange for, at man gennem samarbejder ikke får nok anerkendelse selv, fortæller han og fortsætter:

– Det fokus, der har været i ERC – at man gerne vil støtte unge forskere og samarbejder – kommer også dansk forskning til gode.

Af den grund mener Jesper Svejstrup også, at det bliver nemt at indgå samarbejder og at tiltrække forskere fra hele verden til København.

Og når Jesper Svejstrup nu som forskningsleder skal ud og danne nye samarbejder for også at kunne finansiere opstarten og driften af sit laboratorium, er det et stort plus, at Danmark også klarer sig godt på teknologifronten:

– Der er fremragende teknologiforskning i Danmark. Det er en af de ting, dansk forskning altid har været meget stærkt i – teknologiudvikling, siger han.

Vil give noget tilbage

Det har hele tiden været planen at skulle tilbage til Danmark på et tidspunkt, lyder det fra Jesper Svejstrup. Og det handler også om, at han har et ønske om at give noget tilbage til det land, hvor han har uddannet sig og modtaget stipendier fra.

– Jeg har altid haft en ambition om at komme hjem og give noget tilbage, og om at bidrage til dansk forskning.

Hvad kommer flytningen mere konkret til at betyde for din egen forskning?

– Jeg tror, vi kommer til at gå nye veje, fordi vi får nogle andre muligheder med samarbejdspartnere og teknologier, som er stærke i København, svarer Jesper Svejstrup.

Han fortsætter:

– Nu skal vi starte på en frisk, og det gør, at vi bliver tvunget i en anden retning end den, vi havde på Francis Crick Instituttet. Det er sundt. Nu må vi må lave nye slags eksperimenter, og det er altid en god idé med nye retninger, for det er meget farligt i videnskab altid at lave det samme. Vi følger vores data, bevæger os derhen hvor de fortæller os, at det er spændende.

Forsiden lige nu:

Københavns Universitet brillierer i Champions League

Forskere fra Københavns Universitet modtog otte ud af 14 danske Starting Grants, da European Research Council (ERC) uddelte bevillinger tidligere på ugen. Prorektor David Dreyer Lassen kalder ERC for forskningsfinansieringens Champions League, og glæder sig over, at flere af forskerne kommer udefra.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.