Der sker sjældent, at den fornemme H.C. Ørsted Guldmedalje bliver uddelt – faktisk er det kun sket 17 gange på 110 år – og det er tredive år siden, at en overrækkelse sidst fandt sted.
Men d. 16. oktober 2019 kan det opleves igen. Her modtager kemiprofessor ved Aarhus Universitet Karl Anker Jørgensen medaljen af Hendes Majestæt Dronningen i det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.
Sammen med medaljen modtager professoren et rejselegat på 75.000 kroner. Legatet uddeles med støtte fra Carlsbergs Mindelegat og energiselskabet Ørsted.
Desuden bliver Karl Anker Jørgensen skrevet ind i et meget fint selskab af forskere, da tidligere modtagere bl.a. er pH-skalaens opfinder, professor S.P.L. Sørensen, samt de to nobelprismodtagere, Niels Bohr og Aage Bohr.
Pris og medalje uddeles som optakt til 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen i 1820.
Læs også: Marie Pedersen og Karl Anker Jørgensen giver råd til, hvordan du bliver en succesfuld forsker
Fremragende formidling og forskning i katalytisk kemi
Guldmedaljen gives altid til excellent videnskabeligt arbejde indenfor fysik og kemi – og dette års prismodtager er ingen undtagelse.
Karl Anker Jørgensen har leveret internationalt banebrydende forskning indenfor katalytisk kemi, hvor han samtidig har formået at formidle sine videnskabelige resultater til et bredere publikum på fremragende vis, skriver Videnskabernes Selskab om årsagen til, at professoren har modtaget prisen.
Læs også: Karl Anker Jørgensen modtager Carlsbergfondets Forskningspris
Mere specifikt er hans forskningsområde asymmetrisk katalyse, hvor han har udviklet katalysatorer, der kan styre den tredimensionale dannelse og opbygning af molekyler, som forekommer som spejlbilleder af hinanden, så f.eks. kun ét af spejlbilledmolekylerne dannes.
Karl Anker Jørgensens forskning er også blevet brugt i erhvervslivet til fremstilling af medicinalprodukter.
Han startede sin karriere i katalytisk kemi som postdoc i 1985 hos nobelpristageren Roald Hoffmann ved Cornell University. Karl Anker Jørgensen har desuden publiceret 440 artikler i internationale tidsskrifter, og hans artikler er citeret omkring 37.000 gange.
Forsiden lige nu:
Videnskabernes Selskab vil give forskere lettere adgang til Christiansborg
FORSKNINGSPOLITIK. Danmark mangler i dag en systematisk model for at bringe forskningsbaseret viden ind i Folketingets arbejde, mener Videnskabernes Selskab. De præsenterer i aktuel rapport fire internationale inspirationskilder, som skal lede til et pilotprojekt, der skal undersøge, hvordan forskere og politikere kan kobles tættere sammen.
Opråb til Christiansborg: Prioritér vejen fra viden til værdi
DEBAT. Den nye flerårige forskningsstrategi giver Danmark noget, vi længe har efterspurgt: en mere langsigtet retning for investeringerne i forskning og innovation. Det er et vigtigt og rigtigt skridt. Men når rammerne nu er lagt, er det afgørende, at vi også investerer i at viden bliver til værdi.
I Nordjylland får patienter og pårørende lov til at sætte retningen for forskningen
NY FORSKNING. Patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle er blevet bedt om at pege på de vigtigste spørgsmål for fremtidens diabetes-forskning. For forsker bag handler det om at bruge forskningskræfterne på de problemer, der opleves som vigtige af de mennesker, forskningen skal gøre en forskel for.
Seneste artikler:
“Jeg er møghamrende bange og edderspændt rasende over hvad der sker i Europa-Parlamentet”
EU. Regulering, som man i EU har kæmpet årevis for at få, er nu ved at blive rullet tilbage. Det sker på tværs af sektorer og indenfor al grøn omstilling, siger Rasmus Nordqvist, medlem af Europa-Parlamentet, i et interview med Sustain Report.
Der findes en del af dansk landbrug, som hylder regeringsgrundlaget
LANDBRUG. Frie Bønder bifalder regeringens planer om et grønnere landbrug og ser nye muligheder for natur, økologi og småskalaproduktion. Seniorrådgiver advarer derimod om, at det kan betyde en delvis nedlukning af erhvervet.
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

























