– Klimastrategi påvirker de valg, den enkelte forsker træffer

I slutningen af 2020 var Lundbeck blandt de fire danske virksomheder, som fik topkarakter for deres klimaarbejde af CDP, en international non-profit organisation. Nu er medicinalvirksomheden, der primært har fokus på hjernesygdomme, klar med en ny 15-årig klimaplan, der stiller krav både til Lundbeck og til virksomhedens samarbejdspartnere om at reducere klimaaftrykket. 

I første omgang skal virksomhedens partnere og leverandører reducere deres CO2-udledning med mindst en femtedel inden 2034, og i 2050 skal Lundbeck være klimaneutral i hele værdikæden. 

Lundbeck har produktions- og forskningsenheder adskillige steder i verden, og i et interview med Science Report forklarer Steen Søgaard, direktør for virksomhedens udviklings- og produktionsfabrik i Lumsås, hvordan klimastrategien kommer til at påvirke forskningsaktiviteterne.

– Klimastrategien har stor betydning for, hvilket blik vi har på, hvordan vi benytter klodens ressourcer. Det kan være alt fra, hvilke varer, man vælger at bruge, til hvilke teknologier, der benyttes. Strategien betyder, at Lundbecks forskere og udviklere skal vælge dét, der er bedst for klimaet, forklarer han.

Nye, unge kræfter 

Fabrikken, som Steen Søgaard står i spidsen for, udvikler og producerer nye lægemidler. Det er et af de mest energitunge områder i Lundbeck. 

Når vi rekrutterer nye, unge kræfter, vil vi skele til hvem, der har noget i bagagen, som taler ind i vores fokus på klimaaftryk

Steen Søgaard understreger, at klimastrategien ikke kommer til at ændre på, at virksomhedens hovedformål er at lave lægemidler, der kan komme patienter til gavn. 

– Det fokus flytter vi ikke. Det er mere et spørgsmål om, hvilke valg man træffer. Der er ingen tvivl om, at klimastrategien vægter CO2-aftrykket ind i de valg, den enkelte forsker træffer i dagligdagen. Det har stor betydning, fordi det låser processen fast de næste 10-30 år, hvor et produkt er i produktion, siger han. 

Strategien vil også få betydning for virksomhedens rekruttering af forskere, vurderer Steen Søgaard. 

– Det er klart, at når vi rekrutterer nye, unge kræfter, vil vi skele til hvem, der har noget i bagagen, som taler ind i vores fokus på klimaaftryk. Vi er så heldigt stillet, at relativt mange nyuddannede forskere er mere fokuseret på det, end hvis vi går blot 10-20 år tilbage i tiden. 

I den forbindelse vil virksomheden blandt se på, hvilke teknologier, forskerne tidligere har arbejdet med, for eksempel under deres ph.d.-uddannelse eller i tidligere ansættelser.

– Det kan også være hele den cirkulære økonomi-tankegang. I hvilket omfang er det på deres agenda? Der er ingen tvivl om, at det er nogle kompetencer, vi også vil rekruttere efter, siger Steen Søgaard. 

Skarp klimaprofil

Et af de steder, hvor tingene kommer til at ændre sig, er i forhold til den kontakt, der er mellem virksomheden og universiteterne, mener Steen Søgaard. 

– Den kontakt har altid været vigtig, men jeg tror, at den bliver vigtigere endnu. Jeg tror, der er rigtig mange unge forskere, der orienterer sig mod virksomheder, som har en profil inden for klimadagsorden, siger han og uddyber:

– Vi har talrige kontakter til universiteter over hele verden, der bedriver ph.d.-arbejde i feltet mellem virksomhed og universitet, og lige præcis i det felt vil de møde en virksomhed, der har et indre drive for at gøre noget godt på området. Jeg tror, at de unge forskere vil være tilbøjelige til at orientere sig mod de virksomheder, som har en skarp klimaprofil. 

Selvom klimastrategien kommer til at påvirke forskernes til- og fravalg i dagligdagen, har Lundbeck ingen planer om at opsætte konkrete krav om for eksempel at begrænse flyrejser eller opstille krav om, at alle møder skal afholdes digitalt. 

– Coronakrisen har lært os på den hårde måde, at mange ting kan gøres via nye virkemidler. På den måde er vi blevet accelereret ud af en tangent, hvor anvendelsen af videomøder allerede finder sted på et helt andet niveau end tidligere. Hvis målet er at udvikle nye lægemidler, vil vi omvendt ikke begrænse muligheden for at medvirke i et møde, hvor fysisk tilstedeværelse er vigtigt. 

Klimaneutral i 2050

Lundbecks nye klimaplan omfatter blandt andet en grøn el-købsaftale, opførelsen af en solcellepark, der skal levere el til Lundbecks faciliteter i Danmark, udfasning af benzindrevne biler og at virksomhedens egne udledninger skal reduceres med en tredjedel af den nuværende udledning før 2034. 

Klimadagsordenen er dog langt fra et nyt fokus for Lundbeck, forklarer virksomhedens bæredygtighedschef, Uffe Kåre Rasmussen. 

– Det er en rejse, vi har startet for mange år siden. Vi ser den nye klimastrategi som en fase to, hvor vi yderligere accelerer den indsats, vi har haft igennem mange år, siger han og uddyber:

– Gradvist er vi lykkedes med både at nedbringe vores energiforbrug og vores CO2-udledning, men alt det fantastiske arbejde dækker kun vores egne anlæg og indkøb af energi (Scope 1 og Scope 2, red.). 

Lundbeck forpligter sig nu til at reducere egne udledning (Scope 1 og Scope 2) med to tredje dele i forhold til den nuværende udledning, og til at samarbejde med leverandører og kunder (Scope 3) om at reducere CO2-udledningerne med cirka en femtedel. 

Ifølge Uffe Kåre Rasmussen er der “ingen tvivl om”, at den største udfordring bliver at reducere udledningen i Scope 3. 

– Knap trefjerdedele af udledningerne i vores nye mål ligger i Scope 3. Faktisk dækker alt det gode arbejde, vi har gjort med at nedbringe Scope 1 og 2 en meget mindre del af vores samlede CO2-udledning. Det er ikke usædvanligt for virksomheder af vores type, at det er sådan, siger bæredygtighedschefen.

Hvad er baggrunden for Lundbecks klimamål om, at aftrykket i scope 3 “kun” skal falde med en femtedel i 2034? Novo Nordisk har for eksempel et mål om en CO2-fri leverandørkæde, som betyder, at senest i 2030 skal alle deres 60.000 leverandører sikre, at deres leverancer er baseret på 100 procent grøn strøm. 

– Det er vigtigt for os, at vi laver et mål, der både er ambitiøst og realistisk. Det mener vi, at det er, fordi det er godkendt af Science Based Targets. På grund af de teknologier, varestrømme og leverandører, vi arbejder med, skal der ske en stor omstilling. Jeg tror, det er lidt farligt at oversætte fra virksomhed til virksomhed, fordi det er ikke helt det samme, siger han og uddyber; 

– Vi mener, at vores klimamål er så ambitiøse, at vi kan opfylde kriterierne i Paris-aftalen. Det har vi fået Science Based Targets Initiatives ord for, så det er vi tilfredse med. 

Da Novo Nordisk kom med deres klimastrategi i sommeren 2020 var budskabet fra administrerende direktør Lars Fruergaard Jørgensen, at man godt kunne sige farvel til Novo Nordisk som kunde, hvis ikke man stiler mod at blive CO2-neutral inden 2030. Vil I være lige så kontante i udmeldingen til jeres leverandører omkring Lundbecks klimamål i 2034? 

– Vi stiller rigtig mange krav til vores leverandører. Jeg tror mere på, at man gennem en tæt og kritisk dialog kan komme langt i forhold til den forandring, der skal ske. Det er en kæmpe omstilling, og der er mange, der skal skifte adfærd. Vi skal være med til at efterspørge de grønne løsninger i vores leverandørkæde. Det har en kæmpe impact, lyder det fra Uffe Kåre Rasmussen. 

Det er som regel kun olieselskaber eller selskaber i transportbranchen, som først vil være helt klimaneutrale i 2050. Har I givet jer selv en relativt lang deadline? 

– Det er et kæmpe omstilling, der kommer til at tage kolossal lang tid. Når vi har valgt at sige senest 2050, er det ikke for at give os selv en familiesofa, hvor vi kan ligge og slappe af. Det er simpelthen for at holde realismen. Jeg tror, vi når det før. Vi kommer til at skubbe vores leverandører og arbejde med den her dagsorden meget seriøst, siger Uffe Kåre Rasmussen. 

Afviser ikke CO2-kompensation

En vigtig del af klimastrategien er en aftale mellem Lundbeck og energiselskabet Better Energy som skal sikre, at medicinalvirksomheden fremover får dækket elforbruget fra dansk solenergi.

– Det er planen, at vi kommer til at gøre noget tilsvarende andre steder i verden, fortæller Uffe Kåre Rasmussen. 

For nuværende overvejer virksomheden ikke at benytte CO2-kompensation som en del af strategien, men bæredygtighedschefen vil ikke afvise, at det bliver en mulighed. 

– Jeg tror, vi skal være varsomme med at smække døre i, men omvendt vil vi også være varsomme med at springe på hvad som helst. På EU-plan taler man meget om, hvad der må kaldes en grøn investering. Vi har til dato kun brugt certifikater i meget begrænset omfang, fordi vi også stiller store krav til de certifikater, vi vil bruge, forklarer Uffe Kåre Rasmussen og tilføjer til sidst:

– Vi kan ikke som industri i Danmark nå i mål uden en form for investering, som ligger uden for vores direkte kontrol. Ligesom vi ikke kan komme i mål med Scope 3 uden at have tillid til at de folk, vi samarbejder med, gør som vi har aftalt.

Siden 2006 har Lundbeck reduceret sin CO2-udledning med mere end 70 procent og nåede sit første klimamål, der var godkendt af Science Based Targets initiative, fire år før tid, oplyser virksomheden.