14 personer fra det danske forskningsmiljø er blevet tildelt ridderkorset af Dannebrog.
Det oplyser Kongehuset.
Modtagerne er en række professorer fra henholdsvis Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet, Københavns Universitet og Roskilde Universitet.
Ud af de i alt 14 nye ridderkorsindehavere er 12 mænd og to kvinder.
Se alle modtagere nederst i artiklen.
Svend Brinkmann er (igen) på listen
Tidligere på året kunne vi på Science Report berette om, at professor på Aalborg Universitet Svend Brinkmann var nummer ét på listen over danske forskere på Twitter og LinkedIn – og han er også at finde på listen over nyslåede riddere af Dannebrog.
Læs også: Svend Brinkmann er på listen – er du?
– Jeg er både overrasket og stolt over dette skulderklap – og især er det en fornøjelse at se, hvor stolt og glad min mor er blevet, siger Svend Brinkmann til Aalborg Universitet.
Science Report har været i kontakt med Svend Brinkmann, som ikke har yderligere kommentarer ud over, at han er glad for hæderen.
Dannebrogordenen er en af de to danske ridderordener. Den fornemste er Elefantordenen.
Flere hundrede år på bagen
Ifølge Kongehuset blev Dannebrogordenen indført af Christian V i 1671. Kongehuset oplyser videre, at Dannebrogordenen i begyndelsen kun havde en grad, Hvid Ridder, der svarer til nutidens Storkorsriddere. Den gang kunne kun danske fyrstelige og adelige mænd modtage ordenen.
I 1808 ordenen blevet udvidet med flere grader: ridderklassen, kommandørklassen, storkorsklassen (svarende til Hvide Ridder) og storkommandørklassen, der er forbeholdt medlemmer af kongehuset. Ved udvidelsen af graderne blev det også muligt for borgerligt fødte at modtage ordenen. Siden er ridderklassen og storkommandørklassen blevet udvidet med underklasser.
Først fra 10. oktober 1951 fik kvinder mulighed for at modtage Dannebrogordenen på lige fod med mænd.
Bent Tolstrup Christensen, dr.scient., professor, Aarhus Universitet
Peter Løchte Jørgensen, professor, Aarhus Universitet
Lars Bo Nielsen, ph.d., dr.med., dekan, professor, Aarhus Universitet
Helena Skyt Nielsen, ph.d., professor, Aarhus Universitet
Jørgen Eivind Olesen, cand.agro., institutleder, professor, Aarhus Universitet,
Morten Petersen Broberg, ph.d., cand.jur., professor, Københavns Universitet
Kirsten Halsnæs, ph.d., professor, Danmarks Tekniske Universitet
Lars Hulgård, cand.scient.soc., ph.d., professor, Roskilde Universitet
Lars Ramkilde Knudsen, ph.d., MSc., professor, Danmarks Tekniske Universitet
Mikael Rask Madsen, cand.jur., professor, Københavns Universitet
Robert Madsen, ph.d., professor, Danmarks Tekniske Universitet
Jesper Mørk, ph.d., MSc., professor, Danmarks Tekniske Universitet
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
