På Københavns Universitet er forskernes mulighed for at modtage penge til deres forskning fra virksomheder, fonde og organisationer umiddelbart ubegrænset.
Det skriver Uniavisen.dk.
– Som udgangspunkt er der ingen grænser, men der kan være særlige tilfælde, der gør, at vi siger nej tak, siger Kim Brinckmann, vicedirektør for Forskning & Innovation på KU til Uniavisen.
Det betyder, at virksomheder, der for eksempel producerer olie, tobak eller våben ikke på forhånd er udelukket som bevillingsgiver til forskning på Københavns Universitet. I stedet vurderes hvert enkelt projekt ud fra faglige kriterier, sund fornuft og internationale konventioner af både forskere og ledelsen.
– Det kommer helt an på, hvad det enkelte forskningsprojekt går ud på. Det er ikke sådan, at vi på forhånd har sortlistet forskningsområder, virksomheder, organisationer eller lande, uddyber Kim Brinckmann.
Nu overvejer Københavns Universitet imidlertid, ”om nogle overordnede etiske principper vil være en hjælp for KU-forskere og -ledere”, siger han.
Til august lancerer KU et nyt Code of Conduct for god videnskabelig praksis, som også omhandler samarbejde mellem forskere og eksterne bevillingsgivere. Ifølge Kim Brinckmann er udarbejdelsen af etiske principper dog ikke så lige til.
Dels fordi det er vanskeligt at forudsige, om forskningsresultater kan ende med at blive kontroversielle og misbrugt, og dels skal man være varsom med på forhånd at udelukke samarbejde med forskere, virksomheder og lande, der netop har brug for at udvikle sig gennem nye viden og nye forskningsresultater.
Ifølge Kim Brinckmann er det ”relativt sjældent”, at Københavns Universitet ender med at sige ned til forskningssamarbejde af etiske årsager.
– Jeg har kendskab til under en håndfuld tilfælde, hvor det er sket. I et af de tilfælde var vi eksempelvis i tvivl om, hvorvidt virksomheden ville ende med at producere noget, vi som universitet ikke kunne stå inde for, siger vicedirektøren.
Den komplette liste over eksterne bidragsydere til igangværende projekter på KU kan ses her.
Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.