På Københavns Universitet er forskernes mulighed for at modtage penge til deres forskning fra virksomheder, fonde og organisationer umiddelbart ubegrænset.
Det skriver Uniavisen.dk.
– Som udgangspunkt er der ingen grænser, men der kan være særlige tilfælde, der gør, at vi siger nej tak, siger Kim Brinckmann, vicedirektør for Forskning & Innovation på KU til Uniavisen.
Det betyder, at virksomheder, der for eksempel producerer olie, tobak eller våben ikke på forhånd er udelukket som bevillingsgiver til forskning på Københavns Universitet. I stedet vurderes hvert enkelt projekt ud fra faglige kriterier, sund fornuft og internationale konventioner af både forskere og ledelsen.
– Det kommer helt an på, hvad det enkelte forskningsprojekt går ud på. Det er ikke sådan, at vi på forhånd har sortlistet forskningsområder, virksomheder, organisationer eller lande, uddyber Kim Brinckmann.
Nu overvejer Københavns Universitet imidlertid, ”om nogle overordnede etiske principper vil være en hjælp for KU-forskere og -ledere”, siger han.
Til august lancerer KU et nyt Code of Conduct for god videnskabelig praksis, som også omhandler samarbejde mellem forskere og eksterne bevillingsgivere. Ifølge Kim Brinckmann er udarbejdelsen af etiske principper dog ikke så lige til.
Dels fordi det er vanskeligt at forudsige, om forskningsresultater kan ende med at blive kontroversielle og misbrugt, og dels skal man være varsom med på forhånd at udelukke samarbejde med forskere, virksomheder og lande, der netop har brug for at udvikle sig gennem nye viden og nye forskningsresultater.
Ifølge Kim Brinckmann er det ”relativt sjældent”, at Københavns Universitet ender med at sige ned til forskningssamarbejde af etiske årsager.
– Jeg har kendskab til under en håndfuld tilfælde, hvor det er sket. I et af de tilfælde var vi eksempelvis i tvivl om, hvorvidt virksomheden ville ende med at producere noget, vi som universitet ikke kunne stå inde for, siger vicedirektøren.
Den komplette liste over eksterne bidragsydere til igangværende projekter på KU kan ses her.
Forsiden lige nu:

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.