LEO Fondet, der er aktiv ejer af virksomheden Leo Pharma, er én af Danmarks største erhvervsdrivende fonde.
Til trods for, at fondet har uddelt penge til forskning siden 2011, er det først for nylig, at det for alvor er kommet på landkortet. Med en ny uddelingsstrategi på plads er Leo Fondet nu klar til at markere sig som en væsentlig bidragsyder til dansk forskning.
– Det er først i løbet af 2018, at fondet har fået etableret en uddelingsorganisation. Uddelinger har indtil da været på et meget lavere niveau, så der har ikke været den samme struktur omkring det som nu.
Det fortæller chefen for forskning og uddeling, Ida Brams, der tiltrådte den nyoprettede stilling i Leo Fondet sidste efterår.
Ida Brams har været ansvarlig for at udvikle fondets nye uddelingsstrategi og står også i spidsen for det markante løft i uddelingsniveauet, der vil være de kommende år.
– De kommende år vil Leo Fondets uddelinger komme op på et niveau, hvor vi i gennemsnit uddeler 200-300 mio. kroner om året, fortæller administrerende direktør i Leo Fondet, Jesper Mailind.
Trebenet strategi
Leo Fondet støtter international forskning inden for medicin, kemi og farmaci – med fokus på hud og hudsygdomme. Og fondets nye uddelingsstrategi har tre ben at gå på, beskriver Jesper Mailind:
– Vi har vores Strategic grants (bevillinger, red.), som er større og længerevarende bevillinger, vores Open competition grants, altså vores ansøgningsdrevne uddelinger, som vi muligvis vil gøre lidt mere fokuserede, end de er i dag. Og så har vi en tredje kategori, som hedder Education & Awareness, som skal understøtte hele forsker-pipelinen, forklarer direktøren.
I forbindelse med, at Leo Fondet nu har besluttet at øge sine uddelingsaktiviteter, har det også været vigtigt for fondet at overveje, hvad de så gerne vil opnå med uddelingerne, fortæller chefen for forsknings uddeling.
– Vi vil gerne støtte den bedste internationale forskning inden for hudsygdomme. Der, hvor vi adskiller os fra en del af de andre danske erhvervsdrivende fonde er, at vi kan uddele globalt, og vi uddeler også over hele verden, siger Ida Brams og tilføjer;
– Samtidig vil vi som en dansk fond gerne sætte Danmark på landkortet, og gøre Danmark til et globalt fyrtårn inden for hudsygdomme.
Historisk set har ca. halvdelen af fondets uddelinger været i Danmark og den anden halvdel uden for landets grænser.
Ca. 80 procent af bevillingerne er gået til Danmark, USA, Storbritannien og Tyskland og 20 procent er fordelt over en række andre lande.
Mere fokuseret
Fondet har således vurderet, at den bedste både at få impact på, er ved at være mere fokuseret i sine uddelinger.
– Vi er blevet opmærksomme på, hvordan man får størst effekt af de penge, man deler ud. Og det gør man ved at være ret skarp på, indenfor hvilke områder, der skal deles ud, siger Jesper Mailind.
Særligt de ansøgningsdrevne bevillinger overvejer fondet derfor at gøre endnu skarpere, i samarbejde med fondets eksterne, videnskabelige rådgivere.
– Lige nu har vi fire ansøgningsrunder om året, som alle har den samme overskrift (dermatologi, red.). Vi kunne godt forestille os, at vi over tid har én eller flere runder, som er fokuseret på et specielt område inden for dermatologi, hvor der er behov for at finde nye tilgange eller viden forklarer Ida Brams, og fortsætter:
– Dermatologi er ret bredt, der findes mere end 3.000 hudsygdomme, og det er generelt et underprioriteret forskningsområde, så der er behov for meget mere forskning. Der håber vi, at vi kan gøre en forskel, især fordi vi gerne vil øge vores uddelingsaktiviteter til et historisk højt niveau.
Leo Fondet har fuldt ejerskab over medicinalvirksomheden Leo Pharma, der blev grundlagt i 1908.
Det er således fondet, der vælger Leo Pharmas bestyrelse.
Fondet er én af Danmarks største erhvervsdrivende fonde og har en finansiel formue på 18 mia. kroner.
Leo Pharma udvikler lægemidler til behandling af dermatologiske lidelser, blandt andet psoriasis og eksem.
Leo Fondet deler penge ud til international forskning inden for medicin, kemi og farmaci – med fokus på hud og hudsygdomme. Fondet har ingen IPR-rettigheder, det vil sige rettigheder til den forskning, der kommer ud af projekterne, da det er filantropiske bevillinger.
Fondets administrerende direktør Jesper Mailind har været ansat i fondet siden maj 2017.
Et Open competition-grant er en mindre bevilling, der typisk ligger mellem 100.000 og op til 5 mio. kroner.
Strategiske uddelinger og større synlighed
Med sine ’strategic grants’ satser fondet på store og længerevarende bevillinger, der typisk løber over 10 år. Det seneste, og hidtil største grant, fondet har uddelt, er en bevilling på 400 mio. kroner til etableringen af LEO Foundation Skin Immunology Research Center – et nyt forskningscenter på Københavns Universitet.
LEO FONDET GIVER 400 MIO. TIL NYT FORSKNINGSCENTER
Idet fondet forventer i gennemsnit at uddele 200-300 mio. kroner om året, er bevillingen til KU også ”front-loaded”, som Jesper Mailind beskriver det:
– Man skal nok ikke se os dele så meget ud de næste par år, hvis vi skal nå et gennemsnit på 200-300 mio. kroner om året, siger han.
For nuværende er bevillingen til forskningscenteret altså en særlig bevilling og ikke nødvendigvis kendetegnende for, hvilken type projekter, Leo Fondet fremover vil støtte.
– Nu har vi lavet en stor uddeling til et strategisk initiativ, og så vil vi se, hvordan det kommer til at fungere, og vi vil tage ved lære af vores første store, strategiske uddeling, inden vi skal gøre det igen, siger Jesper Mailind.
Om der vil komme nogle strategiske bevillinger på mindre beløb over de kommende år, har fondet ikke taget stilling til endnu.
Det tredje og sidste ben i Leo Fondets uddelingsstrategi er at støtte unge, lovende forskere på vej frem.
– Vi synes, det er vigtigt at have diversitet i det, vi gør, så vi også støtter forskere på vej frem, fortæller Ida Brams.
Ved siden af uddelingsstrategien arbejder fondet desuden målrettet på at skabe større synlighed og kommunikere deres eksistens i forskningslandskabet.
– Vi arbejder meget med at blive mere synlige, og det er også med til, at vi kan øge uddelingsniveauet. Vi får både flere og bedre ansøgninger i takt med at Leo Fondets synlighed stiger globalt, forklarer Jesper Mailind.
Forsiden lige nu:
Nye bevillinger skal finde konkrete løsninger på aktuelle samfundsudfordringer
Fra konstruktiv klimajournalistik til indsats for hjemløse. Fem nye forskningsprojekter har modtaget bevillinger fra Velux Fondens HUMpraxis-program.
DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.
KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.
Seneste artikler:
McKinsey: Syv gode råd til klimaneutralitet og grønne gevinster
SOMMERLÆSNING: Mckinsey har undersøgt verdens førende virksomheders arbejde med bæredygtig og rentabel forretning. De erfaringer udstiller syv nøglefaktorer, som virksomheder bør fokusere på for at skalere og høste grønne gevinster.
Politiken skævvrider egne klimadata over for avisens læsere
SOMMERLÆSNING: Siden 2019 har Dagbladet Politiken hvert år offentliggjort en såkaldte grøn status. Men læserne får kun indblik i en meget lille del af avisens reelle klimabelastning.
Kvikguide: Sådan sikrer du dig mod at greenwashe
SOMMERLÆSNING: Sustain Report har allieret sig med tænketanken Frej og giver her virksomheder en quickquide til let og elegant at undgå greenwashing og dermed undgå at bryde markedsføringsloven.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
