Alder er underordnet, når man udviser talent. Især et helt særligt forskertalent, og det har henholdsvis Josefine Stokholm Bækgaard, Jawad Haider But og Jens Velde Andersen udvist, at de har.
Derfor modtager de tre unge forskere, som stadig ikke er en dag over de 30 år, en hæderspris på 500.000 kr. hver, hvoraf de 150.000 kr. udgør en personlig hæderspris, mens de resterende 350.000 kr. skal gå til de tre talenters videre forskning.
Prisen er Lundbeckfonden Talentpris og ifølge Lundbeckfonden, er der flere årsager til, at det netop er de tre kloge hoveder, der i år bliver belønnet med prisen. Årsager som stærk forskning, evne til publicering og ikke mindst et talent for innovation.
– Der er tale om tre meget lovende forskningstalenter, som har imponeret med mange stærke forskningsresultater i en ung alder. Men ud over at publicere flittigt og bidrage med ny viden til hver deres forskningsfelt, så viser de også talent for innovation, samarbejde og formidling. De har et stærkt fundament at bygge en spændende forskningskarriere på, siger Jan Egebjerg, forskningsdirektør i Lundbeckfonden.
De tre modtagere af talentprisen:
Josefine Stokholm Bækgaard er ph.d.-studerende på Københavns universitet og cand.med. på Rigshospitalet på Anæstesiklinikken i HovedOrtoCentret. Hun forsker i akutbehandling at traumepatienter, og hendes forskning har ført til, at man via kliniske forsøg nu er ved at undersøge, om der skal ændres i de anbefalinger, som bestemmer hvor meget ilt, der skal bruges i akutbehandling. Josefine Stokholm Bækgaard har allerede publiceret et meget stort antal videnskabelige artikler.
Jawad Haider But er ph.d.-studerende på Københavns Universitet og reservelæge i turnus på Rigshospitalet på Hjertemedicinsk Klinik. Jawad Haider Bud har på talentfuldt og innovativt vis brugt avancerede statistiske metoder til at analysere kliniske og registerbaserede data. Hans forskning har været med til at forbedre den måde, patienter med hjertekarsygdomme bliver behandlet. Ligesom Josefine Stokholm Bækgaard har Jawad Haider But også allerede publiceret en lang række videnskabelige artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter.
Jens Velde Andersen er ph.d.-studerende og cand.scient på Københavns Universitet, det Sundhedsvidenskabelige Fakueltet, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, NeuroMet Research Group. Han forsker i hjernes neurotransmittere og energistofskifte ved neurodegenerative sygsomme, hvor han har været med til at kortlægge de molekylære stofskifteforandringer, som sker i hjernen ved udvikling af Alzheimer og Huntingtons sygdom Han samarbejder med de bedste forskere på tværs af discipliner i Danmark og i udlandet, og han er bl.a. ved at videreuddanne sig hos verdens førende metabolismeforskere i New York.
Om Lundbeck Fonden talentpris:
Talentprisen uddeles hvert år til tre forskere under 30 år. For at modtage prisen skal man som ung forsker have præsteret særlig lovende forskning inden for sundhedsvidenskab.
Som årsag til prisen ønsker Lundbeckfonden at støtte alle forskere på alle karrieretrin, og med talentprisen hædres de dygtigste fra nye generationer af forskere. Formålet er blandt andet at skubbe deres karriere i den rigtige retning.
Derudover vil Lundbeckfonden være med til at sætte fokus på forskningens samfundsmæssige betydning.
Forsiden lige nu:
Videnskabernes Selskab vil give forskere lettere adgang til Christiansborg
FORSKNINGSPOLITIK. Danmark mangler i dag en systematisk model for at bringe forskningsbaseret viden ind i Folketingets arbejde, mener Videnskabernes Selskab. De præsenterer i aktuel rapport fire internationale inspirationskilder, som skal lede til et pilotprojekt, der skal undersøge, hvordan forskere og politikere kan kobles tættere sammen.
Opråb til Christiansborg: Prioritér vejen fra viden til værdi
DEBAT. Den nye flerårige forskningsstrategi giver Danmark noget, vi længe har efterspurgt: en mere langsigtet retning for investeringerne i forskning og innovation. Det er et vigtigt og rigtigt skridt. Men når rammerne nu er lagt, er det afgørende, at vi også investerer i at viden bliver til værdi.
I Nordjylland får patienter og pårørende lov til at sætte retningen for forskningen
NY FORSKNING. Patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle er blevet bedt om at pege på de vigtigste spørgsmål for fremtidens diabetes-forskning. For forsker bag handler det om at bruge forskningskræfterne på de problemer, der opleves som vigtige af de mennesker, forskningen skal gøre en forskel for.
Seneste artikler:
“Jeg er møghamrende bange og edderspændt rasende over hvad der sker i Europa-Parlamentet”
EU. Regulering, som man i EU har kæmpet årevis for at få, er nu ved at blive rullet tilbage. Det sker på tværs af sektorer og indenfor al grøn omstilling, siger Rasmus Nordqvist, medlem af Europa-Parlamentet, i et interview med Sustain Report.
Der findes en del af dansk landbrug, som hylder regeringsgrundlaget
LANDBRUG. Frie Bønder bifalder regeringens planer om et grønnere landbrug og ser nye muligheder for natur, økologi og småskalaproduktion. Seniorrådgiver advarer derimod om, at det kan betyde en delvis nedlukning af erhvervet.
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

























