Lundbeckfonden har tirsdag præsenteret sit bedste årsregnskab nogensinde målt på overskud.
– 2021 var et exceptionelt år, lyder det fra Steffen Kragh, formand for bestyrelsen, og Lene Skole, administrerende direktør, i indledningen til årsrapporten.
I alt leverede fonden i 2021 et overskud på 6928 millioner kroner. Seneste rekordoverskud blev sat i 2019, hvor fonden landede et overskud på 5214 millioner kroner.
– Vi forlod 2021 med et resultat, som vi er meget stolte af, og som har krævet en stor indsats fra vores medarbejdere og datterselskaber. Vi står derfor stærkt rustet til et 2022, der ser ud til at blive et udfordrende år, ikke mindst på grund af krigen i Ukraine, siger Lene Skole i en pressemeddelelse.
Samtidig er fondens egenkapital steget fra 42.852 millioner kroner pr. 31. december 2020 til 49.422 millioner kroner pr. 31. december 2021.
Stor stigning i bevillinger
2021 bød også en kraftig stigning i omfanget af bevillinger.
– De økonomiske resultater gjorde det muligt for os at øge vores tilskud til forskning i folkesundhed på grænsen af lægevidenskaben, til et all-time højt niveau på 803 millioner kroner. Et beløb, der er betydeligt højere end vores mål om at bevilge mindst 500 millioner kroner om året, siger Steffen Kragh og Lene Skole i årsrapporten.
Under bevillingerne hører blandt andet uddelingen af Lundbeckfondens ’The Brain Prize’.
I 2022 gik den til KU-professor Ole Kiehn, der modtog den sammen med professor Silvia Arber, Biozentrum University of Basel og Friedrich Miescher Institute, og Martyn Goulding fra Salk Institute for Biological Sciences.
Læs også: Dansk professor modtager verdens største hjernepris
De tre forskere fik prisen for ”i individuelle eksperimenter og i samarbejdsprojekter identificeret specifikke enkelt-nerveceller og hele netværk i hjernen og rygmarven, som styrer bevægelse hos mennesket. Deres opdagelser peger også frem mod helt nye behandlinger mod en række hjernerelaterede sygdomme, som forårsager bevægelsesproblemer”.
Lundbeckfonden oplyste, at prismodtagernes forskning kan føre til ”til store medicinske gennembrud inden for invaliderende og livstruende neuroudviklingssygdomme og skader på nervesystemet som Parkinsons, ALS og rygmarvsskader”.
– Det kom som en stor overraskelse for mig, da jeg modtog opkaldt om prisen. Jeg er meget glad og stolt over at modtage prisen og dele den med mine medmodtagere. Det betyder meget for mig, fordi det hylder grundlæggende videnskab, inden for det felt jeg repræsenterer. Det er en stor anerkendelse af det motoriske felt og den indsigt, det har givet for at forstå hjernens funktion, og af de mange mennesker, der har bidraget, sagde Ole Kiehn i forbindelse med offentliggørelsen.
Forsiden lige nu:
Dansk forskning er dybt afhængige af EU – men vi skal af med omstridt princip
REPORTAGE. På Christiansborg var dansk forskning, erhvervsliv og politikere samlet til en diskussion af, hvordan vi bidrager til stærk prioritering af forskning i EU, så unionen både kan konkurrere med Kina og USA og komme dansk forskning til gode. Når det kommer til sidstnævnte kalder tiden på et opgør med et “fornuftsstridigt” regnestykke, lød det.
Ditlev Tamm: – Uden den tyske professor, havde jeg nok lavet noget helt andet med mit liv
MIT STØRSTE FORSKERMØDE. Ditlev Tamm havde egentlig aldrig tænkt, at han skulle have anden end en beskæftigelse med jura i praksis. Men et møde med den tyske professor i romerret, Joseph Georg Wolf, var indgangen til et år på Freiburg Universitet, der gav juraprofessoren mod på at skrive og tænke videnskabeligt.
Det er forskningens nye ven – men klimahensyn og datasikkerhed kalder på et “Ansvarlig AI”-mærke
AI. Behov for ansvarlig brug af kunstig intelligens med blik for klima og datasikkerhed starter debat om mærke for “Ansvarlig AI”. Forbrugerrådet Tænk, EU og eksperter melder ind.
Seneste artikler:
Prisvindende forsker drømmer om stjerne-eksplosioner og større inklusion i akademia
I mandags modtog professor Irene Tamborra fra Niels Bohr Institutet den prestigefyldte Eliteforsk-pris for sin forskning i gigantiske eksplosioner fra døende stjerner. Hun drømmer om at opleve en supernova tæt på Jorden, så hun kan udtrække data fra den, og en forskningsverden, der er mere inkluderende.
Dansk professor bliver præsident for international organisation
Hun er en af de førende i Danmark, når det kommer til miljøvurderinger. Nu tager Lone Kørnøv springet internationalt, når hun som præsident for IAIA skal styrke miljøvurderingspraksis på verdensplan.
Veldokumenteret information om varernes klima og miljø kan blive konkurrenceparameter
Selvom inflationen har sat en bremse på salget af økologi, er den langsigtede trend at flere og flere forbrugere efterspørger grønne produkter. Men de er skeptiske over for virksomhedernes anprisninger.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.