Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Lundbeckfonden sætter rekord i overskud og uddelinger

– Vi står stærkt rustet til et 2022, der ser ud til at blive et udfordrende år, siger administrerende direktør Lene Skole.

Administrerende direktør i Lundbeckfonden, Lene Skole. Foto: PR

Lundbeckfonden har tirsdag præsenteret sit bedste årsregnskab nogensinde målt på overskud.

– 2021 var et exceptionelt år, lyder det fra Steffen Kragh, formand for bestyrelsen, og Lene Skole, administrerende direktør, i indledningen til årsrapporten.

I alt leverede fonden i 2021 et overskud på 6928 millioner kroner. Seneste rekordoverskud blev sat i 2019, hvor fonden landede et overskud på 5214 millioner kroner.

– Vi forlod 2021 med et resultat, som vi er meget stolte af, og som har krævet en stor indsats fra vores medarbejdere og datterselskaber. Vi står derfor stærkt rustet til et 2022, der ser ud til at blive et udfordrende år, ikke mindst på grund af krigen i Ukraine, siger Lene Skole i en pressemeddelelse.

Samtidig er fondens egenkapital steget fra 42.852 millioner kroner pr. 31. december 2020 til 49.422 millioner kroner pr. 31. december 2021.

Stor stigning i bevillinger

2021 bød også en kraftig stigning i omfanget af bevillinger.

– De økonomiske resultater gjorde det muligt for os at øge vores tilskud til forskning i folkesundhed på grænsen af lægevidenskaben, til et all-time højt niveau på 803 millioner kroner. Et beløb, der er betydeligt højere end vores mål om at bevilge mindst 500 millioner kroner om året, siger Steffen Kragh og Lene Skole i årsrapporten.

Under bevillingerne hører blandt andet uddelingen af Lundbeckfondens ’The Brain Prize’.

I 2022 gik den til KU-professor Ole Kiehn, der modtog den sammen med professor Silvia Arber, Biozentrum University of Basel og Friedrich Miescher Institute, og Martyn Goulding fra Salk Institute for Biological Sciences.

Læs også: Dansk professor modtager verdens største hjernepris

De tre forskere fik prisen for ”i individuelle eksperimenter og i samarbejdsprojekter identificeret specifikke enkelt-nerveceller og hele netværk i hjernen og rygmarven, som styrer bevægelse hos mennesket. Deres opdagelser peger også frem mod helt nye behandlinger mod en række hjernerelaterede sygdomme, som forårsager bevægelsesproblemer”.

Lundbeckfonden oplyste, at prismodtagernes forskning kan føre til ”til store medicinske gennembrud inden for invaliderende og livstruende neuroudviklingssygdomme og skader på nervesystemet som Parkinsons, ALS og rygmarvsskader”.

– Det kom som en stor overraskelse for mig, da jeg modtog opkaldt om prisen. Jeg er meget glad og stolt over at modtage prisen og dele den med mine medmodtagere. Det betyder meget for mig, fordi det hylder grundlæggende videnskab, inden for det felt jeg repræsenterer. Det er en stor anerkendelse af det motoriske felt og den indsigt, det har givet for at forstå hjernens funktion, og af de mange mennesker, der har bidraget, sagde Ole Kiehn i forbindelse med offentliggørelsen.  

Forsiden lige nu:

Sådan tiltrækker du forskningskonferencer

De færreste forskere ved, hvordan man tiltrækker konferencer, selvom de betyder meget for både værtsforskerens karriere og universiteters evne til at hente udenlandske topforskere.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.