Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Lundbeckfonden tildeler syv yngre forskere 10 millioner hver

Det er 16. gang, at Lundbeckfonden støtter vækstlaget i det danske forskningsmiljø med deres LF Fellowships.

Lundbeckfonden muliggør med sin store bevilling at AU kan bibeholde en styrkeposition for Parkinson-forskning. Foto: iStock/nicolas_

Penge og arbejdsro er sjældne og meget efterspurgte elementer i forskningsverdenen, der konstant skal arbejde både hurtigere og mere.  

Men det er netop hvad syv yngre forskere får af Lundbeckfonden, der bliver LF Fellows og over en femårig periode får 10 millioner hver.

Tiden og pengene kan de bruge på at oprette deres egen forskningsgruppe og fordybe sig i et sundhedsvidenskabeligt projekt.  

Stor interesse for populære midler

Det er 16. gang, Lundbeckfonden støtter talentmassen i dansk forskning med deres LF Fellowships. 

Og der har igen i år været rift om pladserne blandt både danske og udenlandske forskere, fortæller Line V. Kristensen, der er scientific project manager i Lundbeckfonden.

– Bevillingen kan også kan søges af udenlandske forskere, som ønsker at etablere egen videnskabelig gruppe i Danmark – og LF Fellowships er traditionelt meget populære. Sådan har det også været i år, hvor vi uddeler dem for 16. gang, siger hun i en pressemeddelse fra Lundbeckfonden.

Danmark står stærkt på det sundhedsvidenskabelige område

Fonden melder samtidig at der ud over de syv fellows, der er blevet udvalgt har været en stor talentmasse at vælge ud fra blandt ansøgerne til sundhedsvidenskabelig forskning.

– Der er virkelig grund til at glæde sig over, at så mange talentfulde yngre forskere ønsker at gøre karriere her i landet – det viser, at den sundhedsvidenskabelige forskning står stærkt i Danmark, siger Line V. Kristensen.

De syv projekter fordeler sig på fire indenfor det neurovidenskabelige område, to fra cancerforskningen og et handler om kronisk nyresygdom.

De syv forskere, der modtager et Lundbeckfonden Fellowship 2022 er:
  • Azadeh Shahsavar, adjunkt ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, Københavns Universitet (KU)
  • Dan Bang, postdoc, Wellcome Centre for Human Neuroimaging, University College London
  • Sunil Kumar Saini, adjunkt, Health Technology, Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
  • Peter C. Petersen, postdoc, Neuroscience Institute, New York University (NYU)
  • Henricus Mutsaers, adjunkt, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet (AU)
  • Nils Krietenstein, lektor, Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Københavns Universitet (KU)
  • Xavier Bofill De Ros, postdoc, RNA Biology Laboratory, National Cancer Institute, USA

Forsiden lige nu:

AI har erobret universiteterne. Men på gangene vokser en modbevægelse frem

AI. Mens KU har lanceret en storstilet AI og udnævnt en prorektor på området, så trækker en stigende del af forskerstanden i den anden retning. De ser forskningens åbne arme mod AI er uansvarligt pga. dårligere forskning, uansvarlige forbindelser til Big Tech og AI-modellerne enorme ressourceforbrug.

Fabriksgulvet er blevet glemt i dansk forskningspolitik

DEBAT. Vi taler meget om AI, kvanteteknologi og grønne løsninger, men glemmer teknologien, der skal få dem ud på fabriksgulvene. Derfor bør robot- og produktionsteknologi være en klar prioritet i forskningsreserven for 2027, mener DI.

Seneste artikler:

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading