Cyberangreb er blandt de største trusler mod Danmark. Men forestil dig en verden, hvor alle vores digitale informationer var omgivet af en ubrydelig kryptering.
En ny millionbevilling fra Innovationsfonden skal nu bane vejen for nye produkter, der kan beskytte vores informationer mod hackere.
Forskere fra Niels Bohr-Institutet skal over de næste fire år stå i spidsen for et projekt, der skal vise, at 15 års kvanteforskning i laboratoriet kan fungere i virkeligheden. Blandt andet ved at koble kvanteteknologien på det fibernet, som allerede i dag forsyner os med internet.
– Det første store mål er at bygge en ultimativ sikker kommunikationslinje mellem Niels Bohr-bygningen i København og DTU i Lyngby, ved at bruge det eksisterende fibernet som motorvej til vores lyspartikler med krypteret kvanteinformation, fortæller én af forskerne i projektet, Leonardo Midolo, adjunkt ved Niels Bohr-Instituttet.
Et dansk kvante-dream team
Sammen med blandt andet USA og Kina er Danmark førende i verden, når det handler om at udnytte kvantefysikkens muligheder. Men skal Danmark fastholde sin position i kvantekapløbet er det afgørende at samarbejde med institutioner og virksomheder, fortæller professor Peter Lodahl:
– Vi har kæmpe ambitioner inden for kvanteteknologi og store muligheder for at realisere de ambitioner her i Danmark. Men det kræver, at vi kan forene og udnytte vores evner. Vi har i dette projekt samlet et fremragende hold af forskere og industrifolk med komplementære kompetencer, siger Peter Lodahl.
Med i projektet er virksomhederne Sparrow Quantum, SiPhotonIC, nanoPHAB, Swabian Instruments og universiteterne Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Aarhus Universitet og Københavns Universitet, Niels Bohr-Institutet.
Innovationsfonden, der støtter såkaldt strategisk forskning, som kan være med til at levere løsninger på samfundets udfordringer, har lagt den største pose penge i projektet. Målet med fondens investering er “at skabe et nyt dansk væksteventyr inden for kvanteteknologi”, fortæller Innovationsfondens direktør:
– Danmark er en del af det globale kapløb om at udvikle de førende kvanteteknologiske løsninger, som kan sikre fremtidens kommunikation på nettet. Vi har i Danmark en forskningsmæssig styrkeposition på det her område. Det er et potentiale, der skal udnyttes, og som kan skabe enorm værdi for Danmark. Og derfor er det også en teknologi, som Innovationsfonden investerer betydeligt i – senest i det meget lovende FIRE-Q-projekt, siger direktør Anne-Marie Levy Rasmussen:
’Plug and play’ til fibernettet
På sigt skal kvantekommunikationen udnyttes overalt i samfundet. Sammen med virksomhederne i projektet, skal forskerne bygge kvante komponenter, som kan tages i brug ude i virkeligheden.
– Vi er i gang med ”den anden kvanterevolution”. Hvor den første revolution gav os computere og transistorer vil den anden kvanterevolution give os supercomputere og supersensorer. Det er næsten umuligt at forestille sig, hvor stor indflydelse det næste kvantespring vil få på vores samfund. For eksempel vil kvantecomputere kunne bryde koder, der i dag er ubrydelige, siger Anne-Marie Levy Rasmussen.
For at kunne tages i brug ude i virkeligheden, skal teknologien dog først være robust og i en form, der kan sælges og ’pakkes’ i moduler, som helt lavpraktisk kan sættes til det eksisterende fibernet, som i dag dækker store dele af Danmark.
– Fordelen med vores teknologi med fotoner (lyspartikler, red.) er, at den er ultimativ sikker. Det er et ubrydeligt link. Fordelene for samfundet er mange på sigt. Et eksempel kan være, hvordan lægen og patienten kan udveksle oplysninger på en sikker måde, men også i større skala, hvor kritisk information skal sikres i fx banksektoren eller Forsvaret, forklarer professor Peter Lodahl.
Projektet hedder FIRE-Q (Field-ready single-photon quantum technology).
Det totale budget for FIRE-Q er 27 millioner kroner hvoraf 17.8 millioner er en bevilling fra Innovationsfonden.
