Som et led i at hjælpe Danmark til at reducere CO2-udslippet med 70 procent frem mod 2030, vil Veluxfondene afsætte 320 millioner kroner til at støtte fem forskellige klimatiltag, herunder et dataprojekt i samarbejde med Aalborg Universitet.
Det meddeler fondene i en pressemeddelelse.
En af ambitionerne i millionplanen er, at pengene skal hjælpe med at søsætte projekter, der blandt andet skal øge befolkningens viden om, hvad der reelt gør en forskel på klimafronten samt fokusere på at undervise de nye generationer i klimaspørgsmål. Derudover bliver der sendt 39 millioner kroner til dataprojektet i samarbejde med det nordjyske universitet.
– Mange af de data, vi i dag bruger til at udregne vores CO2-fodaftryk, er mere end ti år gamle. Vi har derfor ikke et retvisende billede af, hvor meget CO2 danskerne egentlig udleder, skriver fondene om dataprojektet.
Forskere fra Aalborg Universitet skal derfor videreudvikle en klimaaftryksberegner, der kan bruges både herhjemme og internationalt til at give et bedre billede af det reelle CO2-fodaftryk.
– Viden om konkrete CO2-aftryk kan bruges som beslutningsstøtte og grundlag for at bevæge Danmark i den rigtige retning, siger lektor Jannick Schmidt, som er projektleder på klimaaftryksberegneren i en pressemeddelelse fra Aalborg Universitet.
Læs også: AAU i global top 10 over bæredygtige universiteter
Connie Hedegaard er forperson i bestyrelsen for både KR Foundation samt tænketanken Concito, der er modtager af de 156 millioner kroner af beløbet.
– Den overordnede strategi er, at vi skal have valide data gjort tilgængelige, så virksomheder og andre kan se, præcis hvordan deres beslutninger kommer til at påvirke klimaet, siger Connie Hedegaard til Børsen.
Danmark skal på verdenskortet
Veluxfondene består af Velux Fonden og Villum Fonden. Miljøfonden KR Foundation, der også skyder penge i bevillingen, er beslægtet med de to, da denne fond hører under Villum Fonden. Fondene håber, at de fem projekter kan være med til at sætte Danmark på verdenskortet som foregangsland.
– Hvis vi i Danmark kan vise, at de gode idéer også kan realiseres og have den ønskede effekt, så kan de blive brugt som eksempler på og argumenter for de nødvendige forandringer overalt – også i lande med langt større CO2-udledninger end de danske, siger forperson for Velux Fonden, Hans Kann Rasmussen.
Foruden projekterne til Aalborg Universitet og Concito, er der afsat 49 millioner kroner til klimakommunikation, 36 millioner kroner til folkeligt engagement samt 40 millioner kroner til at styrke klimaundervisningen.
Forsiden lige nu:

TikTok-videnskab baner vej til den første SoMe Science Award
Lasse Winther har indtaget DR og diverse sociale mediers kanaler med digital formidling af videnskab. Nu belønnes han med natur- og videnskabsfestivalen Blooms SoMe Science Award.

Forskere og industri hungrer efter hinanden i jagten på grøn omstilling
Ledere fra industri, forskning og lovgivning mødtes til dialogmaraton om fælles front til grøn omstilling i Videnskabernes Selskab. Hastighed, skalering, talent og cirkularitet var omdrejningspunkt.

Ny rapport vender vrangen ud på universitetsloven
En ny rapport viser store udfordringer med forskningsfriheden og arbejdsvilkår på de danske universiteter. Men det er lykkedes at modernisere universiteterne og få mere forskning ud i samfundet.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
