Lars Højer, Nationalmuseets nye vicedirektør for Forskning, Samling og Bevaring, vil satse på ungdommen.
– Jeg vil i højere grad tilknytte yngre forskere. De kan styrke vores vækstlag og byde ind med nye idéer og perspektiver, siger han til Science Report.
Lars Højer forklarer videre, at de yngre kræfter for eksempel kan blive aktiveret via ph.d.-stipendier og som praktikanter.
Den nye vicedirektør kommer fra en stilling som viceinstitutleder for forskning på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) på Humanistisk Fakultet på Københavns Universitet, hvor han også er lektor og centerleder for Center for Komparative Kulturstudier. Han tiltrådte sin nye stilling 1. april.
Læs også: 11 år tog det Christoph at få et forskerjob uden udløbsdato
Som vicedirektør for Forskning, Samling og Bevaring vil Lars Højer arbejde med tre begreber: vækst, udadvendthed og agilitet. Det er som en del af væksten, at Lars Højer nævner talentplejen. Herunder falder også arbejdet på at tiltrække flere bevillinger til museets forskningsarbejde.
Vil åbne forskning for offentligheden
Med udadvendtheden taler Lars Højer om at åbne museets forskning for offentligheden.
– Det kan blandt andet ske ved at integrere forskellige stakeholders i vores forskningsproces, siger Lars Højer.
Inddragelsen af offentligheden er i Lars Højers optik er et forsøg på at gentænke forskningsformidling af museets forskningsresultater og samlinger, hvilket ligger i forlængelse af museets forsknings- og formidlingsstrategi, der slår fast, at museet skal “udvikle sine formidlingsaktiviteter på alle platforme, så museet kommer i dialog med et endnu bredere publikum”.
– Vi skal tænke formidling i en bredere forstand, end vi har gjort tidligere, siger han.
Dermed flugter han med direktør Rane Willerslevs visioner for museet. I Nationalmuseets strategi 2019-2024 står blandt andet, at museet har ”levet lidt i fortiden”. Her lyder det videre:
”Vi står på et solidt fundament af faglighed, men vores forretning er ikke bæredygtig.”
Derfor lægger Rane Willerslev med strategien op til, at der skal tænkes forretning ind i alle aspekter af museet – uden at give køb på fagligheden.
– Nationalmuseet er en institution i Danmark, og samtidig har Rane gang i et spændende projekt, hvor han vil gøre museet mere fleksibelt og vedkommende for omverdenen, siger Lars Højer.
Nye rammer for forskningen
Sidste begreb, Lars Højer gerne vil arbejde med, er agilitet.
– Jeg vil fokusere på at skabe de rigtige strukturelle rammer om forskningen. Rammer, der skaber ro for forskerne, men som også giver mulighed for at reagere hurtigere i forhold til omverdenen, siger Lars Højer.
Han peger på, at det for Nationalmuseet kan være interessant både at kunne etablere deciderede forskningscentre og satsninger af både kortere og længere varighed.
Læs også: Thomas Sinkjær ny generalsekretær i Videnskabernes Selskab
Men med det skrevet:
– Det er klart, at jeg ikke skal revolutionere organisationen fra Dag 1. Jeg skal selvfølgelig lære stedet at kende, før jeg træffer større beslutninger, siger Lars Højer, inden han tilføjer:
– Og så ser jeg selvfølgelig også frem til at arbejde sammen med og lære af landets bedste samlings- og bevaringseksperter. Nationalmuseets styrke er genstande, bevaring og formidling, og det vil jeg gerne bruge som afsæt for at skabe en særlig markant forskningsprofil, der adskiller museet fra andre forskningsinstitutioner.”
Målet er at være en klar og lydhør leder
Over de seneste måneder er specielt forskningen i immigration blevet angrebet for en forskningsmæssig slagside. Angreb, der har fået flere universitetsfolk til at forsvare forskningsfriheden.
– Hvis jeg oplever, at mine ansattes forskning bliver beklikket uretfærdigt, er det klart, at jeg vil gå i brechen for dem, siger Lars Højer.
Læs også: Maja Horst i spidsen for Danmarks Frie Forskningsfond
For forskningsfriheden vægter tungt hos Lars Højer.
– Som leder skal jeg udstikke de overordnede rammer for forskningen. Og forskerne på Nationalmuseet har naturligvis deres forskningsfrihed. Den blander jeg mig ikke i, siger Lars Højer, inden han tilføjer:
– Mit mål er at være en tydelig og lyttende leder, der giver plads til, at forskerne kan vokse under ansvar.
Museet er forpligtet til at udføre og formidle forskning på både nationalt og internationalt niveau.
Rammerne for museets forskning er defineret i Museumsloven fra 2014 og i Lov om forskning ved arkiver, biblioteker, museer m.v. fra 1996.
Nationalmuseet skal formidle sine forskningsresultater til både fagfæller og den brede offentlighed.
Kilde: Nationalmuseet
Forsiden lige nu:

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.

Ny formand for ph.d.-råd skal kombinere forskning og folkeskole
Professor Nikolaj Elf træder til som ny formand for Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning, som årligt uddeler 30 millioner kroner til ph.d.’er.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
