Nobelprismodtager: Folk tror, du ved alt om alting

– Det er jo en drengedrøm, og det ændrer dit liv radikalt, fortæller Bernard Lucas (Ben) Feringa, der som én af ganske få personer i verden ved, hvad det vil sige at modtage en nobelpris.

Da Science Report møder den hollandske professor, som i 2016 modtog nobelprisen i kemi, er det under et maleri af Niels Bohr som var det et vidnesbyrd om den eksklusive klub, Ben Feringa er blevet medlem af.

Om livet som nobelprismodtager, siger han selv;

– Du får lidt celebrity-status inden for videnskaben. Det betyder, at du får invitationer alle mulige steder fra, og folk genekender dig. Du bliver en offentlig figur, så du skal passe på, fordi nogen folk tror, du ved alt om alting.

Selvom professor Feringa ikke ved alt om alting, ved han unægteligt rigtig meget om noget. Ikke mindst om fremstilling af bittesmå molekylære motorer, som han sammen med sin franske kollega Jean-Pierre Sauvage og skotske James Fraser Stoddart modtog en nobelpris for.

Deres opdagelse handler i korte træk om, at når man tilfører et molekyle energi i form af lys, kan man få dele af molekylet til at flytte sig. Lyset kan med andre ord drive molekylet fremad, så det bevæger sig som en maskine.

Ud over at fortsætte sin egen forskning og undervisning bruger Ben Feringa, med sin nye celebrity-status, rigtig meget tid på at udbrede vigtigheden af forskning og uddannelse til resten af verden, fortæller han.

– Jeg får invitationer til så mange begivenheder, at jeg er nødt til at vælge. Så jeg giver altid offentlige begivenheder og skoler fortrinsret for at slå til lyd for vigtigheden af uddannelse og videnskab. Det betragter jeg som min mission, siger professoren.

– I disse dage, hvor nogen kan finde på at sige; ”forskning er bare én holdning”, skal vi gøre os til talsmænd for, hvorfor forskning og uddannelse er så vigtig. Hvorfor forskning og uddannelse er den bedste investering for dit land, pointerer han.

Kan man planlægge en nobelpris?

Den udadgående og aktive rolle i offentligheden er ikke ny for ham, men som nobelprismodtager har han fået en helt ny platform at tale fra, oplever han. Og der er særligt ét spørgsmål, han bliver stillet igen og igen;

– Folk spørger mig tit, hvad det kræver at modtage en nobelpris, og så plejer jeg at svare; hvad gør en sportsmand, der gerne vil vinde en OL-medalje? Han står op klokken fem om morgenen og arbejder pokkers hårdt, og hvis han har talent og er lidt heldig, vinder han måske en medalje, fortæller Ben Feringa.

Det er ikke til at sige, om forskning vil føre til en nobelpris, mener professoren, men nogle ting er helt afgørende for, om forskningen er på nobel-niveau;

– Det afhænger af forskningskvaliteten, hvor dygtige, de studerende i forskningsgruppen er, af instituttet, men det afhænger også af kreativitet; om man virkelig har modet til at forsøge nye ting, siger han og fortsætter;

– Du kan godt planlægge at lave forskning af høj kvalitet, men du får også brug for lidt held og kreativitet undervejs.

Prof. Ben Feringa, Panum Instituttet, KU. Foto: Lars Svankjær

Hans bedste råd til de forskere, der drømmer om at bedrive forskning med nobelpris-potentiale, lyder derfor;

– Vælg et vægtigt problem, vær udholdende, modig og giv ikke op så let, men vær også realistisk og sørg for at se problemet fra flere perspektiver.

Det tværdisciplinære har nemlig stor betydning, ligesom det er vigtigt at samle en gruppe, der alle bedriver forskning på et højt niveau:

– Du kan sammenligne det med at spille fodbold for FC Barcelona; du har brug for medspillere, der også er på et højt niveau. Så kan du gøre fantastiske fremskridt, beskriver han.

– Jeg var heldig at arbejde i en fremragende forskningsafdeling. Hvis jeg ikke selv havde haft en oplevelse af, at jeg kunne lave fremragende forskning dér, ville jeg have forladt afdelingen. Så forskningsmiljøet havde stor betydning, pointerer Ben Feringa, der stadig er tilknyttet Gronningen Universitet i Holland.

Fra Nobel til Pioner

Ønsket om at udklække flere Nobelprismodtagere er blevet en forskningspolitisk prioritet herhjemme.

Under den tidligere forskningsminister Søren Pind (V) lancerede regeringen en forskningsstrategi, der blandt andet gik ud på at etablere nogle få særlige Nobelpris-centre til at skabe forskningsresultater, der kan konkurrere med den absolut bedste internationale forskning.

Med fordelingen af forskningsreserven for 2019 skiftede centrene navn fra det noget omdiskuterede ”Nobel-” til Pionercentre, hvortil folketingets partier afsatte 180 mio. kroner.

Planen med Pionercentrene er, at de skal give særligt udvalgte forskningsledere i international særklasse mulighed for at etablere helt ekstraordinære forskningsmiljøer, som skal kunne måle sig med verdens bedste forskningsmiljøer.

I forbindelse med, at aftalen om fordelingen af forskningsreserven blev indgået, sagde uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) om centrene, at:

– Det er kun personen, vi går efter. Normalt er det den gode forsker sammen med det gode projekt, der får midlerne. Med pionercentrene tør vi faktisk at gå et skridt videre med de frie midler.

TVIVL OM FINANSIERING AF PIONERCENTRE SKABER BEKYMRING

Ben Feringa var inviteret til Danmark for at give en forelæsning om sin nobelprishædrede forskning på Panum Instituttet på Københavns Universitet.

Nobelpristagerens besøg i København var arrangeret af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og Novo Nordisk Fonden.