Med fordelingen af forskningsreserven for 2019 afsatte folketingets partier 180 mio. kroner til at etablere nogle få særlige og fremragende forskningscentre, de såkaldte Pionercentre, der tidligere er gået under navnet Nobelcentre.
Administrativt kommer Pionercentrene til at høre under Danmarks Grundforskningsfond og tanken er, at de skal være endnu større end de nuværende Grundforskningsfondscentre: Centers of Excellence.
Samtidig har regeringen en ambition om, at centrene skal etableres i samarbejde med private fonde. Men selvom beslutningen om at etablere Pionercentrene er truffet, ligger der ikke nogen konkret aftale på bordet med de private fonde om medfinansiering.
– Det er en svaghed ved Pionercentrene, at man har foreslået noget, man ikke har finansieret endnu, mener Jens Oddershede, formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR).
Han frygter, at især spørgsmålet om, hvem der har ejerskab over konceptet kan blive en udfordring:
– Er det dem, der kommer med de første eller de sidste penge? Det ved vi ikke. Jeg havde gerne set, at aftalerne var lavet, før regeringen kom ud med konceptet, siger Jens Oddershede.
Også Peter Munk Christiansen, afgående formand for Danmarks Frie Forskningsfond, peger på, at konceptet omkring medfinansiering fra private fonde kan blive en udfordring:
– Det forudsættes, at der kommer privat medfinansiering af centrene, og det sætter en begrænsning på, hvor bredt de kan nå ud, fordi bredden i fondenes fundats er mindre end bredden af dansk forskning. Så jo flere penge, man henter hos de private fonde, jo mere indskrænkes forskningsområdet, siger han.
Dén vurdering deler Jens Oddershede til dels:
– Jeg ser gerne, at Pionercentre kan placeres inden for alle områder, men det er en udfordring, når der er private penge, og således de private fondes interesser, på spil. Dog er de private fonde ved at flytte sig temmelig meget. For eksempel har Novo Nordisk Fonden udvidet sit uddelingsområde. Så man kan håbe, at centrene også bliver placeret bredt, siger han.
Selvom det er ambitionen, at Pionercentrene skal etableres i samarbejde med private fonde, er det ikke et krav, understregede forskningsminister Tommy Ahlers (V) for nylig, da han var på talerstolen i Folketinget:
– Vi har en forventning om, at det kommer til at ske, lød det fra ministeren.
Skulle det vise sig, at det alligevel ikke bliver muligt, kan Grundforskningsfonden, inden for den ramme, der hedder 180 mio. kroner, etablere ”1 til 2 centre uden deltagelse af private fonde”, sagde Tommy Ahlers:
– Men vi håber og har en stærk tro på, at det kommer til ske.
Frygt for basismidler
I forhold til medfinansiering af Pionercentrene er formanden for DFiR også bekymret for, om det kommer til at påvirke universiteternes basismidler, hvis der ikke kommer deltagelse fra private fonde.
– Det vil være en uheldig situation, hvis universiteterne bliver presset til at finansiere en større del af centrene. Derfor vil jeg gerne advare imod, at man begynder at forvente, at basismidler bliver en del af finansieringen, for det vil give problemer for nogle andre forskningsaktiviteter.
Når både Jens Oddershede og Peter Munk Christiansen bekymrer sig om medfinansieringen af centrene, er det fordi, ingen af dem vurderer de 180 mio. kroner til at være nok i sig selv.
– For 180 mio. kroner kan du få omkring tre Centers of Excellence, men vi ved, at Pionercentrene skal være meget større end dem. Derfor skal der hentes rigtig mange penge fra de private fonde – og hvilke bindinger giver så det? Det kan være, det bliver få, men vi ved det ikke endnu, siger Peter Munk Christiansen.
Han bakkes op af Jens Oddershede:
– Hvis det her koncept virkelig er noget, man vil fremme, så er 180 mio. ikke nok. Der skal en del flere penge i. Så kan man eventuelt håbe, at staten vil afsætte flere penge til konceptet, hvis det virkelig er noget, man vil fremme, siger formanden for DFiR.
Uddannelses- og Forskningsministeriet oplyser, at der er nedsat en teknisk arbejdsgruppe for udformningen af de kommende Pionercentre.
Arbejdsgruppen består af repræsentanter for universiteterne, Grundforskningsfonden, de private fonde samt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Den tekniske arbejdsgruppe ser blandt andet på fondenes rolle i de kommende Pionercentre og på udvælgelsesprocessen for Pionercentrene.
Frem med talentet
Planen med Pionercentrene er, at de skal give særligt udvalgte forskningsledere i international særklasse mulighed for at etablere helt ekstraordinære forskningsmiljøer, som skal kunne måle sig med verdens bedste forskningsmiljøer.
I forbindelse med, at aftalen om fordelingen af forskningsreserven blev indgået, sagde Tommy Ahlers om centrene, at:
– Det er kun personen, vi går efter. Normalt er det den gode forsker sammen med det gode projekt, der får midlerne. Med pionercentrene tør vi faktisk at gå et skridt videre med de frie midler.
At man vælger at satse benhårdt på talentet, glæder især Jens Oddershede:
– Det er rigtig meget dét, vi har efterspurgt. Vi mangler penge til talenterne i midten og til de nye ideer, der ikke er en del af de store, eksisterende centre, men til gengæld kan føre til helt ny viden, siger han og fortsætter:
– Jeg håber, at Pionercentrene, som navnet indikerer, virkelig vil satse på pionererne: dem, der prøver ting af, som man ikke har prøvet før. Derved bliver det også noget andet end Grundforskningscentrene, som jo er ideen med dem.
Selvom det er positivt at satse på talentet, er Pionercentrene dog ikke nødvendigvis den bedste måde at gøre dét på.
En undersøgelse viser, at de fleste forskere mener, at den ideelle forskningsbevilling er på 3-5 mio. kroner, siger Jens Oddershede:
– Derfor kunne man i stedet have brugt de 180 mio. kroner på et antal bevillinger af dén art. Fremfor at give en stor bevilling til få talenter, kunne jeg godt have forestillet mig en større pulje af personer, som man giver nogle muligheder og ser, hvem der så i øvrigt klarer sig bedst.
Han bakkes op af formanden for Danmarks Frie Forskningsfond:
– Det spørgsmål, der melder sig, er, om det er rigtigt at satse så stort på så få centre med så få midler. Jeg tror, jeg ville bruge pengene på en anden måde, men nu har man valgt fra politisk side at gøre det her, siger Peter Munk Christiansen.
Han vurderer desuden, at man, ved at placere centrene under Grundforskningsfonden, satser på de veletablerede forskere:
– Grundforskningsfonden giver penge til store talenter, som allerede har drevet det vidt – og ved at give dem penge og muligheder, håber man, at det vil udvikle sig til verdensklasse forskning. Hvis de 180 mio. kroner i stedet skulle investeres via Danmarks Frie Forskningsfond, ville vi finansiere relativt små projekter og søge talenter inden for alle mulige områder.
