Novo-direktør: Vores krone er et supplement ikke en substitution af staten

Over de sidste 10 år er der sket en udvikling i det offentlige forskningsbudget, hvor de midler, der kommer fra staten, er faldet.

Det viser en ny uafhængig analyse, som Institut for Regnskab på CBS og Tænketanken DEA har lavet med finansiering fra Novo Nordisk Fonden.

I den periode, hvor statens bidrag til den offentlige forskning er blevet mindre, er de private fondes støtte til samme steget markant.

For eksempel har Novo Nordisk Fonden på det seneste øget sine uddelinger år for år, og har besluttet at fortsætte udviklingen, så fonden i 2023 udbetaler 5 mia. kroner om året til offentlig forskning.

Men selvom de private bidrag spiller en stadig større rolle for den offentlige forskning, kan de private midler ikke på noget tidspunkt erstatte statens kroner til forskning, mener direktør for Novo Nordisk Fonden. For det er ikke ligegyldigt, hvor pengene kommer fra;

– Den krone, staten giver til universiteterne, det er den langsigtede krone. Det er den, der skal udgøre det stabile fundament, siger Birgitte Nauntofte under en debat på Folkemødet på Bornholm og uddyber;

– Den krone, jeg kommer med, er en anderledes krone – man kunne sige, at det er en slags flødeskumskrone. Den krone er et supplement. Den kan du ikke lave langsigtet planlægning på, fordi den er konkurrenceudsat, så du ved ikke, om den er der næste gang. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilken krone, det er.

En politisk sovepude

Selvom formanden for Danmark Frie Forskningsfond, David Dreyer Lassen, ikke er bekymret over fondenes voksende bidrag isoleret set, frygter han, at udviklingen kan blive ”en politisk sovepude”.

– Jeg synes, det er meget rigtigt, det Birgitte (Nauntofte, red.) siger; det er en anden type penge. Jeg vil måske ikke kalde det for flødeskum, der er lidt mere næring i det. Men vi ser i andre lande, at når der begynder at komme mange private fonde, så sker der en tilbageskalering af de offentlige midler, og det er farligt, fordi det her er komplementer. Det er ikke ting, der skal gå i stedet for hinanden, siger David Dreyer Lassen.

Vi kunne jo prøve det af og sige, at de næste fem år uddeler Novo Nordisk Fonden uden for Danmark. Så kan det jo være, de vågner op
– Birgitte Nauntofte

Han suppleres af Birgitte Nauntofte:

– Vi i fondene anser os selv som et supplement og ikke substitution af staten. Det vil vi hele tiden gøre opmærksom på, så man ikke begynder at tro, at vi kan substituere, så staten kan blive ved med ikke at skrue op (for investeringerne, red.), siger Novo-direktøren.

Stat eller privat – hvem holder hånden under dansk forskning? Folkemødedebat på Grønbechs Hotel i Allinge. Foto: Science Report

Men er der en politisk tilbøjelighed til at sige; når der kommer private penge, så behøver vi ikke øge statens investeringer i forskning?

– Fristelsen er der i hvert fald, lyder det fra den tidligere og mangeårige videnskabsminister Helge Sander (V), som – til trods for, at han befandt sig blandt publikum – blev stillet dét spørgsmål under debatten.

– Det var der dengang (da han var minister, red.), og det er der selvfølgelig i dag. Det er indiskutabelt, pointerer han.

Birgitte Nauntofte kan godt forstå, at der er den fristelse fra politisk side, men hun understreger, at;

– Problemstillingen er, at det statslige bidrag til forskningen er gået 10 procent ned, og at det har været det samme beløb de sidste 10 år. Det er der, man kan få den tanke, at de (politikerne, red.) måske er blevet fristet, siger hun og tilføjer;

– Vi kunne jo prøve det af og sige, at de næste fem år uddeler Novo Nordisk Fonden uden for Danmark. Så kan det jo være, de vågner op.

LÆS OGSÅ: NOVO NORDISK FONDEN OVERVEJER FÆRRE UDDELINGER I DANMRK

Fald i statens midler

Siden 2006 har skiftende regeringer i Danmark haft en politisk målsætning om, at de samlede offentlige investeringer i forskning skal udgøre én procent af bruttonationalproduktet (bnp).

I 2009 bidrog staten med 84 procent af de samlede offentlige investeringer i forskning. I 2018 var det tal faldet med 10 procent, altså til 74 procent. Det viser analysen fra CBS og Tænketanken DEA.

Faldet skyldes blandt andet den måde, 1 procent-regnestykket gøres op på; udover penge fra staten medregnes også bevillinger fra kommuner og regioner samt EU, Nordisk Ministerråd og bevillinger fra Danmarks Grundforskningsfond.

Når regeringen har kunnet opretholde 1 procentmålsætningen de sidste 10 år, skyldes det altså, at der er kommet flere penge fra de andre aktører, som indgår i det offentlige forskningsbudget.

– Den her én-procentmålsætning bliver i høj grad behandlet om et loft. Det vil sige, når vi har nået én procent, så er alt godt. Vi vil meget hellere se den blive behandlet som et gulv; det er ambitionsniveauet, og så skulle vi gerne komme op over det, siger Mette Fjord Sørensen, forskningspolitisk chef i Dansk Industri.

Ifølge Tænketanken DEA peger den nye analyse på, at tiden er moden til en ny regeringsmålsætning for den offentlige forskning, hvor der skal angives et minimumsniveau for statens bevillinger.