Novo Nordisk Fonden, der er én af de største bidragsydere til dansk forskning, vil overveje at uddele flere penge uden for Danmark, hvis det offentlige forskningsbudget bliver mindre over de kommende år.
Det fortalte formanden Lars Rebien Sørensen for nylig under sin tiltrædelsesforelæsning på Copenhagen Business School, i forbindelse med, at han bliver adjungeret professor på universitetet.
På baggrund af den eksplosive vækst, Novo-selskabet har oplevet over de sidste 15 år, har fonden lavet en ny uddelingsstrategi. Det betyder, at Novo Nordisk Fonden fremover både vil uddele flere penge om året og desuden brede sine bevillinger ud på flere områder.
LÆS OGSÅ: FORMAND FOR NOVO NORDISK VIL BREDE FONDENS VIRKE UD
Udviklingen af den nye strategi har betydet, at Novo Nordisk Fondens bestyrelse internt har diskuteret, hvor og hvordan fonden fremover skulle uddele sine bevillinger. Og de overvejelser, bestyrelsen har haft, åbnede Lars Rebien Sørensen op for under sin tiltrædelsesforelæsning på CBS.
Novo Nordisk Fondens uddelinger har historisk set været rettet mod Danmark – men;
– Når man ser, hvor værdierne bliver skabt, er det for 99,5 procents vedkommende uden for Danmark, forklarer Lars Rebien Sørensen.
Et tilskud på toppen
Derfor har én af de store overvejelser været, hvorvidt fonden, i takt med at uddelingerne bliver bredt ud på flere områder, skulle have et mere internationalt fokus. Altså om fonden skulle bruge flere penge på at understøtte forskningen i de dele af verden, hvor selskabet også er aktivt og bidrager til samfundsudviklingen, fortalte formanden.
Der er imidlertid flere ting, der taler imod, at fonden skulle begynde at uddele flere penge uden for Danmark.
– Hvis vi vælger at gå internationalt, så er det et langt større område, vi skal forsøge at afdække. Derfor ville fleksibiliteten og impacten formodentlig blive mindre, det er ulempen ved at gå mere internationalt, mener formanden.
Det er dog ikke den eneste ulempe ved at gå i en mere international retning. Der er også en anden, som ”indtil nu har vejet tungt for os”, fortsætter Lars Rebien Sørensen:
– Vi er en lille smule bange for, at det vil starte en politisk debat i Danmark omkring de økonomiske rammevilkår for fonde, og det vil kunne føre til, at man så anderledes på beskatning af de finansielle indtægter, fondene har. Så indtil videre har vi valgt den mulighed fra, siger han.
Samtidig har det afgørende betydning, at fondens forskningsbevillinger bliver betragtet som et bidrag til forskning i Danmark, og ikke som en direkte finansieringskilde, der kan forsvare, at man fra politisk side beskærer det offentlige forskningsbudget.
I så fald vil fonden formentlig genoverveje sin beslutning, fastslår Lars Rebien Sørensen.
– Specielt inden for forskning og udvikling afhænger hele vores (Novo Nordisk Fondens, red.) aktivitetsniveau af, at det offentlige ser vores bidrag som et tilskud på toppen af de offentlige budgetter. Hvis det skulle komme så langt hen, at vi begynder at blive taget for givet – at man begynder at skære i de offentlige forskningsbevillinger, så vi i princippet bliver brugt indirekte til det samme formål som at beskatte os – så tror jeg, vi vil begynde at diskutere, om det skal revideres, siger formanden.
Fundatsen
Hvorvidt Novo Nordisk Fonden overhovedet kan brede sine bevillinger mere geografisk ud, afhænger af, hvad der står i fundatsen. Det påpegede professor på CBS, Steen Thomsen, i forbindelse med Lars Rebien Sørensens tiltrædelsesforelæsning.
En fundats er det dokument, en fond er bygget på. Fundatsen beskriver med andre ord de regler, der gælder for fonden, blandt andet fondens formål og hvad kapitalen skal bruges på.
– Der er intet i fundatsen, der tilsiger, at vores uddelinger skal foregå i Danmark, fastslår Lars Rebien Sørensen.
Det eneste sted i fundatsen, hvor Danmark står nævnt, er i forbindelse med forskningshospitaler, tilføjer han.
Udover professor Steen Thomsen deltog også direktøren for A. P. Møller Fonden i en paneldebat, der tog udgangspunkt i Novo Nordisk Fondens overvejelser. Og han påpegede, at Novo Nordisk Fonden trods alt ”har et meget voldsomt internationalt islæt” i sine donationer;
– De forskningsdonationer, I giver, trækker masser af udlændinge til Danmark, lød det fra direktør i A. P. Møller Fonden, Henrik Tvarnø, hvortil Lars Rebien Sørensen svarede;
– Absolut. Der sker mere og mere det, at vi laver internationale forskningssamarbejder.
I 2017 uddelte Novo Nordisk Fonden i alt 5,8 mia. kroner i støtte til projekter, der har til formål at forbedre menneskers helbred og velfærd. Beløbet er det højeste, fonden nogensinde har uddelt i ét enkelt år. Fondens uddelinger i 2017 svarer til en stigning på 38 procent i forhold til 2016, hvor fonden uddelte 4,2 mia. kroner.
– Der er grund til at tro, at væksten vil fortsætte. Vi skal firedoble vores uddelinger og øge vores udbetalinger til op imod 5 mia. kroner frem til 2023. Det er ambitionen lige nu, fortalte Lars Rebien Sørensen.
