Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Forside

35 mio. til bedre brug af biomedicinske opdagelser

Nyt forskningsprogram skal bygge bro mellem biomedicinsk forskning og kommercielt marked

Cropped shot of shelves in a pharmacy

Københavns Universitets nye forskningsprogram Collaborative Research Programme in Biomedical Innovation Law (CeBIL) har fået en bevilling på 35 mio. kr. af Novo Nordisk Fonden.

CeBIL skal undersøge juridiske udfordringer i biomedicinsk innovation. Det er programmets formål at omsætte biomedicinsk forskning til behandlinger som er tilgængelige (også i pris) for almindelige patienter.

– Bevillingen fra Novo Nordisk Fonden har gjort det muligt for os at forfølge disse ambitioner, siger professor Timo Minssen, der er bevillingsmodtager og forskningsleder på CeBIL.

Hos Novo Nordisk Fonden mener man, at CeBIL’s formål stemmer helt overens med fondens mål om ”at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, som forbedrer menneskers helbred og velfærd”.

Brug for bedre anvendelse af biomedicinsk forskning
Der er i disse år store fremskridt i biomedicinsk innovation. Alligevel er der slet ikke nok nye og innovative lægemidler, der når ud på markedet. Det skriver KU i deres pressemeddelelse.

Derudover er nogle af de lægemidler, der faktisk når ud på markedet, blevet enten ekstremt dyre eller har etiske problemer.

CeBIL vil undersøge reguleringen af lægemidler ved at kigge på områder som markedsforhold, økonomisk bæredygtighed og patientbehov, og dermed forsøge at bygge bro mellem videnskabelige opdagelser og det kommercielle marked.

På den måde skal programmet forbedre forhold for borgere og patienter og styrke Danmarks og Europas innovation og konkurrenceevne inden for biomedicin.

Dekan, Jacob Graff Nielsen, og prodekan for forskning Henrik Palmer Olsen fra Det Juridiske Fakultet på KU er begejstrede for støtten.

– Denne bevilling er en banebrydende begivenhed for fakultetet, siger de i KU’s pressemeddelelse, og fortsætter:

CeBIL vil placere vores fakultet i den internationale elite på dette vigtige forskningsområde

Forsiden lige nu:

Johan Olsen modtager hæderspris 

– Han forener et aktivt forskerliv og et musikerliv i bandet Magtens Korridorer med en bred populær forskningsformidling, siger professor Anja C. Andersen.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.