Novo Nordisk Fonden meddelte tidligere på året, at fonden forventer at øge sine uddelinger betragteligt i løbet af de kommende år. Udmøntningen af den beslutning begynder nu at vise sig i praksis.
Sidste år afsatte fonden 600 mio. kr. til etablering af et nyt forskningslederprogram målrettet de dygtigste og mest talentfulde forskningsledere på alle niveauer inden for det biomedicinske og biovidenskabelige forskningsfelt.
Det program udvides nu med yderligere 1.8 mia. kr., så der samlet afsættes 2.4 mia. kr. til programmet over de næste fem år.
– Med udvidelsen af programmet vil det fuldt udrullet understøtte op mod 240 forskningsledere over fem år, fortæller Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, Head of Research and Innovation Grants i Novo Nordisk Fonden.
Han lægger vægt på at de fem-årige bevillinger kan give modtagerne arbejdsro:
– Formålet med programmet er at understøtte den fortsatte udvikling af topforskere ved at sikre forskerne mulighed for at forfølge ambitiøse og betydningsfulde projekter ved hjælp af en længerevarende bevilling, der kan sikre fokus, kontinuitet og stabilitet i deres arbejde, siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou,
Flere forskningsfelter
Samtidig med at den økonomiske ramme udvides, udvides programmet også til yderligere tre forskningsfelter.
Det betyder, at der nu kan søges og uddeles bevillinger indenfor fire områder:
- Endokrinologi og metabolismeforskning
- Bioteknologi-baseret syntese og produktionsforskning
- Klinisk og translationel forskning
- Biovidenskab og basal biomedicinsk forskning
De to første forskningsområder kan søges af forskningsledere i hele Norden.
De sidste områder kan kun søges hvis ens projekt er forankret i en dansk forskningsinstitution, hvor det ene forskningslederprogram er målrettet klinisk aktive læger, og det andet er målrettet fuldtidsforskere.
Programmet består af tre forskellige typer af bevillinger målrettet forskningsledere på forskellige karrieretrin:
- Emerging Investigator. Bevillingerne er målrettet unge lovende forskningsledere, der skal til eller er i gang med at etablere deres forskningsgruppe og egen forskningsprofil.
- Ascending Investigator. Bevillingerne er målrettet dygtige forskningsledere på lektor-niveau til at styrke deres forskningsgruppe og profil.
- Distinguished Investigator. Bevillingerne er målrettet de excellente professorer på højt internationalt niveau.
Inden for hvert af de fire videnskabelige fokusområder uddeles årligt op til 12 femårige bevillinger på hver op til 10 mio. kr. – fire til hvert karrieretrin.
Der åbnes for ansøgninger sidst på året i 2018, den præcise dato vil blive offentliggjort på Fondens hjemmeside.
Forsiden lige nu:
Tidligere tysk vicekansler bliver professor på CBS
NYT JOB. Den tidligere tyske vicekansler og økonomi- og klimaminister Robert Habeck er udnævnt til Professor of Practice ved Copenhagen Business School. Her skal han bidrage til forskning og undervisning om geopolitik, geoøkonomi og virksomheders sikkerhed.
DTU samler bioteknologisk forskning i nyt center
INNOVATION. Et nyt center skal give virksomheder, investorer og myndigheder én samlet indgang til DTU’s forskning i bæredygtige løsninger baseret på blandt andet bakterier, svampe og enzymer.
For Rikke Andreassen handler forskning om at udfylde tomrum i andre menneskers liv
MIT STOLTESTE ØJEBLIK. Gennem arkivarbejde og et bevidst følelsesmæssigt engagement forsøger professor Rikke Andreassen at give seksuelle minoriteter en fortid i Danmarkshistorien og et sted at høre til.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























