– Målet er at skabe et mere effektivt og bæredygtigt landbrug og bane vejen for den næste grønne revolution, fortæller Claus Felby om planerne for det nye forskningsprojekt.
Han er chef for Life science forskning for bæredygtig udvikling og anvendelse i industrien i Novo Nordisk Fonden.
Forskningsprojektet skal skabe viden om de mikroorganismer, der lever omkring planten. Det kan give mere produktive afgrøder.
– Med dette projekt vil forskerne for første gang grave dybere i den biologi, der ligger bag, hvordan planters rødder og blade fungerer sammen med bakterier. Det kan reducere brug af gødning og pesticider ved at udnytte bakteriernes egenskaber, siger Claus Felby.
Største enkeltbevilling til landbrug
”Collaborative Crop Resilience Program (CCRP)” hedder det internationale projekt, og det er et samarbejde mellem amerikanske og danske forskere.
Fra dansk side er det Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet, som bliver en del af det 6-årige forskningsprojekt. De vil samarbejde med North Carolina State University.
Og det skaber muligheder for dansk forskning.
– Det er også en oplagt mulighed for at manifestere dansk forskning inden for plante-mikrobe-interaktioner på den internationale scene. Et initiativ som dette vil kunne tiltrække de klogeste hoveder inden for feltet i en samlet dansk indsats mellem tre af de store universiteter i landet, siger lektor ved Københavns Universitet og leder af et af delprojekterne, Mette Nicolaisen.
Forskningen er delt op i tre faser, og for at kickstarte projektet bevillinger Novo Nordisk Fonden som sagt 203 mio. kr.
Det er den største enkeltbevilling til et projekt indenfor planteforskning i Danmark, som fonden har foretaget.
Kan bidrage til efterspørgsel på fødevarer
Det er ikke kun klimaet, der får en hjælpende hånd med nye forskning – det kan også bidrage til den stigende efterspørgsel på fødevarer.
I 2050 vil der være to milliarder flere mennesker på jorden samt en stigende indkomst i verden, og det sætter enorme krav til fødevareproduktionen.
Det forventes nemlig, at den vil stige til 50 procent mere, end hvad den er i dag, om blot 30 år.
CCRP-projektet kan gøre afgrøder mere modstandsdygtige og dermed skabe størst muligt udbytte.
– Ny viden om interaktionen mellem planter og de mikrober, der lever på, i eller i nærheden af dem, vil hjælpe os med at udnytte disse interaktioner og beskytte afgrøder mod tørke, ekstreme temperaturer, insekter, patogener og andre stressfaktorer, fortæller professor på North Caroline State University og formand for CCRP’s styregruppe, Amy Grunden, og uddyber:
– Målet er at udvikle forudsigende modeller (…) som kan bruges som beslutningsværktøj til at reducere landbrugsrisici og forbedre udbytterne, siger hun.
Forsiden lige nu:

TikTok-videnskab baner vej til den første SoMe Science Award
Lasse Winther har indtaget DR og diverse sociale mediers kanaler med digital formidling af videnskab. Nu belønnes han med natur- og videnskabsfestivalen Blooms SoMe Science Award.

Forskere og industri hungrer efter hinanden i jagten på grøn omstilling
Ledere fra industri, forskning og lovgivning mødtes til dialogmaraton om fælles front til grøn omstilling i Videnskabernes Selskab. Hastighed, skalering, talent og cirkularitet var omdrejningspunkt.

Ny rapport vender vrangen ud på universitetsloven
En ny rapport viser store udfordringer med forskningsfriheden og arbejdsvilkår på de danske universiteter. Men det er lykkedes at modernisere universiteterne og få mere forskning ud i samfundet.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.