– Målet er at skabe et mere effektivt og bæredygtigt landbrug og bane vejen for den næste grønne revolution, fortæller Claus Felby om planerne for det nye forskningsprojekt.
Han er chef for Life science forskning for bæredygtig udvikling og anvendelse i industrien i Novo Nordisk Fonden.
Forskningsprojektet skal skabe viden om de mikroorganismer, der lever omkring planten. Det kan give mere produktive afgrøder.
– Med dette projekt vil forskerne for første gang grave dybere i den biologi, der ligger bag, hvordan planters rødder og blade fungerer sammen med bakterier. Det kan reducere brug af gødning og pesticider ved at udnytte bakteriernes egenskaber, siger Claus Felby.
Største enkeltbevilling til landbrug
”Collaborative Crop Resilience Program (CCRP)” hedder det internationale projekt, og det er et samarbejde mellem amerikanske og danske forskere.
Fra dansk side er det Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet, som bliver en del af det 6-årige forskningsprojekt. De vil samarbejde med North Carolina State University.
Og det skaber muligheder for dansk forskning.
– Det er også en oplagt mulighed for at manifestere dansk forskning inden for plante-mikrobe-interaktioner på den internationale scene. Et initiativ som dette vil kunne tiltrække de klogeste hoveder inden for feltet i en samlet dansk indsats mellem tre af de store universiteter i landet, siger lektor ved Københavns Universitet og leder af et af delprojekterne, Mette Nicolaisen.
Forskningen er delt op i tre faser, og for at kickstarte projektet bevillinger Novo Nordisk Fonden som sagt 203 mio. kr.
Det er den største enkeltbevilling til et projekt indenfor planteforskning i Danmark, som fonden har foretaget.
Kan bidrage til efterspørgsel på fødevarer
Det er ikke kun klimaet, der får en hjælpende hånd med nye forskning – det kan også bidrage til den stigende efterspørgsel på fødevarer.
I 2050 vil der være to milliarder flere mennesker på jorden samt en stigende indkomst i verden, og det sætter enorme krav til fødevareproduktionen.
Det forventes nemlig, at den vil stige til 50 procent mere, end hvad den er i dag, om blot 30 år.
CCRP-projektet kan gøre afgrøder mere modstandsdygtige og dermed skabe størst muligt udbytte.
– Ny viden om interaktionen mellem planter og de mikrober, der lever på, i eller i nærheden af dem, vil hjælpe os med at udnytte disse interaktioner og beskytte afgrøder mod tørke, ekstreme temperaturer, insekter, patogener og andre stressfaktorer, fortæller professor på North Caroline State University og formand for CCRP’s styregruppe, Amy Grunden, og uddyber:
– Målet er at udvikle forudsigende modeller (…) som kan bruges som beslutningsværktøj til at reducere landbrugsrisici og forbedre udbytterne, siger hun.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.