Novo Nordisk Fonden har bevilliget 290 millioner kroner til et nyt center for genomforskning. Centret skal ligge ved Broad Institute ved MIT og Harvard i Boston, USA, som er et af verdens førende institutioner på feltet.
Det oplyser fonden i en pressemeddelelse.
The Novo Nordisk Foundation Center for Genomic Mechanisms of Disease, som centret kommer til at hedde, skal via internationale forskningssamarbejder undersøge de genetiske mekanismer ved blandt andet type-2 diabetes og fedme.
På sigt skal det føre til bedre behandlingsformer og diagnostik af komplekse sygdomme samt udvikling af mere skræddersyet medicin.
Dansk direktør
Direktøren for det nye center bliver danske Kasper Lage, som er associate professor ved Harvard Medical School og forsker på Institut for biologisk psykiatri ved Region Hovedstadens psykiatri.
Han har desuden været tilknytte Broad Institute i 10 år.
Læs også: Digitale værktøjer i forskning: – Vi bør have en dybere snak om de etiske hensyn
– Som dansker og én, der længe har været en del af Broad Institute, er jeg virkelig glad for lanceringen af dette nye spændende center, siger han i pressemeddelelsen.
Han fortsætter:
– Jeg er taknemmelig over for Novo Nordisk Fonden, for deres vision med dette nye samarbejdsinitiativ og for deres arbejde med at muliggøre dette spændende partnerskab.
Vil styrke dansk forskning
Bevillingen er en del af Novo Nordisk Fondens øgede internationale fokus, der blandt andet har til formål at styrke dansk forskning.
Derfor bliver Kasper Lage ikke den eneste dansker, der får sin gang i det nye center, som også vil danne ramme for “tætte samarbejder mellem Broad Institute og danske forskere inden for genomforskning, bioinformatik, type-2 diabetes og fedme,” fremgår det.
Læs også: Kvindelige forskere indtager Novo Nordisk Fondens nye program
– Ved at etablere stærke bilaterale samarbejder med Broad Institute søger vi ikke blot at støtte vigtig forskning i sundhed til gavn for den brede befolkning, men også at bidrage til en styrkelse af Danmarks internationale position inden for biomedicinsk forskning, siger Niels-Henrik von-Holstein-Rathlou, Senior Vice President, Biomedicine & Health Sciences, i Novo Nordisk Fonden i pressemeddelelsen.
Tilbage i 2019 donerede Novo Nordisk Fonden også en stor portion penge til genomforskning.
Her bevilligede de over en periode på 4,5 år hele 990 millioner kroner til Det Nationale Genom Center.
– Vi har en unik chance nu for at sætte tempo på anvendelsen af den nye viden om vores gener til at hjælpe læger med at bekæmpe sygdomme og redde menneskeliv, sagde formand for Novo Nordisk Fonden, Lars Rebien Sørensen, dengang til Science Report.
Forsiden lige nu:
Moderterne: Forskningspolitikken må ikke blive for kortsigtet eller præget af skiftende politiske vinde
VALGKAMP. Ifølge Moderaterne er forskning en af de vigtigste investeringer i Danmarks fremtid. Derfor har partiet en klar ambition om som minimum at fastholde en-procents målsætningen efter d. 24. marts. Samtidig advarer partiet om, at kortsigtede bevillinger og politiske skift risikerer at bremse de gennembrud, der skal løse fremtidens kriser fra klima til sikkerhed.
Open Access blev kuppet af de store forlag – med en ny model kan vi tage kontrollen tilbage
DEBAT. Open Access har udviklet sig til et dyrt system med dobbeltbetaling for offentligt finansieret forskning. Diamond open access tilbyder en ny vej, hvor målrettede tilskud til non-profit tidsskrifter kan bryde afhængigheden og sikre fri, retfærdig adgang til viden.
Stort kvantesatsning skal løse kerneproblem inden for lægemiddeludvikling
BEVILLING. Nyt forsknings- og innovationsprojekt skal samtidig accelerere teknologiens anvendelse inden for lægemiddeludvikling. Innovationsfonden investerer 30 mio. kroner i projektet.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























