Den største private bidragsyder til dansk forskning melder sig nu også på banen med grønne uddelinger.
Novo Nordisk Fonden vil i fremtiden investere “en væsentlig del” af sine penge til forskning i grønne projekter. Det fortæller fonden i et interview i Berlingske.
Forskning i bioteknologi og grøn omstilling bliver således et nyt indsatsområde for fonden, der er kendt for at investere massive summer i særligt sundhedsvidenskabelig forskning.
Så hvad har fået fonden til at hoppe med på den grønne bølge? Det har Science Report spurgt Claus Felby, chef for biotekforskning i Novo Nordisk Fonden, om.
– Fonden som sådan har et overordnet formål om at støtte det bæredygtige samfund, og til det hører også klima og miljø. Nogle af de initiativer, vi har rullet ud i år, har været forberedt i to år, fortæller Claus Felby.
Alene i år har Novo Nordisk Fonden bevilget 700 mio. kr. inden for biotek og den grønne omstilling. Men det er kun en begyndelse.
– Forventningen er, at vi vil udbetale et større trecifret millionbeløb om året til området, siger Claus Felby, uden at ville komme nærmere et beløb.
Løsninger på globale problemer
Pengene vil primært gå til forskning i nye løsninger inden for fødevareproduktion, planteavl, miljø og industriel biotek, fortæller Claus Felby.
De projekter, fonden vil støtte, skal være anvendelsesorienteret og sigte på at løse globale problemstillinger.
– Forskningen skal være strategisk og søge svar på nogle af de grundlæggende problemstillinger, vi står overfor. Med strategisk forskning mener vi, at forskningen skal have et outlook og forholde sig til potentielle løsninger, forklarer Claus Felby og fortsætter;
– Vi går ind og støtter i starten af fødekæden, fordi behovet er der. Her har vi størst impact.
Fonden er også åben overfor at støtte tværvidenskabelige projekter, hvor også humaniora og samfundsvidenskab kan indgå, så længe projekterne har “en biologisk indgang”, siger chefen for biotekforskning:
– Projekterne skal have en tilknytning til life science eller naturvidenskab i forhold til at løse de udfordringer, vi står overfor. Hvis behovet (for humaniora eller samfundsvidenskab, red.) er der, for at finde en løsning på de globale problemer, kan de fagområder godt indgå som en del i et projekt, siger Claus Felby.
Ny strategi med fokus på bæredygtighed
For et år siden kom fondens formand, Lars Rebien Sørensen, med en udmelding om, at Novo Nordisk Fonden fremover ville støtte bredere og med flere penge end hidtil.
– Vi skal firedoble vores uddelinger og øge vores udbetalinger til op imod 5 mia. kroner frem til 2023. Det er ambitionen lige nu, lød det dengang fra Lars Rebien Sørensen.

Novo Nordisk Fonden bevillinger og udbetalinger de seneste fem år. Kilde: Novo Nordisk Fonden
Selvom fonden forventer at øge sine udbetalinger år for år frem til 2023, er det ikke ensbetydende med, at pengene til grøn forskning nødvendigvis vil vokse år for år:
– Det kan både blive færre og flere penge, vi uddeler til det grønne område næste år. Det afhænger helt af, om der er gode idéer, vi gerne vil støtte. Vi stiller meget høje krav til forskerne, siger Claus Felby.
I forbindelse med den nye strategi blev fondens gamle vision om at “yde bidrag til forskning og udvikling, der forbedrer menneskers helbred og velfærd” skiftet ud med en ny og bredere vision om at ”forbedre menneskers liv og samfundets bæredygtighed”.
Fondens beslutning om at yde støtte til grøn forskning, skal derfor ses som et led i den strategi, fortæller Claus Felby.
– Bæredygtighed er i dén grad blevet en del af fondens virke, siger han.
Da fonden netop forventer at øge sine uddelinger, bliver det nye, grønne indsatsområde heller ikke på bekostning af nogle andre områder, understreger Claus Felby:
– Tværtimod. Hele fonden udvider sine aktiviteter.
Et risikovilligt supplement
For tiden kan det næste ikke blive grønt nok på forskningsfronten. Senest har uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), med et samlet folketing bag sig, øremærket langt størstedelen af forskningsreserven for 2020 til forskning inden for den grønne omstilling.
Samtidig forhandler regeringen i disse dage om en ny og bindende klimalov, imens regeringen i øvrigt har sat sig et mål om, at Danmark skal have reduceret sin udledning af CO2 og andre drivhusgasser med 70 procent i 2030.
Med Novo Nordisk Fondens nye indsatsområde bliver der endnu et sted, forskerne kan søge hen efter bevillinger inden for bioteknologi og grøn omstilling.
Hvor er det, I mener, Novo Nordisk Fonden kan gøre en forskel inden for den grønne dagsorden?
– Vi er et supplement til den offentlige forskningsstøtte, og som sådan et supplement til den retning, samfundet sætter. Vi går ikke selv ind og sætter en retning, men følger den politik, der bliver udlagt, i vores forskningsprioriteter, fortæller Claus Felby og uddyber:
– Der, hvor vi kan gøre en forskel, er, at vi elsker risiko. Vi vil gerne gå helt til fronten, og måske endda et skridt længere. De gode idéer, som kan være med til at ændre vores forståelse, dem er vi rigtig glade for.
Man oplever for tiden, hvad der bedst kan beskrives som, en bølge af virksomheder, der kommer med udmeldinger om at ville være klimaneutrale, for de flestes tilfælde, i 2050.
I foråret lancerede selskabet Novo Nordisk, som Novo Nordisk Fonden har ejerskabet af, en ambitiøs målsætning om, at “drift og transport skal være CO2-neutral i 2030, og at Novo Nordisk samtidig skal arbejde på at fjerne sine negative miljøpåvirkninger fuldstændig”.
Det er en målsætning, der kræver en ambitiøs forskning- og udviklingsindsats, hvis det skal lykkes.
Novo Nordisk Fondens beslutning om at investere i grøn forskning, er dog uafhængig af virksomhedens klima-ambition, understreger Claus Felby:
– Vi har et armslængdeprincip i forhold til Novo Nordisk og Novozymes (der også er ejet af Novo Nordisk Fonden, red.). De projekter, fonden støtter, er uafhængig af virksomhederne, siger han.
Forsiden lige nu:

Ny magtudredning skal undersøge demokratiets kapløb med tiden
Professor i statskundskab Michael Bang Petersen er forskningsleder af en ny magtudredning, som skal undersøge demokratiets tilstand og videnskabens rolle i et samfund udfordret af tid og teknologi. Det er første gang i 20 år.

Ny alliance skal veksle viden til biodiversitet i erhvervslivet
Lyttebøfferne er slået ud i det såkaldte “Biodiversitetspartnerskab”. Miljøministeriet, organisationer og forskere skal det næste år samle anbefalinger til danske virksomheder indsatser for at beskytte verdens natur.

Novo Nordisk Fondens fem nye forskningsgrupper arbejder med innovativ CO2-fangst
Novo Nordisk Fonden går ind i nye, uudforskede områder og støtter fem nye CO₂-projekter. Projekterne skal skabe innovativ, tværfaglig forskning inden for områder, der supplerer centrets eksisterende forskning i CO₂-fangst.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.