Enzymgiganten Novozymes vil i de kommende år fokusere mere på vækst og mindre på forskning.
Det skriver Børsen.
Novozymes har sat et mål om at, at virksomheden skal vækste 5 procent i hvert år mellem 2020-2022. Målet skal indfries via en række tiltag og ved at flytte rundt på nogle penge.
Groft sagt skal fokus lægges på nogle områder med stort potentiale, og derfor vil forskningsaktiviteter få mindre fokus på bekostning af det kommercielle områder.
Det betyder blandt andet, at der skal flyttes 200-300 mio. kroner fra de eksisterende aktiviteter til nye vækstområder i Novozymes’ forretning, skriver Børsen.
Sandsynligt med fyringer
Den administrerende direktør i Novozymes, Peder Holk Nielsen, vurderer, at det er ”sandsynligt”, at nogle medarbejdere står til at få en fyreseddel i forlængelse af virksomhedens nye strategi.
– Det er jo mange penge. Det er et effektiviseringsprogram, hvor vi kan simplificere – bl.a. på forskningssiden”, siger Peder Holk Nielsen til Børsen uden at ville sætte navn på, hvilke medarbejdere, der skal væk.
– Nogle steder siger vi farvel til ansatte, og andre steder siger vi goddag, siger han om de kommende ændringer for sammensætningen af medarbejdere i Novozymes.
Novozymes har en historisk tradition for at forske inden for områder, der ligger langt ude i fremtiden. Derfor er den nye strategi en ”vanskelig balancegang i forhold til virksomhedens kommercielle interesser, der er mere kortsigtet”, beskriver aktieanalytiker Michael Friis til Børsen.
Den manglende vækst, der har skabt udfordringer for Novozymes i de seneste år, skyldes blandt andet problemer med landbrugssektoren globalt og lave råvarepriser, hvor Novozymes’ produkter ikke er i så høj kurs, skriver Børsen.
I 2015 blev Novozymes, der producerer industrielle enzymer og mikroorganismer, kåret som den virksomhed med de mest attraktive vilkår for forskere i hele verden, af det videnskabelige tidsskrift Science.
Novozymes investerer ca. 13 procent af virksomhedens salg i forskning og udvikling.
Forsiden lige nu:

Disse 7 forskningsarrangementer skal du opleve på Folkemødet
Folkemødet på Bornholm byder igen i år på over 100 videnskabelige og forskningsrelaterede arrangementer – se de 7 mest interessante her.

Forskningsgruppen Social Complexity Lab vinder Årets Forskningsmiljøpris 2023
Social Complexity Lab ved DTU Compute vinder Det Unge Akademis pris for Årets Forskningsmiljø 2023.

Ny kildeportal skal være Momondo for kvindelige eksperter, talenter og ledere
Kildedatabasen Diverse Eksperter vil give ligestilling et tiltrængt skub i spalterne og i virksomheder. Undervejs knuser initiativet myter.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.