Den 1. maj bliver professor Mikkel Vedby Rasmussen dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Den kommende dekan glæder sig til at skulle stå i spidsen for et fakultet, der er ”et veldrevet sted med gode institutledere”, fortæller Mikkel Vedby Rasmussen. Så med rammerne godt på plads bliver én af hans vigtigste opgaver at skabe en tættere forbindelse mellem samfundsvidenskaberne og det omgivende samfund.
– Jeg håber med tiden, at samf (samfundsvidenskab, red.) vil være mere fokuseret på sin omverden. Vi lever i en tid med store samfundsmæssige problemer, som rejser store samfundsvidenskabelige spørgsmål. Det skal vi have noget at sige om, mener Mikkel Vedby Rasmussen.
I en tid, hvor der bliver talt rigtig meget om forskningens impact i samfundet, står samfundsvidenskaberne ofte for skud som nogle, der ikke er gode nok til at vise værdien af den forskning, der bliver lavet.
– Der er en kerne af sandhed i den kritik. Vi skal være langt bedre til at dokumentere og analyse, hvad det er, vi gør på samf, erkender Mikkel Vedby Rasmussen.
Udbud og efterspørgsel
Dog, mener han, bliver diskussionen om samfundsvidenskabernes impact hurtigt ”enormt målefokuseret”, fordi der er tendens til at sammenligne med de videnskaber, hvor forskningen typisk ender ud i patenter og produkter.
– Sådan kan man ikke måle samf. Det er overhovedet ikke svært at se samfundsvidenskabernes bidrag til samfundet: samf leverer analytikere, som bidrager med refleksion over, hvor vores samfund er på vej hen. Værdien i dét, for det danske samfund og verden omkring os, er jo stor, siger han og tilføjer;
– Men det, der bliver vigtigt, er at folk opdager den værdi. Der skal vi blive bedre til at dokumentere og fortælle, hvad vi gør på samf, og vi skal melde tydeligere ud, når vi har fundet ud af noget.
Det handler ikke om, at selve forskningsformidlingen skal blive bedre, mener Mikkel Vedby Ramussen, men om ”tydeligere at instrumentalisere, hvad vi finder ud af på samf”, uddyber han.
Det er også ud fra den mere lavpraktiske betragtning, at resultater er lige med flere penge til forskningen.
– Forskningsmidler er jo et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Dem, der kan tilbyde spændende resultater, de får også flere penge. Derfor skal vi også blive bedre til at vise, hvordan vi kan svare på nogle af de store spørgsmål, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Samtidig ligger den kommende dekan op til et tættere samarbejde med industrien:
– Vi skal have en bedre dialog med det private om, hvad det er for problemer, der skal løses i samfundet. Det er for sjældent vi laver projekter med det private, påpeger Mikkel Vedby Rasmussen.
Gamle spørgsmål – og nye teknologier
Jeg har ikke nogen særlig ambition om at hente penge fra STEM. Det er åbenlyst, at man gerne vil give penge til STEM
– Mikkel Vedby Rasmussen
De store, grundlæggende spørgsmål som, hvordan indretter vi et demokrati, eller hvordan skaber vi en bæredygtig økonomisk vækst, har altid kendetegnet samfundsvidenskaberne – og selvom nogle spørgsmål er de samme, behøver svaret ikke at være det.
– Samf er kommet til verden for at forklare et samfund i forandring. Det er den kerneværdi og tradition vi skal levere, forklarer den kommende dekan.
Styrken ved samfundsvidenskaberne er, at det er ”den perfekte sammensætning” af fagområder, der spænder lige fra økonomi til psykologi, forklarer han.
– Vi kan indfange bådet det enkelte menneske og de store forandringer, og det kan skabe nogle spændende forskningsresultater. Personligt er jeg meget optaget af nye teknologier, og hvad de gør ved den måde, vi ser verden på, siger han.
Derfor undrer det heller ikke den kommende samf-dekan, at såvel politikere som det private erhvervsliv gerne vil have flere penge til de såkaldte STEM(Science, Technology, Engineering and Mathematics)-uddannelser og forskning inden for samme.
– Jeg har ikke nogen særlig ambition om at hente penge fra STEM. Det er åbenlyst, at man gerne vil give penge til STEM, fordi vi gerne vil have udviklet de nye teknologier. Men der, hvor teknologien møder samfundet, sker der noget rigtig spændende, siger han og understreger;
– Fra samf skal vi være tydelige til at sige; I skal have os med på vognen. Den næste generation af videnskab ligger der, hvor forskellige former for viden mødes, og man tænker på tværs af faggrænser.
Blandt ph.d.studerende er de klassiske og dybe spørgsmål, som samfundsvidenskab er født med, i stigende grad på vej tilbage, oplever Mikkel Vedby Rasmussen, efter en periode med ”meget specialiserede nicher”.
– Vi kommer til at blive optaget af de gamle spørgsmål med nye data og nye problemstillinger. Evnen til at tænke stærkt metodisk og tværfagligt, og stille de store spørgsmål, bliver rigtig vigtig for kommende ph.d.-studerende, siger den kommende dekan.
Professor MSO ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet (2015-16)
Kontorchef i Forsvarsministeriets udviklingssekretariat (2014-15)
Professor MSO og centerleder ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet (2010-14)
Lektor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet (2009-10)
Institutleder ved Dansk Institut for Militære Studier (2006-09)
Lektor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet (2004-06)
Forsker og siden seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (2001-04)
Kilde: Københavns Universitet
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.