Den 1. maj bliver professor Mikkel Vedby Rasmussen dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Den kommende dekan glæder sig til at skulle stå i spidsen for et fakultet, der er ”et veldrevet sted med gode institutledere”, fortæller Mikkel Vedby Rasmussen. Så med rammerne godt på plads bliver én af hans vigtigste opgaver at skabe en tættere forbindelse mellem samfundsvidenskaberne og det omgivende samfund.
– Jeg håber med tiden, at samf (samfundsvidenskab, red.) vil være mere fokuseret på sin omverden. Vi lever i en tid med store samfundsmæssige problemer, som rejser store samfundsvidenskabelige spørgsmål. Det skal vi have noget at sige om, mener Mikkel Vedby Rasmussen.
I en tid, hvor der bliver talt rigtig meget om forskningens impact i samfundet, står samfundsvidenskaberne ofte for skud som nogle, der ikke er gode nok til at vise værdien af den forskning, der bliver lavet.
– Der er en kerne af sandhed i den kritik. Vi skal være langt bedre til at dokumentere og analyse, hvad det er, vi gør på samf, erkender Mikkel Vedby Rasmussen.
Udbud og efterspørgsel
Dog, mener han, bliver diskussionen om samfundsvidenskabernes impact hurtigt ”enormt målefokuseret”, fordi der er tendens til at sammenligne med de videnskaber, hvor forskningen typisk ender ud i patenter og produkter.
– Sådan kan man ikke måle samf. Det er overhovedet ikke svært at se samfundsvidenskabernes bidrag til samfundet: samf leverer analytikere, som bidrager med refleksion over, hvor vores samfund er på vej hen. Værdien i dét, for det danske samfund og verden omkring os, er jo stor, siger han og tilføjer;
– Men det, der bliver vigtigt, er at folk opdager den værdi. Der skal vi blive bedre til at dokumentere og fortælle, hvad vi gør på samf, og vi skal melde tydeligere ud, når vi har fundet ud af noget.
Det handler ikke om, at selve forskningsformidlingen skal blive bedre, mener Mikkel Vedby Ramussen, men om ”tydeligere at instrumentalisere, hvad vi finder ud af på samf”, uddyber han.
Det er også ud fra den mere lavpraktiske betragtning, at resultater er lige med flere penge til forskningen.
– Forskningsmidler er jo et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Dem, der kan tilbyde spændende resultater, de får også flere penge. Derfor skal vi også blive bedre til at vise, hvordan vi kan svare på nogle af de store spørgsmål, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Samtidig ligger den kommende dekan op til et tættere samarbejde med industrien:
– Vi skal have en bedre dialog med det private om, hvad det er for problemer, der skal løses i samfundet. Det er for sjældent vi laver projekter med det private, påpeger Mikkel Vedby Rasmussen.
Gamle spørgsmål – og nye teknologier
Jeg har ikke nogen særlig ambition om at hente penge fra STEM. Det er åbenlyst, at man gerne vil give penge til STEM
– Mikkel Vedby Rasmussen
De store, grundlæggende spørgsmål som, hvordan indretter vi et demokrati, eller hvordan skaber vi en bæredygtig økonomisk vækst, har altid kendetegnet samfundsvidenskaberne – og selvom nogle spørgsmål er de samme, behøver svaret ikke at være det.
– Samf er kommet til verden for at forklare et samfund i forandring. Det er den kerneværdi og tradition vi skal levere, forklarer den kommende dekan.
Styrken ved samfundsvidenskaberne er, at det er ”den perfekte sammensætning” af fagområder, der spænder lige fra økonomi til psykologi, forklarer han.
– Vi kan indfange bådet det enkelte menneske og de store forandringer, og det kan skabe nogle spændende forskningsresultater. Personligt er jeg meget optaget af nye teknologier, og hvad de gør ved den måde, vi ser verden på, siger han.
Derfor undrer det heller ikke den kommende samf-dekan, at såvel politikere som det private erhvervsliv gerne vil have flere penge til de såkaldte STEM(Science, Technology, Engineering and Mathematics)-uddannelser og forskning inden for samme.
– Jeg har ikke nogen særlig ambition om at hente penge fra STEM. Det er åbenlyst, at man gerne vil give penge til STEM, fordi vi gerne vil have udviklet de nye teknologier. Men der, hvor teknologien møder samfundet, sker der noget rigtig spændende, siger han og understreger;
– Fra samf skal vi være tydelige til at sige; I skal have os med på vognen. Den næste generation af videnskab ligger der, hvor forskellige former for viden mødes, og man tænker på tværs af faggrænser.
Blandt ph.d.studerende er de klassiske og dybe spørgsmål, som samfundsvidenskab er født med, i stigende grad på vej tilbage, oplever Mikkel Vedby Rasmussen, efter en periode med ”meget specialiserede nicher”.
– Vi kommer til at blive optaget af de gamle spørgsmål med nye data og nye problemstillinger. Evnen til at tænke stærkt metodisk og tværfagligt, og stille de store spørgsmål, bliver rigtig vigtig for kommende ph.d.-studerende, siger den kommende dekan.
Professor MSO ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet (2015-16)
Kontorchef i Forsvarsministeriets udviklingssekretariat (2014-15)
Professor MSO og centerleder ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet (2010-14)
Lektor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet (2009-10)
Institutleder ved Dansk Institut for Militære Studier (2006-09)
Lektor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet (2004-06)
Forsker og siden seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (2001-04)
Kilde: Københavns Universitet
Forsiden lige nu:

Spionagetruslen mod dansk forskning er markant og kompleks
Danmark er verdensførende på en række områder, og det øger spionagetruslen mod dansk forskning, fortæller Anders Henriksen, chef for kontraspionage hos PET.

Forskeres muligheder for at deltage i den offentlige debat skal undersøges
Professor Jacob Dahl Rendtorff fra Roskilde Universitet har modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge forskerens rolle i samfundet set i lyset af den seneste tids debat om forskningsfrihed.

KU-forsker vil bygge matematisk model der skal stoppe pandemier
Professor Samir Bhatt fra Københavns Universitet har fået The Schmidt Science Polymaths Award, så han kan forfølge sin ambition om at bygge en matematisk model der skal stoppe pandemier.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.