Hvordan kan man forebygge og behandle hudkræft, der årligt rammer 38.500 danskere?
Det spørgsmål bliver omdrejningspunkt for Videncenter for Hudkræft, hvor eksperter inden for dermatologi skal skabe og implementere ny viden, der kan forebygge og behandle sygdommen.
I spidsen for projektet står Peter Bjerring, professor ved Aalborg Universitet og overlæge på Aalborg Universitetshospital, som også er tilknyttet klinik for Dermatologi på Privathospitalet Mølholm, Flemming Andersen, speciallæge og klinikchef på Dermatologisk Klinik på Privathospital Mølholm, samt Merete Hædersdal, professor ved Københavns Universitet og overlæge på Bispebjerg Hospital.
Det er Privathospitalet Mølholm, Aalborg Universitet og Bispebjerg Hospital, der er gået sammen om oprettelsen af videncenteret. De tre parter stiller alle finansiering og faciliteter såvel som faglig ekspertise til rådighed, og vil desuden blive tilknyttet flere ph.d.-studerende til projektet.
Privathospitalet Mølholm donerer samlet 25 millioner kroner over 5 år og stiller faciliteter og faglig ekspertise til rådighed gennem Klinik for Dermatologi.
Aalborg Universitet og Bispebjerg Hospital har hver doneret 4 mio. kroner og bidrager desuden med udstyr, forskningsfaciliteter og nogle af landets førende forskere og eksperter.
– Vi er meget taknemlige over at have fået denne mulighed, Merete Hædersdal, professor ved Københavns Universitet og overlæge på Bispebjerg Hospital;
– Det er på samme tid et skulderklap og en tillidserklæring om, at vi med projektet vil kunne gøre en mærkbar forskel for forebyggelse, diagnosticering og behandling af hudkræft ved at samle den bedste ekspertise på tværs af landet og udbrede den nyeste viden til gavn for alle danske hudkræftpatienter.
Professor ved Aalborg Universitet og overlæge på Aalborg Universitetshospital, Peter Bjerring, supplerer:
– Trods mange års folkeoplysning er hudkræft desværre kun steget i forekomst. Projektet har derfor et stort potentiale både for den enkelte og set med samfundsøkonomiske briller.
Tre fokusområder
Videncenter for Hudkræft vil have fokus på tre områder: udvikling og afprøvning af en let anvendelig beskyttelse mod sollys, hvor man kan indtage stoffet som en tablet i stedet for at skulle bruge solcreme; udvikling af nye og mere skånsomme lys- og laserbaserede behandlingsmetoder til hudkræft samt udbredelse af viden om disse nye metoder til læger og til befolkningen generelt.
Derudover arbejder gruppen med en ny metode til optisk diagnostik uden biopsi, der, udover at skåne patienten for mødet med skalpellen, også vil kunne give patienten svar med det samme.
Metoden afprøves i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i det såkaldte SCIN-CAG samarbejde om hudkræft i Region Hovedstaden og Region Sjælland, og vil via Videncenter for Hudkræft nu blive udbredt til hele landet.
Videncenter for Hudkræft får til huse i de eksisterende rammer i Aalborg, Vejle og København.
Dagligt diagnosticeres omkring 100 danskere med hudkræft, og 40 procent heraf vil med tiden udvikle flere tumorer. På landsplan lider omkring 150.000 personer i dag af sygdommen. Det svarer til cirka tre procent af befolkningen, hvilket gør hudkræft til en endemisk sygdom (”folkesygdom”).
Eksponering for solstråler er den primære risikofaktor, hvad angår hudkræft, og trods en storstilet forebyggelsesindsats er forekomsten i Danmark steget til cirka 38.500 nye patienter om året. De udgifter, der er forbundet med hudkræft, er således betragtelige og vidner om betydelig sygelighed blandt patienter, en stor samfundsøkonomisk byrde og høj dødelighed blandt immunsvækkede befolkningsgrupper.
Kilde: GCHSP
Forsiden lige nu:
AI har erobret universiteterne. Men på gangene vokser en modbevægelse frem
AI. Mens KU har lanceret en storstilet AI og udnævnt en prorektor på området, så trækker en stigende del af forskerstanden i den anden retning. De ser forskningens åbne arme mod AI er uansvarligt pga. dårligere forskning, uansvarlige forbindelser til Big Tech og AI-modellerne enorme ressourceforbrug.
Fabriksgulvet er blevet glemt i dansk forskningspolitik
DEBAT. Vi taler meget om AI, kvanteteknologi og grønne løsninger, men glemmer teknologien, der skal få dem ud på fabriksgulvene. Derfor bør robot- og produktionsteknologi være en klar prioritet i forskningsreserven for 2027, mener DI.
Carlsbergfondet fejrer fødselsdag med at uddele en million kroner for hvert at sine 150 år
BEVILLING. Carlsbergfondet markerer sit 150-års jubilæum med en gave på 150 millioner kroner til tre nye tværvidenskabelige forskningscentre. Centrene skal samle forskere på tværs af fag og institutioner om ambitiøse grundforskningsprojekter.
Seneste artikler:
“Jeg er møghamrende bange og edderspændt rasende over hvad der sker i Europa-Parlamentet”
EU. Regulering, som man i EU har kæmpet årevis for at få, er nu ved at blive rullet tilbage. Det sker på tværs af sektorer og indenfor al grøn omstilling, siger Rasmus Nordqvist, medlem af Europa-Parlamentet, i et interview med Sustain Report.
Der findes en del af dansk landbrug, som hylder regeringsgrundlaget
LANDBRUG. Frie Bønder bifalder regeringens planer om et grønnere landbrug og ser nye muligheder for natur, økologi og småskalaproduktion. Seniorrådgiver advarer derimod om, at det kan betyde en delvis nedlukning af erhvervet.
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























