penge & Navne

Offentlige og private aktører står bag nyt videncenter for hudkræft

Privathospitalet Mølholm, Aalborg Universitet og Bispebjerg Hospital er gået sammen i et offentligt-privat samarbejde, der samler eksperter inden for hudkræft, som er den hyppigste kræftform i Danmark.

Af - 12. august 2020

Foto: iStock.

Hvordan kan man forebygge og behandle hudkræft, der årligt rammer 38.500 danskere? 

Det spørgsmål bliver omdrejningspunkt for Videncenter for Hudkræft, hvor eksperter inden for dermatologi skal skabe og implementere ny viden, der kan forebygge og behandle sygdommen. 

I spidsen for projektet står Peter Bjerring, professor ved Aalborg Universitet og overlæge på Aalborg Universitetshospital, som også er tilknyttet klinik for Dermatologi på Privathospitalet Mølholm, Flemming Andersen, speciallæge og klinikchef på Dermatologisk Klinik på Privathospital Mølholm, samt Merete Hædersdal, professor ved Københavns Universitet og overlæge på Bispebjerg Hospital.  

Det er Privathospitalet Mølholm, Aalborg Universitet og Bispebjerg Hospital, der er gået sammen om oprettelsen af videncenteret. De tre parter stiller alle finansiering og faciliteter såvel som faglig ekspertise til rådighed, og vil desuden blive tilknyttet flere ph.d.-studerende til projektet.

Privathospitalet Mølholm donerer samlet 25 millioner kroner over 5 år og stiller faciliteter og faglig ekspertise til rådighed gennem Klinik for Dermatologi. 

Aalborg Universitet og Bispebjerg Hospital har hver doneret 4 mio. kroner og bidrager desuden med udstyr, forskningsfaciliteter og nogle af landets førende forskere og eksperter. 

– Vi er meget taknemlige over at have fået denne mulighed, Merete Hædersdal, professor ved Københavns Universitet og overlæge på Bispebjerg Hospital;

– Det er på samme tid et skulderklap og en tillidserklæring om, at vi med projektet vil kunne gøre en mærkbar forskel for forebyggelse, diagnosticering og behandling af hudkræft ved at samle den bedste ekspertise på tværs af landet og udbrede den nyeste viden til gavn for alle danske hudkræftpatienter.

Professor ved Aalborg Universitet og overlæge på Aalborg Universitetshospital, Peter Bjerring, supplerer: 

– Trods mange års folkeoplysning er hudkræft desværre kun steget i forekomst. Projektet har derfor et stort potentiale både for den enkelte og set med samfundsøkonomiske briller.

Tre fokusområder
Videncenter for Hudkræft vil have fokus på tre områder: udvikling og afprøvning af en let anvendelig beskyttelse mod sollys, hvor man kan indtage stoffet som en tablet i stedet for at skulle bruge solcreme; udvikling af nye og mere skånsomme lys- og laserbaserede behandlingsmetoder til hudkræft samt udbredelse af viden om disse nye metoder til læger og til befolkningen generelt. 

Derudover arbejder gruppen med en ny metode til optisk diagnostik uden biopsi, der, udover at skåne patienten for mødet med skalpellen, også vil kunne give patienten svar med det samme. 

Metoden afprøves i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i det såkaldte SCIN-CAG samarbejde om hudkræft i Region Hovedstaden og Region Sjælland, og vil via Videncenter for Hudkræft nu blive udbredt til hele landet. 

Videncenter for Hudkræft får til huse i de eksisterende rammer i Aalborg, Vejle og København.

Fakta om hudkræft
Hudkræft er den mest almindeligt forekommende form for kræft i verden, og den stigende forekomst af hudkræft er lige nu højere end for alle andre kræfttyper tilsammen.
Dagligt diagnosticeres omkring 100 danskere med hudkræft, og 40 procent heraf vil med tiden udvikle flere tumorer.  På landsplan lider omkring 150.000 personer i dag af sygdommen. Det svarer til cirka tre procent af befolkningen, hvilket gør hudkræft til en endemisk sygdom (”folkesygdom”).
Eksponering for solstråler er den primære risikofaktor, hvad angår hudkræft, og trods en storstilet forebyggelsesindsats er forekomsten i Danmark steget til cirka 38.500 nye patienter om året. De udgifter, der er forbundet med hudkræft, er således betragtelige og vidner om betydelig sygelighed blandt patienter, en stor samfundsøkonomisk byrde og høj dødelighed blandt immunsvækkede befolkningsgrupper.

Kilde: GCHSP