penge & Navne

Prisvinder har de studerende i mesterlære

Jakob Egholm Feldt modtog Undervisningsprisen 2021 for sin engagerende tilgang til undervisningen.

Af - 1. oktober 2021

Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsministeren overrakte Undervisningsprisen til Jakob Egholm Feldt. Foto: Søren Kjeldgaard

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Denne artikel er udgivet i samarbejdet med RUC Paper.

For Jakob Egholm Feldt, professor i Global Historie på RUC, handler det ikke om, at universitetsstuderende skal kunne opremse verdens krige, religioner eller styreformer. Tværtimod skal de studerende lære at stille spørgsmål og udforme videnskabelige problemstillinger. På den måde er de ikke studerende i traditionel forstand, men mere i mesterlære som forskere.

– Jeg fortæller ikke de studerende om noget forskning, som når en tankpasser fylder benzin på biler. Det kan alle, der har læst en bog jo gøre, siger Jakob Egholm Feldt.

Mandag var han blandt modtagerne af Undervisningsprisen 2021.

Her citerede Uddannelses- og Forskningsminister Jesper Petersen (S) en RUC-studerende i beskrivelsen af Jacob Egholm Feldt:

– Jakob, du bliver beskrevet som en historisk læremester, der kerer sig om fremtiden.

Forskningsbaseret undervisning

Jakob Egholm Feldt kalder selv sin undervisningsform for forskningsbaseret undervisning, der er inspireret af den tyske sociolog Georg Simmel:

– Det handler om, hvordan jeg sætter problemstillinger op sammen med dem. Georg Simmel spørger: Hvordan er samfundet muligt? Og det er ud fra spørgsmål som dette, at jeg sammensætter mine kursus- og vejledningsforløb, siger Jakob Egholm Feldt.

Han forklarer videre, at hans vigtigste opgave er at lære de studerende at arbejde og tænke som en forsker og ikke som en elev, der blot skal høre, hvad professoren siger.

Bliver inspireret af de studerende

I det hele taget får Jakob Egholm Feldt meget med hjem til sin forskning af at undervise.

Jakob Egholm Feldt takker kronprinsessen for Undervisningsprisen 2021. Foto: Søren Kjeldgaard

Alene inden for det seneste år er der opstået to problemstillinger fra de studerendes side, som har givet ham anledning til ny forskning.

Derfor sørger Jakob Egholm Feldt også altid for at være nysgerrig på de studerende, når et nyt hold starter:

– Hvad opfatter de egentlig som de væsentligste historiske eller humanistiske problemstillinger i samfundet i dag? Hvorfor er de her? Og hvad forventer de?, siger han og slår fast, at forskning og undervisning på den måde er to uadskillelige størrelser.

Det handler ikke om min person

Jakob Egholm Feldt lægger stor vægt på fællesskabet, og undervisningen skal derfor ikke fokusere på ham som person.

– Det er ikke mig, der gør de studerende geniale. God undervisning opstår i et kollektiv, hvor alle er åbne, lyttende, i dialog og opmærksomme. Derfor er det også al for ambitiøst at sige, hvornår jeg er lykkes, siger Jakob Egholm Feldt og fortæller, at han af samme grund har det svært ved evalueringer, der er udfyldt lige efter undervisningen:

– Det har intet med læringseffekterne at gøre, for de studerende kan have glemt alt om undervisningen, når de senere på dagen laver andre ting. Men når en studerende skriver til mig tre år senere, at vedkommende stadig tænker på noget, vi snakkede om, så ved jeg, at der er noget, der har virket. Derfor skal man være meget tålmodig med at sige, hvornår man er lykkes.

Læringsmål er for politikere

Som man kan fornemme, så giver Jakob Egholm Feldt ikke meget for effektmålinger og den slags. Han mener ganske enkelt ikke, at man kan bruge det til noget.

Derfor er han også aktiv i den offentlige debat omkring, hvordan man højner kvalitet i uddannelse, hvad universitetets rolle i samfundet er, og hvor mange mennesker der egentlig bør få en universitetsuddannelse.

– En del af de udfordringer, vi har på universitetet i dag, er, at der går en hulens masse mennesker, som i virkeligheden ikke er klar til det. En del ville være gladere, mere trygge og have mindre angst, hvis de gik på nogle andre uddannelser, siger han og fortsætter:

– Men der er et enormt uddannelsespres i samfundet i dag, så det er blevet til, at det er universitetet, der skal få de studerende igennem systemet og i mindre grad de studerende selv. Den problemstilling er vigtig at tage fat om.

Vil give viden tilbage til samfundet
Pengene fra Undervisningsprisen vil Jakob Egholm Feldt bruge på at undersøge, hvordan universitetet kan højne kvaliteten i uddannelsen.

For eksempel vil han gerne undersøge, hvordan undervisningslokalet kan ses som en “mini-offentlighed”, eller hvad der sker med den disciplinære viden, når alle universiteter efterhånden går problemorienteret til værks.

– Det vil jeg samle gode kollegaer til samtale om. På den måde vil jeg med prisen gerne give noget viden tilbage til universitetet og samfundet, siger Jakob Egholm Feldt.

Undervisningsprisen

H.K.H Kronprinsessen og uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen uddeler Undervisningsprisen til Danmarks dygtigste undervisere. Underviserne modtager i alt 3,5 millioner kroner og bliver hyldet for deres evne til at inddrage, inspirere og pirre nysgerrigheden hos de studerende.

Årets prismodtagere består af fem undervisere og to underviserteams. De syv prisvindere modtager hver 500.000 kroner. De 200.000 kroner er en personlig hæderspris, mens 300.000 kroner er øremærket aktiviteter, der kan være med til at skabe god og engagerende undervisning på prismodtagernes uddannelsesinstitutioner.

Det er ledelsen på den enkelte uddannelsesinstitution, der i samarbejde med de studerende, har indstillet kandidater til det relevante rektorkollegium, som så har besluttet, hvem der skal indstilles til priserne.

Tags:

Science Report