Aarhus Universitets Forskningsfond har tirsdag for første gange uddelt Victor Albeck-prisen. En pris, som gives til en yngre, talentfuld forsker med tilknytning til Aarhus Universitet.
Årets modtager er professor Isabelle Torrance, oplyser Aarhus Universitet.
Læs også: Medieudvikling giver ny plads til faglig formidling
Isabelle Torrance modtager prisen for sit arbejde med at skabe ny,
interdisciplinær forskning inden for klassisk og moderne litteratur. Herved bidrager hun til udviklingen af et nyt forskningsfelt, Classical Reception Studies.
– Som en nytilkommer til Danmark er det en stor ære at blive udvalgt som dette års modtager af Victor Albeck-prisen. Som en forsker i humaniora betyder det også en hel del, fordi prisen viser, at humanistisk forskning er prioriteret på Aarhus Universitet, siger professor Isabelle Torrance til
Science Report.
Med prisen modtager Isabelle Torrance 100.000 kroner.
Læs også: Tysk professor modtager Novo Nordisk Prisen
Professor Karl Anker Jørgensen sidder i Aarhus Universitets Forskningsfonds bestyrelse, og han er formand for fondens uddelingsudvalg. Han har været med til at stifte Viktor Albeck-prisen.
– Victor Albecks utrættelige indsats har været helt afgørende for, at det nye jyske universitet kom til at ligge i Aarhus. Det er hans pionerånd, vilje og ihærdighed, vi hylder med denne pris og dermed hos prismodtagerne. Det ville være i Victor Albecks ånd at støtte netop vækstlaget på Aarhus Universitet og dermed give yngre talenter et rygstød, oplyser Karl Anker Jørgensen i en mail til Science Report.
Holst-Knudsen-pris til Aarhus BSS-professor
Victor Albeck-prisen er ikke eneste hædersbevisning, som Aarhus Universitet har uddelt tirsdag. Også Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris 2021 og talentpriser til fem ph.d.er er blevet uddelt.
Professor i psykiatrisk epidemiologi Preben Bo Mortensen modtog Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris 2021 for sin forskning i årsagerne til psykisk sygdom. I sin forskning undersøger Preben Bo Mortensen, hvilke genetiske og miljømæssige faktorer der bidrager til psykiske sygdomme, herunder hvordan arv og miljø spiller sammen.
Læs også: Millionaftale skal sikre forskning til gavn for patienter
Målet for Preben Bo Mortensens forskning er at finde årsagerne til, forbedre behandlingen af og forebygge psykisk sygdom. Ved hjælp af data fra biobanker og danske registre forsker han i de fem mest alvorlige psykiske sygdomme skizofreni, depression, autisme, bipolar sygdom og ADHD, og han har således opbygget enestående ny viden om de fem sygdomme, oplyser Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
Med Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris følger et beløb 100.000 kroner.
Talentpris til fem unge forskere
Ved prisoverrækkelsen uddelte Aarhus Universitets Forskningsfond også sine talent-priser på hver 50.000.
Priserne går til fem ph.d.er fra Aarhus Universitet, som har gjort sig bemærket – både med deres forskningsresultater og med den måde de har formidlet dem på.
Prismodtagerne er:
Sophus Helle, litteraturhistorie
Eva Rye Johansen, økonomi
Mathias J. Holmberg, medicin
Astrid Strunk, geoscience
Mette Vodder Carstensen, bioscience
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























