Eigil Kaas, professor ved Niels Bohr Instituttet (NBI) på Københavns Universitet, tiltræder 1. marts som videnskabelig leder af Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF).
Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut i en pressemeddelelse.
– Jeg glæder mig til at bidrage til en styrket dansk klimaindsats, siger Eigil Kaas.
Læs også: Internationalt anerkendt klimaforsker er ny prorektor på SDU
Nationalt Center for Klimaforskning er sat i verden for at skabe viden om, hvordan klimaforandringerne vil påvirke rigsfællesskabet i de kommende årtier. Det sker blandt andet ved at knytte klimaforskning i rigsfællesskabet tættere sammen – for eksempel gennem forskningssamarbejder mellem universiteter, vidensinstitutioner, styrelser og beslutningstagere.
– Klimaforskning er en grundsten, når det handler om, hvordan vi skal forebygge klimaforandringer og forberede os på fremtidens mere ekstreme klima – det er vigtigt i en virkelighed med stigende havvand og hyppigere voldsomme vejrhændelser, siger Eigil Kaas.
Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut.
Direktør ved Danmarks Meteorologiske Institut, Marianne Thyrring, er glad for, at Eigil Kaas bliver en del af NCKF.
– Vi vil give beslutningstagere og borgere det bedst mulige grundlag til at imødegå klimaforandringerne, og med Eigil Kaas får vi en kapacitet uden sammenligning inden for viden om vejr og klima i både det danske og internationale forskningsmiljø. Eigil Kaas’ netværk er desuden en force i vores store ønske om samarbejde med andre forskningsmiljøer, siger hun.
Sideløbende med sin ansættelse i Nationalt Center for Klimaforskning fortsætter Eigil Kaas som professor ved Niels Bohr Instituttet.
Læs også: Forsker: Regeringens investeringer i klimaforskning rækker ikke langt
Forsiden lige nu:
Martin Lidegaard vil bruge staten til at bane vejen for den danske kvanteindustri
INTERVIEW. Danmark har en historisk styrkeposition inden for kvanteteknologi, men den er under pres fra et stadig mere intenst globalt kapløb. Ministeren mener, at den danske stat bør bane vejen som Kina og USA, hvis kvanteforskningen skal føre til nye virksomheder og europæisk digital suverænitet.
Vi ønsker gennembrud – men organiserer forskningen som vi plejer
DEBAT. Dansk forskningspolitik handler i høj grad om, hvor mange milliarder vi investerer. Men penge alene skaber hverken innovation eller teknologisk kapacitet. Det afgørende er ikke kun, hvor meget vi investerer, men også hvordan vi organiserer forskningen, mener direktør i tænketank.
Novo Nordisk Fonden giver 200 millioner til nyt dansk-tysk forskningssamarbejde
FONDE. Novo Nordisk Fonden investerer stort i nyt forskningskonsortium, der skal undersøge nyrernes centrale rolle i det komplekse samspil mellem hjerte-kar-, nyre- og stofskiftesygdomme. Målet er at bane vej for tidligere diagnostik og mere præcis behandling ved at samle førende forskningsmiljøer i Danmark og Tyskland.
Seneste artikler:
EU kræver grønt flybrændstof i 2030. To danske projekter afgør, om det sker
POLITIK. EU kræver syntetisk flybrændstof fra 2030. Men hvis de første anlæg ikke bliver bygget, kan EU få svært ved at håndhæve sine egne regler.
“Klimalov i forklædning”: EU foreslår grønne krav i offentlige indkøb
POLITIK. Kommissionen vil bruge Europas enorme offentlige købekraft til at fremme grønnere varer, styrke industrien og mindske afhængigheden af leverandører uden for EU.
”Højest overraskende i 2026”: Dagrofa lancerer bæredygtighedsprogram uden samlet klimamål
KLIMA. Mens konkurrenterne har sat samlede klimamål, mangler Dagrofa det tilstrækkelige datagrundlag, lyder forklaringen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























