Man kan have mange holdninger til ranglister, primært fordi det er meget svært at gøre op, hvad der skaber et godt universitet. Nogle ranglister lægger stor vægt på forskning og patenter, mens andre undersøgelser vægter undervisning og internationale samarbejder højt. Times Higher Education er blandt de mest prestigefyldte internationale ranglister, og optager kun forskningsorienterede universiteter.
I den nyeste måling er der lagt vægt på undervisning, (fx antallet af studenter pr. underviser), forskning (fx antallet af citationer), vidensoverførsel (fx i fht. Industrisamarbejder) og internationalt udsyn (fx procentdelen af internationale studerende).
På listen er Aarhus Universitet faldet 11 pladser tilbage, mens KU er hoppet 11 pladser frem siden sidste år. Største skridt fremad er taget af Roskilde Universitet, der er hoppet fra en plads mellem de 500-600 bedste til i år at befinde sig mellem de 400-500 bedste. Det glæder naturligvis Prorektor Peter Kjær fra Roskilde Universitet
– Vi ser placeringen som en klar understregning af, at RUC er et universitet på internationalt niveau. Selv om Times Higher Education-listen kun er en af flere måder at måle kvalitet på, så er det en måling, der giver genlyd både herhjemme og internationalt, siger han i en pressemeddelelse.
Også CBS og DTU har en mindre fremgang, mens SDU og Aalborg Universitet ligger uændret. Set over en bred kam har de danske universiteter forbedret deres placering siden 2011, hvor de første ranglister fra Times Higher Education blev lavet.
Helt øverst på årets liste ligger for første gang de to britiske topuniversiteter Cambridge og Oxford, mens Caltech, Stanford, MIT og Harvard ligger på pladserne efter.
Forsiden lige nu:
Der findes ni milliarder grunde til at give ph.d.-uddannelsen friere rammer
DEBAT. Ph.d.-uddannelsen er blevet for skoleagtig og giver for lidt plads til risikovillighed og original tænkning. Mere frihed og stærkere akademisk lederskab kan styrke både forskningskvalitet og samfundsværdi, lyder fra DFIR.
DTU dekan brugte selv sin ph.d.-grad i erhvervslivet. Nu vil hun lære unge forskere at gøre det samme
Camilla Rygaard-Hjalsted vil sikre at DTU vejleder sine ph.d.-studerende til at kunne bruge deres kompetencer i industrien. Det vil hun gøre på et obligatorisk kursus i uddannelsen.
Debatten om metascience giver et alt for snævert billede. Der er behov for at brede samtalen ud
DEBAT. Vi taler ofte om, hvordan forskningen fungerer i dag, men sjældnere om, hvordan den kunne organiseres i morgen. Danmark har en sjælden mulighed for både at forstå systemet bedre og opfinde det på ny.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























