Man kan have mange holdninger til ranglister, primært fordi det er meget svært at gøre op, hvad der skaber et godt universitet. Nogle ranglister lægger stor vægt på forskning og patenter, mens andre undersøgelser vægter undervisning og internationale samarbejder højt. Times Higher Education er blandt de mest prestigefyldte internationale ranglister, og optager kun forskningsorienterede universiteter.
I den nyeste måling er der lagt vægt på undervisning, (fx antallet af studenter pr. underviser), forskning (fx antallet af citationer), vidensoverførsel (fx i fht. Industrisamarbejder) og internationalt udsyn (fx procentdelen af internationale studerende).
På listen er Aarhus Universitet faldet 11 pladser tilbage, mens KU er hoppet 11 pladser frem siden sidste år. Største skridt fremad er taget af Roskilde Universitet, der er hoppet fra en plads mellem de 500-600 bedste til i år at befinde sig mellem de 400-500 bedste. Det glæder naturligvis Prorektor Peter Kjær fra Roskilde Universitet
– Vi ser placeringen som en klar understregning af, at RUC er et universitet på internationalt niveau. Selv om Times Higher Education-listen kun er en af flere måder at måle kvalitet på, så er det en måling, der giver genlyd både herhjemme og internationalt, siger han i en pressemeddelelse.
Også CBS og DTU har en mindre fremgang, mens SDU og Aalborg Universitet ligger uændret. Set over en bred kam har de danske universiteter forbedret deres placering siden 2011, hvor de første ranglister fra Times Higher Education blev lavet.
Helt øverst på årets liste ligger for første gang de to britiske topuniversiteter Cambridge og Oxford, mens Caltech, Stanford, MIT og Harvard ligger på pladserne efter.
Forsiden lige nu:
I Norge vil man grundlovssikre den frie forskning. Herhjemme er vores værn ikke stærkere end den politiske og ledelsesmæssige vilje
FORSKNINGSPOLITIK. Norske politikere skal tage stilling til et forslag, der vil sikre den akademiske frihed i forfatningen mod et voksende internationalt pres på fri forskning. Ifølge formand for DM Universitet ligger en grundlovsændring ikke ligefor herhjemme, men han efterspørger en lignende proaktiv tilgang.
ATV-direktør: Den kommende minister arver presserende problemer på forskningsområdet
FORSKNINGSPOLITIK. På trods af politiske fremskridt er centrale problemer i forskningssystemet stadig uforløste. ATV’s direktør Lia Leffland opfordrer den næste regering til at tænke forskning langt tættere sammen med erhverv og samfund.
De grønne forskningsmilliarder skal også gå til humaniora og samfundsvidenskab
DEBAT. Implementeringen af grønne løsninger kan udløse konflikter om byrdefordeling og kulturkampe. Derfor bør en del af de grønne forskningsmidler målrettes viden om adfærd, deltagelse og sammenhængskraft, mener Henrik Tronier, vicedirektør i VELUX FONDEN.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























