Tirsdag eftermiddag blev der indgået politisk aftale om fordeling af forskningsreserven på godt og vel 1 mia. kr. Aftalen er støttet af en bred kreds af partier og kun Enhedslisten og Alternativet står udenfor.
Aftalen indebærer blandt andet basismidler til Aalborg Universitet, IT Universitetet og Copenhagen Business School. Derimod fik Roskilde Universitet ikke noget. Det undrer RUCs rektor Hanne Leth Andersen:
– Når man vælger at gå ind og rette den skævhed, vi ved der ligger i basisforskingsmidlerne og give til dem, der har færrest, så bliver det jo ud fra de objektive grunde, vi ved der er, påfaldende at vi ikke får, mener Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, og henviser til at CBS fik ekstra 25 mio.kr, AAU 10 mio. kr og ITU 5 mio.kr., mens RUC fik et stort rungende nul.
De objektive grunde Hanne Leth Andersen refererer til, er blandt andet, at RUC ligger næstlavest ifht. hvor mange penge universitetet får i relation til antallet af studenterårsværk. Her får RUC godt 42.000 kr. pr. studerende, mens fx KU får godt 100.000 kr. og DTU godt 190.000 kr. Lavest ligger CBS med ca. 22.000 kr., hvilket der så til dels rodes bod på med den nye tildeling fra forskningsreserven.
– …men de studerende skulle jo gerne have nogenlunde lige vilkår overalt i landet, og selv om der er forskel på udgifterne på universiteter alt efter deres forsknings- og uddannelsesprofil, så har vi alle brug for basisforskningsmidlerne.
Nederst i fordelingen af basisforskningsmidler pr. studerende ligger ud over CBS og RUC også AAU, der ligesom CBS er blevet tilgodeset via dette års forskningsreserve.
Ikke alene pengene
RUC får godt 240 millioner om året i basisforskningsbevillingen, så selv om de måske havde fået 5-10 millioner ekstra, ville det ikke nødvendigvis have betydet alverden. Men det drejer sig ikke kun om penge:
…jeg mangler simpelthen objektive begrundelser for denne her prioritering
– Selvfølgelig løser de penge vi evt. kunne få ikke alle problemer, men de kan bidrage til, at vi fortsat kan leve op til det, som samfundet forventer af os. Alle landets 8 universiteter arbejder benhårdt på at skabe værdi for samfundet. Vi forventer ikke nogen særbehandling på RUC, men vi forventer til gengæld en lige behandling, og denne her fordeling giver simpelthen ikke mening for os.
Svaret flagrer i vinden
Når RUC spørger til baggrunden for fordelingen, får de svaret at det er ”en politisk beslutning”
– Så er det man spørger sig selv, hvad betyder så det…jeg mangler simpelthen objektive begrundelser for denne her prioritering. Jeg har meget svært ved at se begrundelsen.
Og det havde RUC og rektor Hanne Leth Andersen allerede, da regeringsudspillet til fordelingen af forskningsreserven blev offentlig for et par uger siden. Allerede fra starten var det på tapetet at CBS, AAU og ITU ville få flere penge. Dengang reagerede RUC ved at stile et brev til Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pind, hvor de blandt andet gjorde klart at:
”Vi anerkender, at regeringen nu tager fat på den helt centrale problematik om den skæve fordeling af basisbevillinger til forskning på universiteterne.
Vi er dog meget utilfredse med, at regeringen ikke har taget RUC med i den påbegyndte genopretning af denne skævhed, idet vi i finanslovsforslaget kan se, at regeringen lægger op til kun at tage fat på problemstillingen ved at øge basisforskningsmidlerne til Aalborg Universitet (AAU), Copenhagen Business School (CBS) og IT-Universitetet (ITU) med samlet 50 millioner kroner i 2018.”
Forskningsreserven var i år på godt 1 mia. og volumen af den stiger stødt frem med 2021, hvor godt 3 mia. kr skal fordeles. Dermed kan den fordeling vi så i år, muligvis også skabe præcedens for senere uddelinger.
– Jeg vil fortsætte med at gøre opmærksom på, hvordan vi hele tiden har skærpet vores forskning og vores kvalitetsarbejde, og lavet relevante strukturændringer, så vi har en tidssvarende model, hvor vi kan uddanne til fremtiden. Det forventer vi selvfølgelig også at få noget kredit for. Vi kan jo håbe på, at når vi ikke får i denne omgang, så er lagt op til, at vi får næste gang.
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
