18 danske forskningstalenter deler en bevilling på 26 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF).
Det oplyser DFF.
Blandt de udvalgte er Simon Nygaard, der er religionsforsker og adjunkt ved Aarhus Universitets Institut for Kultur og Samfund – Afdeling for Religionsvidenskab.
– Det betyder virkelig meget at få en bevilling. Det er et kæmpe rygstød for mig, for grundlæggende betyder bevillingen, at jeg kan lave min forskning, siger Simon Nygaard
DFF har bevilget de 26 millioner kroner til internationale postdoc-stipendier, der ifølge fonden skal styrke dansk forskning med originale ideer gennem øget internationalt samarbejde.
– Ved at rejse ud i verden får de her unge talenter afprøvet og optimeret deres spirende idéer – og vi ved, at når de kommer hjem igen, er de ved at sprænges af ny viden og inspiration fra de internationale elitemiljøer, de har været i – og på den måde styrker vi både dansk forskning og den enkelte forsker, siger konstitueret bestyrelsesformand Lone Gram.
Læs også: Afgående DFF-formand er bekymret: Der er ved at være for få frie forskningsmidler
Runer i Uppsala
Bevillingerne er blevet givet til forskere, der har opnået en ph.d.-grad på en dansk uddannelsesinstitution. Forskningsprojekterne er spredt ud over universiteter som University of California, Berkeley, og Université Sorbonne Paris Nord i Paris. Ifølge Danmarks Frie Forskningsfond skal 12 bevillingsmodtagere opholde sig på europæiske universiteter.
Det er et kæmpe rygstød til mig
Forskningsprojekterne omhandler alt fra undersøgelse af massetabet fra det Grønlandske Isskjold til et projekt om den skandinaviske runedigtningstradition i vikingetiden.
Det sidste er Simon Nygaards projekt.
– Nåleøjet hos Danmarks Frie Forskningsfond er ekstremt lille. Specielt for et humanistisk projekt, der hverken løser klimakrisen eller flygtningeproblematikken, siger han videre.
Simon Nygaard fik tilsagnet fra DFF om bevillingen i begyndelsen af december sidste år.
– Som mange andre unge forskere har jeg jagtet postdoc-midlerne, så jeg kunne være så attraktiv som overhovedet muligt til en stilling på enten et universitet eller et museum.
Og attraktiv, det blev han.
– Min timing var god, så udover, at jeg fik en bevilling fra DFF, er jeg også blevet ansat som adjunkt, siger Simon Nygaard, der har søgt DFF om muligheden for at udsætte brugen af bevillingen til et tidspunkt, hvor han kan søge orlov fra Aarhus Universitet og kun hellige sig forskningsprojektet.
Coronavirus ændrer betingelserne
På grund af den aktuelle coronapandemi oplyser DFF, at forskernes ophold på de udenlandske universiteter først kan gennemføres, når det igen bliver muligt at rejse. Fonden skriver videre, at den bestræber sig på at give udsættelser, indtil rejserne kan gennemføres.
– Ideerne vurderes af 75 anerkendte forskere fra alle videnskabelige områder inden for og på tværs af fem faglige forskningsråd.
– Internationale paneler bidrager med peer reviews for en del af projekterne.
– 1797 forskere har ansøgt om sammenlagt 6,5 milliarder kroner, mens 202 ansøgere har opnået bevilling for samlet 696 millioner kroner.
Kilde: Danmarks Frie Forskningsfond.
I det tilfælde, hvor det fortsat ikke bliver muligt at rejse, har Simon Nygaard mulighed for at gennemføre dele af sit forskningsprojekt fra kontoret på Aarhus Universitet.
Gennem årene er der blevet opbygget omfattende onlineressourcer, hvor forskere som Simon Nygaard kan få adgang til data om de forskellige runesten. Det er dog sandsynligt, at noget vil gå tabt i oversættelsen fra digitale kilder til færdigt projekt.
– Hvis min forskning foregår i Uppsala, vil jeg både have lettere adgang til runestenene og min daglige i gang blandt verdens førende forskere på området, siger Simon Nygaard.
Simon Nygaard har modtaget 1.301.100 kroner til sit forskningsprojekt.
Forsiden lige nu:

Forskerne er taberne, når fuptidsskrifter går på rov
En voksende underskov af såkaldte fagfællebedømte fuptidsskrifter truer forskningskvalitet og risikerer at knuse forskeres karrierer. Men der er råd at hente for at undvige de brodne kar.

Derfor blev Niels Bohr Instituttet NATO’s nye kvantecenter
Niels Bohr Instituttet bliver NATO’s nye kvantecenter, og det skaber enorme perspektiver for udviklingen af dansk kvanteforskning og for Danmark som forskningsnation. Vi har spurgt lederen af Niels Bohr Instituttet, hvordan det lykkedes at skaffe centret til Danmark.

Blå proteiner kan rense indre farvande og levere mere bæredygtig mad
Der er særdeles gunstige betingelser for at dyrke tang og muslinger i de danske fjorde, fremhæver professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua. Muslingeproduktionen har potentiale til 20-30 gange den nuværende størrelse.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.