Afgående DFF-formand er bekymret: Der er ved at være for få frie forskningsmidler

Det blev til to år som formand for Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) for professor i økonomi, David Dreyer Lassen. 1. januar skiftede han formandsstolen ud med rektorgangen på Københavns Universitet som ny prorektor for forskning og innovation.

– Det har været to spændende år. I bund og grund er det et arbejde, der er meget berigende i den forstand, at man ved, at man er med til at få en masse bevillinger ud til en masse dygtige forskere ved de danske universiteter, og på den måde gøre penge til ny viden, siger David Dreyer Lassen. 

Science Report har talt med den nu tidligere DFF-formand om hans tid i spidsen for fonden, og om hvordan det står til med den frie forskning i Danmark, hvor DFF spiller en nøglerolle. 

– DFFs holdning er, at der er ved at være for få frie forskningsmidler. Det er stagneret i forhold til de seneste mange år, fastslår David Dreyer Lassen. 

Det er en bekymrende udvikling, fordi der samtidig er kommet flere forskere og ansøgere til fonden, og dermed er det blevet sværere for den enkelte forsker at slippe igennem nåleøjet, forklarer han.

– Problemet er, at succesraterne falder. De seneste år har vi ligget på omkring 13-14 procent, og det bliver endnu lavere for 2021. Det er også noget de yngre forskere bemærker. 

Chancerne for, at en ansøgning til DFF bliver imødekommet er med andre ord nu så små, at fonden er nødt til at reagere på det, fortæller David Dreyer Lassen. 

– Vi er begyndt at overveje, om der skal være en karensperiode for ansøgere. Det vil for eksempel fungere sådan, at hvis man ender under grænsen for ansøgninger på et rimeligt niveau, må man ikke søge igen næste år, siger han.

Det vil betyde, at hvis man som forsker er i tvivl om, hvorvidt en ansøgning er tilstrækkelig god, er det ikke gratis at sende den ind til fonden, fordi man risikerer en straf, nemlig at man ikke har mulighed for at søge igen næste år. På den måde håber fonden at begrænse antallet af ansøgninger, som kan spare tid for bedømmere og forskere og hæve succesraterne. 

– Formålet er, at man forhåbentlig bruger mere tid næste år til at lave en ordentlig ansøgning. Vi vil ikke afskrække folk fra at søge, men fra at sende ansøgninger ind, der ikke er helt skarpe. Det er den mulighed, vi har lige nu, siger den tidligere formand. 

Hvad betyder det, du beskriver her, for diskussionen om, at der er en stor talentmasse af forskere, som ikke kan finde penge til deres forskning på grund af lave succesrater? Er problemet i virkeligheden, at der er for mange dårlige ansøgninger?

– Jeg mener, at der er en masse talent, der ikke bliver finansieret. Problemet med succesraterne er, at hvis de bliver meget lave, vil man spørge sig selv, om det overhovedet er værd at bruge tid på at sende en ansøgning. Det vil også gælde for nogle af de gode ansøgere. Vi er bekymret for konsekvenserne, derfor vil vi gerne gøre noget ved de lave succesrater, lyder det fra David Dreyer Lassen. 

Tematiske midler

David Dreyer Lassens tid i DFF har budt på mange diskussioner om de frie penge til forskning, som blandt andet har været udfordret af et politisk ønske om at øremærke en stor del af de penge, DFF skal uddele fra forskningsreserven, fortæller han. 

Ligesom [politikerne] gerne vil have risikovillige forskere, vil vi også gerne have risikovillige politikere

Det var i 2018, at DFF for første gang uddelte de såkaldte “tematiske midler” til forskningsprojekter inden for emner, som er politisk udvalgte. Dengang var det under overskrifter som “forskning i læring og uddannelseskvalitet” og “samfundsøkonomiske effekter af velfærdsinvesteringer”.

– I starten var de tematiske midler en bestillingsliste med specifikke og meget snævre områder, politikerne gerne ville have forskere til at kigge på. Men nu bliver midlerne slået meget bredere op så alle, der synes de har noget at bidrage med kan søge. Samtidig er der både mulighed for at søge et lille projekt og større, tværfaglige projekter. Begge dele er jeg glad for, at vi kan have plads til, fortæller David Dreyer Lassen og tilføjer;

– Givet, at de er der, synes jeg, vi er ved at have fundet en god model for de tematiske midler i den forstand, at blandt andet på det politiske plan, har vi fået en god dialog om vigtigheden af brede opslag. Det er der blevet lyttet til, siger han. 

Udfordringen med de tematiske midler er derfor ikke længere, at opslagene er meget snævre, men at pengene til de politisk udvalgte områder bliver taget fra den frie forskning i DFF, mener David Dreyer Lassen.

– Vi ser, at pengene fra forskningsreserven bliver mere og mere tematiske. Vores bekymring er, at man går glip af noget frie forskning, hvis man tematiserer flere midler. Vi ved ikke, hvad vi går glip af – vi ved ikke, hvad der er vigtigt om 15 år – men vi har en erfaring, der siger os, at forskerne er ret gode til at se, hvilke problemer, der kan komme, siger den tidligere formand.

I 2021 skal DFF uddele 336 mio. kroner fra forskningsreserven, hvoraf langt størstedelen (313 mio.) er øremærket grøn forskning. I den forbindelse påpeger David Dreyer Lassen, at;

– Det var ikke sådan, at der ikke var finansiering af grøn omstilling i DFF før de tematisk midler. Omkring hver 6. krone gik til grøn forskning før de tematiske midler kom til, fortæller han.

Udviklingen i andelen af de tematisk midler i DFF 2018-2020. Kilde: Danmarks Frie Forskningsfonds årsrapport 2019.

– Jeg kan godt se den politiske logik i, at hvis man gerne vil have flere penge til forskning, er man nødt til at se på, hvad der på relativt kort sigt kommer ud af det. Men som jeg også flere gange har sagt til politikerne: ligesom de gerne vil have risikovillige forskere, vil vi også gerne have risikovillige politikere. De er nødt til at risikere noget kapital, siger David Dreyer Lassen. 

Ifølge David Dreyer Lassen er de tematiske midler “i et vist omfang” en erstatning for Det Strategiske Forskningsråd, der blev nedlagt i 2014 og nu er en del af Innovationsfonden. 

Det Strategiske Forskningsråd gav støtte til forskning, der skulle forsøge at løse nogle af de udfordringer, vi står overfor i Danmark. 

– Den form for grundlagsskabende forskning, som stadig er inden for et defineret område, har haft det lidt svært siden rådet blev nedlagt. Mit indtryk er, at det har efterladt et hul i systemet, siger han.

Gatekeepere på universiteterne

En anden ting, der optager den tidligere DFF-formand, er, at fonden kommer til at få for stor indflydelse på hvilke forskere, der bliver ansat på universiteterne.

– Der er et stort pres på universiteterne for at finde eksterne midler, ikke mindst fra de offentlige fonde, hvor overhead er højt. Det bekymrer os, i hvor høj grad vi ender med at blive gatekeepere for hvem, der bliver ansat og forfremmet på universiteterne. Vi giver penge til den bedste forskning, men det skulle nødig være pengene i sig selv, der fører til forfremmelse eller fastansættelse, siger han.

Hvis en forsker kommer med en stor bevilling fra for eksempel DFF, er det nemmere at få en fastansættelse, mener David Dreyer Lassen. Og det er et problem, fordi fonden kun vurderer kvaliteten af forskningsprojektet, og ikke om forskeren for eksempel er en god underviser eller vejleder. 

– Vi kommer reelt til at tage nogle beslutninger, som skulle tages af en institutleder. Det at være fastansat er mange andre ting end at forske. 

Nordisk samarbejde

Det er dog ikke kun med bekymring, David Dreyer Lassen ser tilbage på sin tid som formand for DFF. Han er blandt andet glad for, at fonden har sat et nyt “og ret ambitiøst program om radikal tværfaglighed” i søen. 

– Vi har fået mange ansøgninger, og det signalerer for mig, at der er klar appetit på at lave interdisciplinær forskning – lige fra grundforskning til anvendt forskning, siger han og uddyber;

– Det har været et strategisk punkt for DFF at lave flere samarbejder mellem de nordiske lande. Vi har fælles styrkepositioner og måske også nogle fælles traditioner for forskningsarbejde. Der er også en europæisk dimension, som handler om, at hvis vi vil hente flere penge fra det nye Horizon-program, skal det typisk være i en konstruktion med flere lande. Det er ét argument for, at programmet kan være en sandkasse for større projekter. 

Det forventes, at udpegningen af den nye formand for DFF finder sted i starten af 2021.