Statens penge til grøn forskning har været faldende siden 2010

Grøn, grønnere, grønnest. 

Det kan for tiden ikke blive grønt nok for den danske regering. Den grønne omstilling har ikke bare været en mærkesag for uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, siden hun blev sat i spidsen for forskningsområdet. Som det seneste har regeringen landet “en meget grøn finanslov, som er første skridt mod at sikre en bæredygtig fremtid for de kommende generationer”, ifølge finansminister Nicolai Wammen. 

Men imens de grønne ambitioner for fremtiden ikke er til at tage fejl af, tegner der sig et andet billede, når man kigger bagud. 

Siden 2010 er andelen af de offentlige midler til energi- og miljøforskning faldet fra 8 pct. til 4 pct. af de samlede offentlige udgifter til forskning. Det viser en analyse fra Kraka og Deloitte. 

Danmark bruger med andre ord kun en lille del af det offentlige forskningsbudget på energi- og miljøforskning – især hvis man sammenligner os med andre lande. 

Sammenlignet med de andre lande i OECD ligger den danske stats investeringer i energi- og miljøforskning under gennemsnittet, og placerer os dermed under lande som Storbritannien, Tyskland, Canada, Finland og Sverige. 

Kilde: Kraka og Deloitte.

Udviklingen er bemærkelsesværdig, da det ofte fremhæves at Danmark skal bidrage til løsningen af den globale klimakrise ved at investere massivt i udvikling og udbredelse af grøn teknologi, pointerer Kraka og Deloitte.

Derfor er direktøren for Deloitte også bekymret for, hvad udviklingen betyder for Danmarks internationale førerposition:

– Vi har i Danmark tradition for, at erhvervslivet har fokus på grøn teknologi, som vi eksporterer til hele verden. Men hvis Danmark skal bevare sin internationale førerposition, kræver det også, at forskningen understøtter, at vi også i fremtiden kan udbygge vores styrkeposition inden for grøn teknologi, siger Anders Dons, CEO i Deloitte Danmark.

Grøn forskningsmilliard rykker
Nu ser det imidlertid ud til, at den nedadgående kurve vil vende, da folketingets partier for nylig har afsat 1,5 mia. til grøn forskning i 2020, herunder energi- og miljøforskning. 

Med aftalen om forskningsreserven, der forhandles som en delaftale til finansloven for 2020, blev bevillingerne til grøn forskning dermed øget med én milliard i forhold til 2019.  

Vi har brug for at satse på det her område. Det sidste årti viser, at man godt kunne have gjort mere
– Ane Halsboe-Jørgensen

Kraka og Deloitte vurderer, at den grønne forskningsmilliard vil øge andelen af de offentlige midler til energi- og miljøforskning til “små 9 procent af de samlede offentlige midler til forskning og udvikling”. 

Det betyder, at andelen vil være lidt større end i 2010, hvor den var på 8,2 procent.   

Science Report har spurgt uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) om hun mener, det er godt nok, at regeringens grønne forskningsmilliard kun bringer de offentlige investeringer i energi- og miljøforskning tilbage på et niveau som i 2010? 

– Det (energi- og miljøforskning, red.) er et område, der har været forsømt. Det er jeg glad for, at vi nu retter op på ved at øremærke en historisk stor sum penge til grøn forskning. Og det er kun første skridt, lyder det fra uddannelses- og forskningsministeren som fortsætter; 

– Det er første skridt i den forstand, at vi ikke har løst problemerne med den grønne omstilling. Forskning kommer til at spille en stor rolle fremadrettet. Det er et skridt, vi kommer til at bygge ovenpå. 

Socialdemokratiet har også haft regeringsmagten i løbet af de sidste ti år (2011-2015). Hvorfor prioriterede I ikke flere midler til energi- og miljøforskning dengang? 

– Vi har brug for at satse på det her område. Det sidste årti viser, at man godt kunne have gjort mere. Nu fordobler regeringen den øremærkede grønne forskning til næste år, lyder svaret fra uddannelses- og forskningsministeren. 

Hun påpeger i den forlængelse, at selvom andelen kun bliver en smule større i 2020, bliver der alt andet lige flere penge at forske for end i 2010: 

– Vi forsker for næsten en halv milliard mere til næste år, end i 2010, og i 2010 var det også ambitiøst. Jeg synes, der er en massiv satsning for 2020 i det, vi gør med forskningsreserven, men det er også min ambition at hele forskningsmusklen tager del i den her retning, siger Ane Halsboe-Jørgensen. 

Hvad vil det sige at “hele forskningsmusklen” skal tage del i den grønne retning? 

– Det vil sige, at når jeg diskuterer det her med de private virksomheder og fonde, er det klart, at den grønne omstilling står centralt. Jeg oplever, at det her (den grønne omstilling, red.) er i gang. Når vi politisk sætter så klar en retning, så følger der nogle ting med, også i vores private virksomheder. Virksomhederne må også tage ansvar, og det kræver at man må prioritere, svarer ministeren. 

Investeringer i grøn forskning og udvikling, der kommer fra danske virksomheder eller via private danske fonde, indgår ikke i analysen fra Kraka og Deloitte. 

Godt med energi-penge fra EU
I 2018 brugte den danske stat 830 mio. kroner på energi- og miljøforskning, viser analysen. Ifølge direktøren i tænketanken Kraka er det nødvendigt, at der kommer flere penge fra det offentlige til grøn forskning: 

– Det er positivt, at Danmark samlet set prioriterer fremtiden ved at investere i forskning og udvikling. Vi bør bruge en markant stigende andel af de offentlige midler til forskning i den grønne omstilling. Hvis vi skal løse klima- og miljøproblemerne, kræver det udpræget fokus på de områder,  siger Peter Mogensen, direktør i Kraka.

Analysen fra Kraka og Deloitte er ikke den første, der tegner et billede af, at Danmark måske ikke er så grøn, som vi gerne vil være.

Sidste år kunne den grønne tænketank Concito også dokumentere, at de danske bevillinger til energiforskning er blevet mere end halveret siden 2010.

Det er især bevillinger fra Innovationsfonden, der er faldet markant, skriver Concito.  

Selvom begge analyser viser, at investeringerne i miljø- og energiforskning er faldet, er der dog kommet flere penge fra staten til både naturvidenskabelig og teknisk forskning siden 2008, ifølge en opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. 

Kilde: Analyse af offentlig dansk forskningsfinansiering og forskningsaktivitet, marts 2018, Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Det naturvidenskabelige område er steget fra 3,8 mia. kroner i 2008 til 4,0 mia. kroner i 2015. Forskning inden for teknisk videnskab er steget fra 2,3 mia. kroner til 3,2 mia. i perioden. 

I den internationale konkurrence om penge til grøn forskning, klarer danske forskere og virksomheder sig dog særdeles godt. 

Danmark ligger i toppen, når det gælder hjemtag af EU-midler fra energiprogrammet i Horizon 2020, det europæiske rammeprogram for forskning og innovation. 

De seneste tal fra Horizon 2020 viser, at forskere og virksomheder i Danmark er særligt dygtige til at udvikle grønne energiløsninger på samfundsmæssige udfordringer.

I Horizon 2020’s løbetid har de danske forsknings- og innovationsmiljøer på energiområdet indtil nu modtaget 923 millioner kroner, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet.