“Anne Katrine de Hemmer Gudme er en yngre, meget lovende, kvindelig forsker, der på ganske kort tid har opbygget en imponerende forskning i Det Gamle Testamente, der er bredt anerkendt både inden- og udenlandsk. Hun fremviser en markant evne til at operere i et krydsfelt mellem discipliner fra både socialvidenskab og humaniora,” sådan begrunder Videnskabernes Selskab sig valg af årets sølvmedalje modtager.
Sølvmedaljen uddeles hvert år til en yngre forsker, der er under 40 år og har udført en fremragende grundvidenskabelig præstation indenfor de seneste fem år.
Prisen stammer fra 1781 og består ud over medaljen af 100.000 kr. og den uddeles skiftevis til en humanistisk/samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig forsker.
Årets modtager fik overrakt prisen i Videnskabernes Selskab torsdag aften.
Udvalget lagde i sin begrundelse for at give årets sølvmedalje til Anne Katrine de Hemmer Gudme vægt på at hun allerede i en meget ung alder har en imponerende forskningskarriere bag sig, og håber i øvrigt at prisen kan bidrage positivt til hendes videre udvikling som forsker.
“Hun udviser en høj grad af selvstændighed i sine tværfaglige tilgange til Det Gamle Testamente, der elegant kombinerer antropologiske, arkæologiske, filologiske og litterære indfaldsvinkler med bibelsk eksegese. Med denne ganske særegne syntese af videnskabelige metoder formår hun at skabe videnskabelige gennembrud, der favner bredt inden for det humanistiske område. Det er os derfor en glæde at indstille Anne Katrine de Hemmer Gudme til Selskabets sølvmedalje.” hedder det videre
Anne Katrine de Hemmer Gudme er involveret i forskningsledelse på højt internationalt plan: Hun er leder af OTSEM-netværket. Et netværk for gammeltestamentlige forskere tilknyttet 16 forskellige universiteter i 8 forskellige nordeuropæiske lande. Hun har siddet i styregruppen for forskningsprojektet ”Ritual and the Emergence of Early Christian Religion: A Socio-Cognitive Analysis”, et projekt der inddrager internationale forskere fra en række forskellige videnskabsgrene. Hun er endvidere formand for forskningsenheden ”Anthropology and the Bible” under the European Association of Biblical Studies.
Hun modtog sin ph.d.-grad i 2011 samme sted for afhandlingen Before the God in This Place for Good Remembrance: A Comparative Analysis of the Aramaic Dedicatory Inscriptions from Mount Gerizim, Beihefte zur Zeitschrift für die Alttestamentliche Wissenschaft 441 (Berlin: De Gruyter 2013).
Hun har endvidere modtaget universitetets guldmedalje (2007) samt et Humboldt Stipendium (2013-14) til forskningsophold ved Universitetet i Göttingen.
Hendes anden monografi, Hospitality in the Hebrew Bible: An Anthropological Analysis of the Role, Function and Literary Use of Hospitality in the Hebrew Bible, er antaget til udgivelse på forlaget Bloomsbury i The Library of Hebrew Bible/Old Testament Studies Series med forventet udgivelsesdato i 2019/20.
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
