“Anne Katrine de Hemmer Gudme er en yngre, meget lovende, kvindelig forsker, der på ganske kort tid har opbygget en imponerende forskning i Det Gamle Testamente, der er bredt anerkendt både inden- og udenlandsk. Hun fremviser en markant evne til at operere i et krydsfelt mellem discipliner fra både socialvidenskab og humaniora,” sådan begrunder Videnskabernes Selskab sig valg af årets sølvmedalje modtager.
Sølvmedaljen uddeles hvert år til en yngre forsker, der er under 40 år og har udført en fremragende grundvidenskabelig præstation indenfor de seneste fem år.
Prisen stammer fra 1781 og består ud over medaljen af 100.000 kr. og den uddeles skiftevis til en humanistisk/samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig forsker.
Årets modtager fik overrakt prisen i Videnskabernes Selskab torsdag aften.
Udvalget lagde i sin begrundelse for at give årets sølvmedalje til Anne Katrine de Hemmer Gudme vægt på at hun allerede i en meget ung alder har en imponerende forskningskarriere bag sig, og håber i øvrigt at prisen kan bidrage positivt til hendes videre udvikling som forsker.
“Hun udviser en høj grad af selvstændighed i sine tværfaglige tilgange til Det Gamle Testamente, der elegant kombinerer antropologiske, arkæologiske, filologiske og litterære indfaldsvinkler med bibelsk eksegese. Med denne ganske særegne syntese af videnskabelige metoder formår hun at skabe videnskabelige gennembrud, der favner bredt inden for det humanistiske område. Det er os derfor en glæde at indstille Anne Katrine de Hemmer Gudme til Selskabets sølvmedalje.” hedder det videre
Anne Katrine de Hemmer Gudme er involveret i forskningsledelse på højt internationalt plan: Hun er leder af OTSEM-netværket. Et netværk for gammeltestamentlige forskere tilknyttet 16 forskellige universiteter i 8 forskellige nordeuropæiske lande. Hun har siddet i styregruppen for forskningsprojektet ”Ritual and the Emergence of Early Christian Religion: A Socio-Cognitive Analysis”, et projekt der inddrager internationale forskere fra en række forskellige videnskabsgrene. Hun er endvidere formand for forskningsenheden ”Anthropology and the Bible” under the European Association of Biblical Studies.
Hun modtog sin ph.d.-grad i 2011 samme sted for afhandlingen Before the God in This Place for Good Remembrance: A Comparative Analysis of the Aramaic Dedicatory Inscriptions from Mount Gerizim, Beihefte zur Zeitschrift für die Alttestamentliche Wissenschaft 441 (Berlin: De Gruyter 2013).
Hun har endvidere modtaget universitetets guldmedalje (2007) samt et Humboldt Stipendium (2013-14) til forskningsophold ved Universitetet i Göttingen.
Hendes anden monografi, Hospitality in the Hebrew Bible: An Anthropological Analysis of the Role, Function and Literary Use of Hospitality in the Hebrew Bible, er antaget til udgivelse på forlaget Bloomsbury i The Library of Hebrew Bible/Old Testament Studies Series med forventet udgivelsesdato i 2019/20.
Forsiden lige nu:
Man styrker ikke forskning om forskning ved at kalde det hele metascience
DEBAT. På Center for Forskningsanalyse på AU genkender man langt fra postulatet om, at vi i Danmark langt fra står uden viden om forskningssystemet. De hilser debatten om, hvordan vi sikrer et effektivt forskningssystem, men mener vi bør tage udgangspunkt stærke miljøer og mange års erfaring med forskning om forskning.
Forskere har overladt klimafortællingen til filminstruktør: -Vi er ikke selv i stand til, at det føles nært for folk
FORMIDLING. En forskningsgruppe nåede frem til den erkendelse, at fakta og klassisk forskningsformidling ikke flytter nok. Filmen ‘Ilden, vandet, jorden, luften’ er er resultat af et samarbejde med filminstruktør Phie Ambo og et ønske om at gøre klimaforandring mere nærværende og håndgribelige.
Ønskes: En forskningsminister med ambitioner for den private forskning
DEBAT. Der er brug for større ambitioner på forskningsområdet og ikke mindst for at styrke vilkårene for de iværksættere og virksomheder, som bringer nye innovative løsninger til markedet. Inden for life science haster det i særlig grad, for vi sakker lige så langsomt bagud i Danmark, lyder det.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

























