Torsdag offentliggjorde European Research Council (ERC) modtagerne af 34 nye store “Synergy Grants”. De prestigefyldte legater løber over seks år og gives til grupper på to til fire dygtige forskere, der kan bidrage med forskellig viden på tværs af landegrænser.
Blandt modtagerne er to professorer fra det danske forskningsmiljø, som udviser “modig videnskabelig tænkning” i deres projekter. Science Report har spurgt dem begge, hvilken banebrydende forskning legatet skal bruges til.
Kæmpe beløb og high risk
– Det er som at stable tre ERC Advanced Grants oven på hinanden. Du får seks år med en kæmpe funding. Du tager de bedste forskere og giver dem midler til øget samarbejde. Flere ph.d.-studerende kan involveres, så det kan være med til at skabe nye forskerkarrierer, siger Kurt Henrik Kjær.
Han er professor ved afdeling for geogenetik på Københavns Universitet og specialiserer sig blandt andet i aflæsning af miljødata. Legatet kan være med til at etablere et helt nyt forskningsmiljø, fordi det støtter så store og nytænkende projekter, mener han.
Når European Research Council uddeler midler, lægges der vægt på excellence, banebrydende forskning, høj risiko og indflydelse. Legatet skiller sig ud på tre måder, ifølge professor i energipolitik Benjamin Sovacool, som er den anden forsker fra et dansk universitet, der modtager bevillingen som projektleder for sit team.
– Den første grund er størrelsen. Projekterne skal være high-risk med et større omfang end normalt. Du ville aldrig kunne gennemføre sådan en type projekt med partnere over seks år, hvis ikke ERC var så stort. Desuden er det meget mere interdisciplinært. Under normale funding-kriterier, ville økonomi, socialvidenskab, fysisk og ingeniørvidenskab ikke passe ind sammen, siger han.
Han tilføjer, at det tredje parameter er synergi. Normalt står de enkelte partnere for hver sin forskningsdel, men her roterer partnerne fysisk hver anden-tredje måned mellem universiteterne.
Global opvarmning: Udvikling af en ny forskningsretning
Benjamin Sovacool er leder af Center for Energiteknologier ved AU-Herning og professor ved Aarhus Universitet. Han har fået penge fra ERC til at udvikle en tredje forskningsgren inden for global opvarmning og konstruktive metoder til at kontrollere CO2-udledning. Det er nødvendigt, eftersom de to retninger, der har domineret international forskning de sidste 50 år, støder på grund i dag, mener han.
– De videnskabelige tilgange har fordelt sig i to spor. Den ene er rettet mod at forhindre CO2-udledning, mens den anden er tilpasning. Et eksempel på førstnævnte kan være vindmøller, mens sidstnævnte handler om katastrofebeskyttelse. Problemet er, at der ikke investeres nok penge i tilpasning, og det er politisk betændt at sænke nationale udledninger grundet eksempelvis fossilindustrien, siger han.
Selv sidder Benjamin Sovacool på en ekspertise i energiplanlægning og sikkerhedspolitik, og han bibringer stor erfaring med kvalitative studier. I projektet teamer han op med den Berlin-baserede tænketank Mercator Research Institute on Global Commons and Climate Change (MCC), som arbejder med store datamængder. De kan undersøge sociale mediediskurser omkring nye teknologier.
Den tredje partnergruppe er det østrigske analyseinstitut IIASA, som er ledende på verdensplan inden for klimamodellering. Sammen skal de tre institutioner udvikle en tredje forskningsretning, nemlig negative udledningsteknologier og styring af solstråling.
– Vi vil undersøge høj-risiko potentialer som eksempelvis at gøde havet med jern eller at bestøve skyer med bestemte partikler. Et andet eksempel kan være CO2-lagring eller såkaldt albido-management, som handler om at gøre ting hvide for at reflektere mere sollys, siger han.
Migrationsmønstre nord for Middelhavet
Den anden danske legatmodtager får tildelt et ERC Synergy Grant for et historisk opklarende projekt.
– Det handler om at forstå menneskelige migrationsmønstre gennem de sidste 8000 år med et fokus på Eurasien nord for Middelhavet. Arkæologien er kommet med mange fine teorier på, hvordan folk er migreret over Europa, og hvordan befolkningsgrupper er skiftet ud med hinanden. Men indtil man har nogle hardcore fakta fra genetik eller miljøforskning, kan det være svært at komme med forklaringer, siger Kurt Henrik Kjær.
Han skal med sin baggrund i geogenetik og miljømæssig DNA samarbejde med en gruppe dygtige arkæologer fra Gøteborg og specialister i populationsgenetik fra Storbritannien. Sammen vil de dykke ned i geologiske arkiver og blandt andet undersøge forskellige slags sedimenter for “remains” fra både mikrobakterier, dyr og mennesker. Det åbner et nyt forskningsområde, fortæller Kurt Henrik Kjær.
– Vi åbner op for at forstå, hvorfor vi har nogle af de basale grupperinger her i Europa, der har eksisteret i tusinde år. Det handler om populationsmobilitet og at forstå de kulturelle og miljømæssige forudsætninger bag. Det er big history, siger han.
Den nye data kan eksempelvis give svar på, hvilke sygdomme der har været i forhistoriske samfund, når mennesker er rykket tættere sammen og begyndt at dyrke landbrug. Det kan også afsløre ny viden om miljøet og klimaet på forskellige tidspunkter i historien, der har forårsaget bevægelse i bestemte befolkningsgrupper. Et videnskabeligt “black-box” område indtil nu, understreger Kurt Henrik Kjær.
Begge projekter starter næste år men formentligt først i foråret, da COVID-19 stadig er en uforudsigelig faktor.
