To forskere modtager ærefuldt ridderkors

Dannebrogordenen har rødder helt tilbage til 1671. Den gives af Kongehuset som en fornem dekoration til personer, der har ydet en exceptionel indsats i statens tjeneste. Ikke overraskende domineres listen af militærfolk, ministre og departementsansatte i Forsvaret.

Men forskere kan også blive Ridder af Dannebrogordenen, hvis de har bedrevet særlig værdifuld forskning. Det foregår oftest ved, at rektor og eventuelt dekanen indstiller dem gennem universitet. 

Jeg har set mange kollegaer, der gik ud i det private erhvervsliv og fik en meget højere løn. Derfor er det rart for mig at få den her anerkendelse af, at jeg som forsker gør noget særligt for samfundet.

I år har både Anja Boisen, sektionsleder ved DTU´s Institut for Sundhedsteknologi, og Jan Pries-Heje, leder af forskningsgruppen bæredygtig digitalisering ved RUC, fået æren. Her fortæller de om, hvilken karrieremæssig betydning ridderkorset har for dem.

En ren anerkendelse

– Det er en stor ære, og jeg bliver fyldt med stolthed over det, vi har opnået. Det er en meget ren anerkendelse, og ikke noget man selv har været ud og lobbyarbejde for. Jeg kan godt lide overraskelsesmomentet, og det har været et dejligt professionelt energiboost i en kold og grå corona-tid.

Sådan lyder Anja Boisens reaktion på sin nye fornemme titel. Hun fortæller, at hun kendte til sin indstilling men stadig var relativt uforberedt, da en tung kuvert med et royalt stempel og et lille hvidemaljeret sølvkors pludselig dumpede ind af hendes brevsprække.  

Professor Anja Boisen er blevet tildelt Ridderkorset af H.M. Dronningen. Foto: DTU.

I hendes indstilling fra prorektor Rasmus Larsen lyder det: “Anja Boisen leder et grundforskningscenter og har modtaget videnskabsministeriets eliteforskerpris. Hendes forskning har dannet grundlag for betydelig innovation i, hvordan lægemidler kan leveres til kroppen med nanoteknologi.”

På RUC har Jan Pries-Heje også fået tildelt det fornemme ridderkors.

– Jeg ser det som en stor anerkendelse af mit arbejde som forsker. Jeg har været ganske aktiv undervisningsmæssigt og været med til at starte en ny master i projekt og forandringsledelse samt en bacheloruddannelse i humaniora og teknologi, fortæller han. 

Karriere-højdepunkt

I tillæg til sit arbejde som primus-motor på nye teknologiske uddannelser nåede Jan Pries-Heje et karrieremæssigt højdepunkt for nogle år tilbage. Her lavede han som ledende forsker sammen med kollegaer og praktikere et innovationskonsortium under navnet “ImprovAbility” . Konsortiet har sammen etableret en globalt anerkendt ISU-standard (33014) for it og processforbedring. Den hjælper ledere med at optimere deres teknologiske kompetencer og sætte en vision for deres softwareudvikling i fremtiden.  

– Hvis jeg skal svinge mig op i de helt høje nagler: I gamle dage var det japanerne, der lærte os om procesforbedring. Men nu kommer de til Danmark for at blive uddannet i den her standard. Nu er det os, der lærer dem om software-procesforbedring, siger han.

Professor Jan Pries-Heje er leder af forskningsgruppen bæredygtig digitalisering ved RUC. Foto: Jaspar Carlberg / RUC.

Det arbejde mener Jan Pries-Heje også ligger til grund for sin modtagelse af Ridderkorset. Han fortæller, at han har været med til at lave et forandringsnexus, som har været brugt i over 300 virksomheder til at lægge deres forandringsstrategi.

Anja Boisen modtager Ridderkorset på baggrund af sit mangeårige virke på DTU. Her har hun som sektionsleder bygget et tværfagligt samarbejde op mellem blandt andet nanoteknologi, fysik, ingeniørvidenskab og biologi over de sidste ti år. Det har ført til banebrydende arbejde inden for sensorer og diagnostik, som nu bruges til blandt andet COVID-19 antistof-tests. 

Anja Boisen har sammen med sit team skabt løsninger til, hvordan medicin kan optages i kroppen på nye måder. Det kan være større partikler, som patienten skal sluge for at sikre, at medicinen frigives i tarmen på det rigtige tidspunkt. Hun understreger, at selvom ridderkorset markerer et personligt karriere-højdepunkt, så hviler det på en holdindsats af alle på DTU´s grundforskningscenter. 

Netværk og historiens vingesus

Ingen af de to professorer mener, at Ridderkorset som sådan åbner nye døre til ekstern funding. Anja Boisen påpeger, at det kan være en fordel ved ansøgning af legater fra European Research Council. 

Til gengæld ligger værdien for dem et andet sted. Eksempelvis i den positive interesse og opmærksomhed, som de har modtaget fra kendte som ukendte i deres faglige og private netværk. Og så er det et skulderklap, at man har bidraget med værdifuld viden i det danske samfund.

– Om to år har jeg 40-års jubilæum i statens tjeneste. Jeg har set mange kollegaer, der gik ud i det private erhvervsliv og fik en meget højere løn. Derfor er det rart for mig at få den her anerkendelse af, at jeg som forsker gør noget særligt for samfundet. Som forsker prøver man at frembringe ny viden, som rækker dybt og langt, siger Jan Pries-Heje.

For Anne Boisen ligger der en stor betydning i det traditionsbundne omkring Ridderkorset.

– Ridderkorset er forbundet med danske traditioner og Kongehuset. Der er noget historiens vingesus over det. Jeg synes, at vi har en fantastisk dronning, og jeg er glad for på den måde at være knyttet til Danmark, siger hun.

Forskerne må desværre vente lidt med at takke dronningen personligt, da der grundet COVID-19 er lukket ned for audiens i øjeblikket.