Næsten 169 mio. kr. bevilget til 224 forskere, det er den overordnede status efter Carlsbergfondets 2018 opslag.
Fondet har nu sendt svar ud til alle ansøgere, og dem var der 959 af i alt, som tilsammen havde søgt 1.4 mia. kr.
I spidsen for modtagerne står 24 forskere, der har modtaget en forskningsbevilling til at blive klogere på en stribe grundvidenskabelige spørgsmål såsom: Hvordan tilpasser planter sig miljøforandringer? Hvad har kendetegnet udviklingen af det internationale bureaukrati i det 20. århundrede?
Fælles for alle projekterne er, at forskningen gennemføres på højeste videnskabelige niveau og har en fremragende forsker i spidsen, som ifølge fondet har potentiale til at skabe banebrydende resultater. Bevillingerne skal hjælpe med at sikre Danmark fortsat er i top i international forskning.
Fonden har med bevillingerne søgt at støtte den excellente og innovative forskning, siger bestyrelsesformand Flemming Besenbacher:
– Carlsbergfondet uddeler bevillinger til forskere på alle karrieretrin – fra unge postdocs til de etablerede forskere med store, visionære projektideer. Men vi har lige som sidste år haft særlig fokus på den yngre forskergeneration i form af postdocs og de yngre adjunkter og lektorer, som kæmper for at etablere sig som selvstændige forskningsledere med egne forskningsgrupper.
Han lægger vægt på at der er stor spredning i årets modtagere, og at yngre forskere i høj grad er blevet prioriteret:
– Det har også været en prioritet at højne internationaliseringen af unge forskere og dermed give dem mulighed for at høste værdifuld erfaring i højt rangerende internationale forskningsmiljøer. Denne prioritering flugter med Carlsbergfondets strategiske bestræbelser på at styrke internationalisering og generationsskifte på de danske universiteter.
Flest bevillinger til naturvidenskab
Af de 224 modtagere er 41 givet som internationaliseringsstipendier til postdocs, som giver forskningstalenter mulighed for at få international erfaring. Der er også givet 64 postdoc-stipendier til danske og udenlandske talenter til gennemførelse ved danske forskningsinstitutioner. Af de bevilligede penge går godt 90 millioner kr. til naturvidenskabelige forskningsaktiviteter, 13 millioner kr. til tværvidenskabelig forskning og 65 millioner kr. til aktiviteter inden for humaniora og samfundsvidenskab.
– Carlsbergfondet uddeler bevillinger til forskere på alle karrieretrin – fra unge postdocs til de etablerede forskere med store, visionære projektideer. Men vi har lige som sidste år haft særlig fokus på den yngre forskergeneration i form af postdocs og de yngre adjunkter og lektorer, som kæmper for at etablere sig som selvstændige forskningsledere med egne forskningsgrupper, siger Flemming Besenbacher.
Derudover er der bevilget godt 46 millioner kroner til opbygning af forskningsinfrastruktur i form af bl.a. udstyr og apparatur, undersøgelsesdesign og registerdatabaser.
– Carlsbergfondet er stadig det eneste sted i Danmark, hvor forskerne separat kan søge om støtte til mindre infrastruktur. Det er vigtigt, at forskerne har denne mulighed, fordi det giver bedre rammer for at kunne gennemføre forskning på tværs af projekter. Her bidrager vi med et vigtigt virkemiddel, som fremmer samarbejde og kommer flere forskergrupper til gode, siger Flemming Besenbacher.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
