Næsten 169 mio. kr. bevilget til 224 forskere, det er den overordnede status efter Carlsbergfondets 2018 opslag.
Fondet har nu sendt svar ud til alle ansøgere, og dem var der 959 af i alt, som tilsammen havde søgt 1.4 mia. kr.
I spidsen for modtagerne står 24 forskere, der har modtaget en forskningsbevilling til at blive klogere på en stribe grundvidenskabelige spørgsmål såsom: Hvordan tilpasser planter sig miljøforandringer? Hvad har kendetegnet udviklingen af det internationale bureaukrati i det 20. århundrede?
Fælles for alle projekterne er, at forskningen gennemføres på højeste videnskabelige niveau og har en fremragende forsker i spidsen, som ifølge fondet har potentiale til at skabe banebrydende resultater. Bevillingerne skal hjælpe med at sikre Danmark fortsat er i top i international forskning.
Fonden har med bevillingerne søgt at støtte den excellente og innovative forskning, siger bestyrelsesformand Flemming Besenbacher:
– Carlsbergfondet uddeler bevillinger til forskere på alle karrieretrin – fra unge postdocs til de etablerede forskere med store, visionære projektideer. Men vi har lige som sidste år haft særlig fokus på den yngre forskergeneration i form af postdocs og de yngre adjunkter og lektorer, som kæmper for at etablere sig som selvstændige forskningsledere med egne forskningsgrupper.
Han lægger vægt på at der er stor spredning i årets modtagere, og at yngre forskere i høj grad er blevet prioriteret:
– Det har også været en prioritet at højne internationaliseringen af unge forskere og dermed give dem mulighed for at høste værdifuld erfaring i højt rangerende internationale forskningsmiljøer. Denne prioritering flugter med Carlsbergfondets strategiske bestræbelser på at styrke internationalisering og generationsskifte på de danske universiteter.
Flest bevillinger til naturvidenskab
Af de 224 modtagere er 41 givet som internationaliseringsstipendier til postdocs, som giver forskningstalenter mulighed for at få international erfaring. Der er også givet 64 postdoc-stipendier til danske og udenlandske talenter til gennemførelse ved danske forskningsinstitutioner. Af de bevilligede penge går godt 90 millioner kr. til naturvidenskabelige forskningsaktiviteter, 13 millioner kr. til tværvidenskabelig forskning og 65 millioner kr. til aktiviteter inden for humaniora og samfundsvidenskab.
– Carlsbergfondet uddeler bevillinger til forskere på alle karrieretrin – fra unge postdocs til de etablerede forskere med store, visionære projektideer. Men vi har lige som sidste år haft særlig fokus på den yngre forskergeneration i form af postdocs og de yngre adjunkter og lektorer, som kæmper for at etablere sig som selvstændige forskningsledere med egne forskningsgrupper, siger Flemming Besenbacher.
Derudover er der bevilget godt 46 millioner kroner til opbygning af forskningsinfrastruktur i form af bl.a. udstyr og apparatur, undersøgelsesdesign og registerdatabaser.
– Carlsbergfondet er stadig det eneste sted i Danmark, hvor forskerne separat kan søge om støtte til mindre infrastruktur. Det er vigtigt, at forskerne har denne mulighed, fordi det giver bedre rammer for at kunne gennemføre forskning på tværs af projekter. Her bidrager vi med et vigtigt virkemiddel, som fremmer samarbejde og kommer flere forskergrupper til gode, siger Flemming Besenbacher.
Forsiden lige nu:
Videnskabernes Selskab vil give forskere lettere adgang til Christiansborg
FORSKNINGSPOLITIK. Danmark mangler i dag en systematisk model for at bringe forskningsbaseret viden ind i Folketingets arbejde, mener Videnskabernes Selskab. De præsenterer i aktuel rapport fire internationale inspirationskilder, som skal lede til et pilotprojekt, der skal undersøge, hvordan forskere og politikere kan kobles tættere sammen.
Opråb til Christiansborg: Prioritér vejen fra viden til værdi
DEBAT. Den nye flerårige forskningsstrategi giver Danmark noget, vi længe har efterspurgt: en mere langsigtet retning for investeringerne i forskning og innovation. Det er et vigtigt og rigtigt skridt. Men når rammerne nu er lagt, er det afgørende, at vi også investerer i at viden bliver til værdi.
I Nordjylland får patienter og pårørende lov til at sætte retningen for forskningen
NY FORSKNING. Patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle er blevet bedt om at pege på de vigtigste spørgsmål for fremtidens diabetes-forskning. For forsker bag handler det om at bruge forskningskræfterne på de problemer, der opleves som vigtige af de mennesker, forskningen skal gøre en forskel for.
Seneste artikler:
“Jeg er møghamrende bange og edderspændt rasende over hvad der sker i Europa-Parlamentet”
EU. Regulering, som man i EU har kæmpet årevis for at få, er nu ved at blive rullet tilbage. Det sker på tværs af sektorer og indenfor al grøn omstilling, siger Rasmus Nordqvist, medlem af Europa-Parlamentet, i et interview med Sustain Report.
Der findes en del af dansk landbrug, som hylder regeringsgrundlaget
LANDBRUG. Frie Bønder bifalder regeringens planer om et grønnere landbrug og ser nye muligheder for natur, økologi og småskalaproduktion. Seniorrådgiver advarer derimod om, at det kan betyde en delvis nedlukning af erhvervet.
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
























