Næsten 169 mio. kr. bevilget til 224 forskere, det er den overordnede status efter Carlsbergfondets 2018 opslag.
Fondet har nu sendt svar ud til alle ansøgere, og dem var der 959 af i alt, som tilsammen havde søgt 1.4 mia. kr.
I spidsen for modtagerne står 24 forskere, der har modtaget en forskningsbevilling til at blive klogere på en stribe grundvidenskabelige spørgsmål såsom: Hvordan tilpasser planter sig miljøforandringer? Hvad har kendetegnet udviklingen af det internationale bureaukrati i det 20. århundrede?
Fælles for alle projekterne er, at forskningen gennemføres på højeste videnskabelige niveau og har en fremragende forsker i spidsen, som ifølge fondet har potentiale til at skabe banebrydende resultater. Bevillingerne skal hjælpe med at sikre Danmark fortsat er i top i international forskning.
Fonden har med bevillingerne søgt at støtte den excellente og innovative forskning, siger bestyrelsesformand Flemming Besenbacher:
– Carlsbergfondet uddeler bevillinger til forskere på alle karrieretrin – fra unge postdocs til de etablerede forskere med store, visionære projektideer. Men vi har lige som sidste år haft særlig fokus på den yngre forskergeneration i form af postdocs og de yngre adjunkter og lektorer, som kæmper for at etablere sig som selvstændige forskningsledere med egne forskningsgrupper.
Han lægger vægt på at der er stor spredning i årets modtagere, og at yngre forskere i høj grad er blevet prioriteret:
– Det har også været en prioritet at højne internationaliseringen af unge forskere og dermed give dem mulighed for at høste værdifuld erfaring i højt rangerende internationale forskningsmiljøer. Denne prioritering flugter med Carlsbergfondets strategiske bestræbelser på at styrke internationalisering og generationsskifte på de danske universiteter.
Flest bevillinger til naturvidenskab
Af de 224 modtagere er 41 givet som internationaliseringsstipendier til postdocs, som giver forskningstalenter mulighed for at få international erfaring. Der er også givet 64 postdoc-stipendier til danske og udenlandske talenter til gennemførelse ved danske forskningsinstitutioner. Af de bevilligede penge går godt 90 millioner kr. til naturvidenskabelige forskningsaktiviteter, 13 millioner kr. til tværvidenskabelig forskning og 65 millioner kr. til aktiviteter inden for humaniora og samfundsvidenskab.
– Carlsbergfondet uddeler bevillinger til forskere på alle karrieretrin – fra unge postdocs til de etablerede forskere med store, visionære projektideer. Men vi har lige som sidste år haft særlig fokus på den yngre forskergeneration i form af postdocs og de yngre adjunkter og lektorer, som kæmper for at etablere sig som selvstændige forskningsledere med egne forskningsgrupper, siger Flemming Besenbacher.
Derudover er der bevilget godt 46 millioner kroner til opbygning af forskningsinfrastruktur i form af bl.a. udstyr og apparatur, undersøgelsesdesign og registerdatabaser.
– Carlsbergfondet er stadig det eneste sted i Danmark, hvor forskerne separat kan søge om støtte til mindre infrastruktur. Det er vigtigt, at forskerne har denne mulighed, fordi det giver bedre rammer for at kunne gennemføre forskning på tværs af projekter. Her bidrager vi med et vigtigt virkemiddel, som fremmer samarbejde og kommer flere forskergrupper til gode, siger Flemming Besenbacher.
Forsiden lige nu:

Disse 7 forskningsarrangementer skal du opleve på Folkemødet
Folkemødet på Bornholm byder igen i år på over 100 videnskabelige og forskningsrelaterede arrangementer – se de 7 mest interessante her.

Forskningsgruppen Social Complexity Lab vinder Årets Forskningsmiljøpris 2023
Social Complexity Lab ved DTU Compute vinder Det Unge Akademis pris for Årets Forskningsmiljø 2023.

Ny kildeportal skal være Momondo for kvindelige eksperter, talenter og ledere
Kildedatabasen Diverse Eksperter vil give ligestilling et tiltrængt skub i spalterne og i virksomheder. Undervejs knuser initiativet myter.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
