Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Videnskaben får stadig de fleste fondspenge

Dog blev der i 2018 uddelt 1,2 mia. mindre til videnskabelige formål end i 2017.

Videnskaben modtog cirka halvdelen af de 17 milliarder, som private fonde uddelte i 2018. Kilde: Fondenes Videnscenter.

De private fonde i Danmark har et særligt godt øje til den videnskabelige forskning.

Selvom de danske fonde og foreninger i 2018 gav 1,2 milliarder kroner mindre til videnskabelige formål end i 2017, så modtager området stadig omtrent halvdelen af de i alt 17 milliarder kroner, der blev uddelt i 2018.

Fondenes Videnscenter har offentliggjort “Analyse af fonde og foreningers bevillinger i 2018” på basis af egne beregninger og særudtræk fra Danmarks Statistik.

Ud af de 4.885 fonde og fondslignende foreninger, der uddelte penge i 2018, stod de 200 største fonde for 92 procent af de samlede bevillinger til alle slags formål.  Alene de ti største uddelte 9,4 af de 17 milliarder – altså mere end halvdelen, mens kun fem fonde med 5,6 milliarder uddelte omtrent 33 procent.

Læs også: Danmarks største fonde støtter primært videnskabelige formål.

4.685 af fondene bliver betegnet som små og mindre fonde, og med i alt 330 millioner kroner uddeler de også de fleste af deres penge til videnskabelig forskning.

Færre store bevillinger
Der blev uddelt godt 8 milliarder til videnskabelige formål i 2018, hvoraf halvdelen af pengene (4,1 mia.) kom fra de fem største fonde.

Selvom de samlede bevillinger til videnskaben har ligget nogenlunde stabilt de senere år, så er antallet af bevillinger mere end fordoblet i årene 2016-2018 – fra 5.463 til 11.962. Det betyder, at størrelsen af den gennemsnitlige bevilling er faldet fra 1,4 millioner kroner til 700.000 kroner.

Der bliver altså uddelt nogenlunde det samme beløb til forskning, men til flere enkeltstående projekter. Dermed er videnskaben røget fra en førsteplads ned på tredjeplads, på listen over størrelsen af den gennemsnitlige bevilling.

I 2018 overtog “natur- og miljøformål” førstepladsen med et beløb på 1,4 millioner kroner per bevilling.

Danske fonde uddeler mest i Europa
Analysen viser også, at der er sket en stor stigning i antallet af bevilligende fonde. Fra 2016 til 2018 er der stiftet 762 flere fonde – en stigning på 19 procent. Samtidig er der 174 flere fonde, som uddeler mere end en million kroner.

I 2015 publicerede EU Kommissionen en række rapporter om private fondes bidrag til forskning i hvert medlemsland. Ifølge rapporten om Danmark gav danske private fonde 512 kroner til forskning per indbygger, og det bragte dem op førstepladsen i EU.

Forsiden lige nu:

Martin Lidegaard vil bruge staten til at bane vejen for den danske kvanteindustri

INTERVIEW. Danmark har en historisk styrkeposition inden for kvanteteknologi, men den er under pres fra et stadig mere intenst globalt kapløb. Ministeren mener, at den danske stat bør bane vejen som Kina og USA, hvis kvanteforskningen skal føre til nye virksomheder og europæisk digital suverænitet.

Vi ønsker gennembrud – men organiserer forskningen som vi plejer

DEBAT. Dansk forskningspolitik handler i høj grad om, hvor mange milliarder vi investerer. Men penge alene skaber hverken innovation eller teknologisk kapacitet. Det afgørende er ikke kun, hvor meget vi investerer, men også hvordan vi organiserer forskningen, mener direktør i tænketank.

Novo Nordisk Fonden giver 200 millioner til nyt dansk-tysk forskningssamarbejde

FONDE. Novo Nordisk Fonden investerer stort i nyt forskningskonsortium, der skal undersøge nyrernes centrale rolle i det komplekse samspil mellem hjerte-kar-, nyre- og stofskiftesygdomme. Målet er at bane vej for tidligere diagnostik og mere præcis behandling ved at samle førende forskningsmiljøer i Danmark og Tyskland.

Seneste artikler:

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading