Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje går til ung forsker

Gemma Solomon modtager sølvmedaljen for sit arbejde med kvante-interferens.

Foto: Danmarks Frie Forskningsfond

Når Videnskabernes Selskab uddeler deres årlige sølvmedalje og et tilhørende legat på 100.000 kr., lægges der vægt på, hvorvidt forskeren har præsteret en fremragende grundvidenskabelig præsentation.

Det har Gemma Solomon for hendes forskning i kvante-interferens, og det er derfor, hun i år modtager sølvmedaljen.

Gemma Solomon er professor ved Kemisk Institut ved Københavns Universitet. Sammen med sit forskerteam forsker hun i destruktiv kvante-interferens, hvor målet er at anvende kemi til at finde frem til de molekyler, der skal lede strøm uden at skabe varme og måske nedekøle et system.

Gemma Solomons forskning har altså potentiale til at kunne bidrage til den grønne omstilling, og det er blandt andet det potentiale, som bedømmelsesudvalget har lagt vægt på i deres bedømmelse, hvor de skriver;

– Du (Gemma Solomon red.) har en klar linje i din forskning, der har ført til en imponerende videnskabelig produktion og flere skelsættende ny opdagelser.

Samtidig har bedømmelsesudvalget også understreget, at Gemma Solomon har flere, klare kvaliteter, som alle er med til at tildele hende prisen.

Eksempelvis har hun sammen med eksperimentelle grupper leveret et væsentligt teoretisk bidrag til forståelsen af betydningen af kvanteinterferens, og at hun for første gang har vist betydningen af interferens i enkeltbindingerne.

Om Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje
Sølvmedaljen uddeles årligt til en yngre, dansk forsker, der skiftevis tilhører den humanistiske eller den samfundsvidenskabelige gren.

For at blive taget i betragtning til sølvmedaljen og prislegatet på 100.000 kr., der følger med, skal den indstillede kandidat have givet et fremragende forskningsbidrag inden for de seneste fem år.

Hvorfor sølvmedaljen er vigtig at uddele, hænger ifølge Mogens Høgh Jensen, præsident i Videnskabernes Selskab, sammen med medaljens lange historie og honoreringen af enestående forskere fra dengang til nu.

– Sølvmedaljen fra Videnskabernes Selskab nævnes første gang i 1781 og har dermed ganske mange år på bagen. For Videnskabernes Selskab har det dermed givet mulighed for at honorere fremragende forskere gennem tiden. Det gør det stadig, og med sølvmedaljen er selskabet desuden med til at sætte retning for hvad god forskning er, og hvordan det udøves ind i fremtiden, siger Mogens Høgh Jensen.

Det er dog ikke kun et spørgsmål om at anerkende forskerne. Medaljen kan også få betydning for en forskers karriere på sigt.

– Som medaljemodtager får man ikke bare et videnskabeligt tungt og anerkendende et klap på skulderen. Prisen uddeles jo til en yngre forsker for en fremragende grundvidenskabelig præstation, og derfor kan den få stor betydning for en lang fremtidig karriere. Eksempelvis i forbindelse med at søge midler, og dermed ligger uddelingen til Gemma vældig godt i tråd med hendes imponerende CV, siger Mogens Høgh Jensen.

Prisen overrækkes ved en lukket begivenhed i Videnskabernes Selskab d. 24. oktober.

Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag

I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa

DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.