Villum Fonden uddeler 410 millioner kroner til topforskere

80 tekniske og naturvidenskabelige forskere søgte sidste år om at blive en ”Villum Investigator”, men kun 11 slap igennem fondens nåleøje, og de kan nu se frem til at modtage op mod 40 mio. kr. i løbet af de næste seks år til deres forskning.

’Villum Investigators’ er Villum Fonden’s forskningsprogram, der hvert andet år bevillinger en større sum til en række forskere med henblik på at fremtidssikre de danske forskningsmiljøer.

– Gennem langsigtet finansiering er tanken at give forskerne ro og mulighed for at fordybe sig i den forskning, der optager dem allermest, for derigennem at styrke forskning der kan føre til gennembrud og overraskende resultater, siger forskningsdirektør i Villum Fonden Thomas Bjørnholm.

De langsigtede bevillinger er med til, at fastholde Danmark som en førende forskningsnation, mener uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers:

– Bevillingerne hjælper med til at give forskerne de muligheder, der gør, at de i det lange løb kan skabe de helt store forskningsmæssige gennembrud. Det er et godt eksempel på, at samarbejde mellem universiteter og private fonde kan løfte grundforskningen og tiltrække internationale forskere på et meget højt niveau, siger Tommy Ahlers.

Hvem er de 11 forskere?
De 11 forskere har alle mere end ti års erfaring på internationalt niveau, hvor de har demonstreret banebrydende forskning af højeste videnskabelige kvalitet. Det er Villum Fonden’s ansøgningskrav.

– Hver af de 11 kan noget særligt og lever i høj grad op til kravene til en Villum Investigator. De kan – om nogen – med nysgerrighed, talent, erfaring og evne til at samle dygtige forskere omkring sig etablere, udvikle og fastholde et internationalt forskningsmiljø og yde et væsentligt bidrag til teknisk og naturvidenskabelig forskning – og i sidste ende samfundet, siger Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør i Villum Fonden.

Seks af forskerne er fra Danmark, mens de resterende fem er fra udlandet. Flere af de udenlandske forskere befinder sig allerede i Danmark, mens andre flytter deres arbejde til et af de danske universiteter.

De seks danske forskere
Bo Brummerstedt Inversen er fra Aarhus Universitet, og han arbejder med materialeforskning og de store nye forskningsinfrastrukturer til studier af materiale i Lund.

Henrik Stapelfeldt studerer molekyler og kemiske reaktioner med teknikker baseret på laserpulser og elektriske felter. Han er ved Aarhus Universitet.

Karl Anker Jørgensen er forsker i asymmetrisk kemisk katalyse ved Aarhus Universitet. Han er desuden tidligere modtager af Villum Kann Rasmussens Årslegat.

Lars Birkedal er professor i datalogi på Aarhus Universitet, og han arbejder med teoretisk datalogi – nærmere bestemt logik og semantik.

Carsten Rahbek forsker i studier i makroøkologi og udforskning af grundlæggende principper for diversitet af liv på jorden på Københavns Universitet. Han er også tidligere modtager af Villum Kann Rasmussens Årslegat.

Per Christian Hansen er professor i matematik, informatik og computervidenskab ved DTU, og han forsker i inverse problemer.

De fem udenlandske forskere
Yong P. Chen, professor i nanoteknologi og kvantematerialer, kommer fra det amerikanske universitet Purdue i Indiana, men planlægger at flytte sine forskningsaktiviteter til Aarhus Universitet.

Staffan Persson, professor i biologi, plantecellevægge og cellulose, kommer fra University of Melbourne, og han flytter sin forskning til Københavns Universitet.

Josep M. Guerrero, ingeniør og forsker for fremtidens el-systemer og bæredygtighed, kommer fra Spanien, og er allerede ved Aalborg Universitet, hvor han fortsætter sin forskning.

Guojie Zhang, der er kinesisk biolog, har arbejdet med biodiversitet og genomer på Københavns Universitet siden 2012, hvor han forbliver.

Eugene Simon Polzik er kvantefysiker og russisk-født amerikaner, men han har været på de danske universiteter siden 1998. Han fortsætter sin forskning på Københavns Universitet.