– Danmark skal have et mindre stift uddannelsessystem og vi skal gøre mere af vores forskning til iværksætteri.
Ordene er Tommy Ahlers’ og de faldt torsdag eftermiddag på Folkemødet. Her brugte den nye forskningsminister 45 minutter i selskab med Lone Frank under overskriften “24 spørgsmål til ministeren.” Lone Frank spurgte primært til hans tanker og visioner for dansk forskning.
Det var en af de første gange ministeren offentligt åbnede op for sine politiske visioner, siden han for 40 dage siden overraskende blev minister for uddannelse og forskning.
Tommy Ahlers startede med at sige, at han egentlig synes tingene ser rigtig fornuftige ud, så på forskningsområdet handler hans projekt i høj grad om at få forskningen tættere på erhvervslivet.
– Det skal ikke være på på forskning til faktura måden, sagde han og uddybede:
– Forskere skal ikke være forretningsfolk, men de skal arbejde sammen med forretningsfolk. Jeg vil gerne have, at de mødes.
Tommy Ahlers understregede flere gange overfor det fyldte telt, at han stadig anser sig selv for at være en ny minister og at han fx ikke vidste hvad forskellen på anvendt forskning og grundforskning var, inden han blev minister:
– Det var bare ikke et begreb jeg arbejdede med
Derfor er der også fortsat mange ting han ikke har konkrete svar på. En stor del af hans svar havde i højere grad karakter af politiske oplæg end af konkrete planer:
– Der er stadigvæk meget jeg skal lære, men timeglaseffekten er en af de ting, vi skal gøre noget ved. Det kan jeg forstå som forretningsmand, sagde ministeren med den lange iværksættererfaring.
Og det var gang på gang hans iværksætterbaggrund, der lå til grund for hans svar på Lone Franks spørgsmål.
Et andet af de store spørgsmål, der ofte fylder i universitetsverdenen, er hvilken form humaniora skal finde i fremtiden, efter de seneste års massive nedskæringer. Derfor ville Lone Frank også gerne vide, hvordan Ahlers har det med humaniora:
– Jeg har det helt fint med humaniora. Vi kan ikke kun have hardcore naturvidenskab. Humaniora kan også bruges i erhvervslivet. Et eksempel vi ikke hører så meget om er fx virksomheden Red Associates, der klarer sig rigtig godt og er bygget af antropologer, sagde Tommy Ahlers.
Han fremhævede også, at humanister kan være med til at stille kritiske spørgsmål til den teknologi der lige nu ruller ind over os allesammen og i højere og højere grad dominerer vores liv.
– Vi er nødt til at have debatten om hvad teknologi gør ved os ind på alle uddannelser, sagde han og uddybede igen med tanker der er i høj grad havde rod i iværksættermiljøet:
– Jeg mener, vi skal bygge teknologi med et menneskeligt ansigt i Europa. Vi skal have virksomheder af global størrelse i Danmark, både fordi de skaber arbejdspladser, men også fordi vi så ikke bare er nødt til at tage andres moralkodeks, når vi bruger deres ting, sagde han med reference til Facebook, Google og Apple.
I iværksætterbranchen taler man meget om at have modet til at fejle, og at fejl ofte er nødvendige for at komme frem til de gode resultater. Den tanke ligger tilsyneladende dybt i den nye minister. I hvert fald vendte han flere gange tilbage til emnet og sagde igen og igen:
– Fejl er helt OK, man skal have lov til at fejl
Og da Lone Frank til sidst bad ham om at sammenfatte det vigtigste i hans politiske projekt vendte han igen tilbage til emnet fejl:
– Vi snakker ikke nok om nulfejlskulturen, og hvad den gør ved os.
– Jeg kunne godt tænke mig, hvis vi gjorde to ting samtidig, som nok bliver svært. Vi skal have mere tillid og begå flere fejl. Det gælder både i det private erhvervsliv og i det offentlige, lød det afsluttende fra den nye forskningsminister.
Forsiden lige nu:
Fra giraffer til DNA-støvsuger: Forsker vinder pris for levende forskningskommunikation
PRISER. Lektor i biologi Kristine Bohmanns hiver årets forskningskommunikationspris hjem. Uddannelses og Forskningsministeriet lægger særligt vægt på forskerens seneste kreative påfund: En opfindelse, der suger dyrs DNA ud af luften.
Den menneskelige værdi står ved en skillevej. Derfor skal vi have et AI-mærke
AI. AI truer både de kreative branchers rettigheder, den enkeltes kritiske sans og beskyttelse af forbrugere. Derfor raser debatten om en ”Made By Human”-certificering i EU, Forbrugerrådet Tænk og brancher. Ekspert har et bud.
Anne Marie Mai: – Hun gav mig en bekræftelse af, at jeg kommer med noget, der er værd at lytte til
MIT STØRSTE FORSKERMØDE. Siden 2016 har litteraturprofessor Anne Marie Mai haft en tæt og frugtbart samarbejde med den engelske professor Rita Felski. En kvinde der på en gang insisterer på eget værd, skubber til forskningsfelt og støtter op omkring sine kollegaers karriere.
Seneste artikler:
Prisvindende forsker drømmer om stjerne-eksplosioner og større inklusion i akademia
I mandags modtog professor Irene Tamborra fra Niels Bohr Institutet den prestigefyldte Eliteforsk-pris for sin forskning i gigantiske eksplosioner fra døende stjerner. Hun drømmer om at opleve en supernova tæt på Jorden, så hun kan udtrække data fra den, og en forskningsverden, der er mere inkluderende.
Dansk professor bliver præsident for international organisation
Hun er en af de førende i Danmark, når det kommer til miljøvurderinger. Nu tager Lone Kørnøv springet internationalt, når hun som præsident for IAIA skal styrke miljøvurderingspraksis på verdensplan.
Virksomheder i opråb til politikere: Stram klimakravene til byggeriet
Over 170 virksomheder og organisationer støtter opfordring fra Reduction Roadmap. Vi skal tage afsæt i klimavidenskaben og derfor stille langt skrappere klimakrav til byggeriet.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.