– Danmark skal have et mindre stift uddannelsessystem og vi skal gøre mere af vores forskning til iværksætteri.
Ordene er Tommy Ahlers’ og de faldt torsdag eftermiddag på Folkemødet. Her brugte den nye forskningsminister 45 minutter i selskab med Lone Frank under overskriften “24 spørgsmål til ministeren.” Lone Frank spurgte primært til hans tanker og visioner for dansk forskning.
Det var en af de første gange ministeren offentligt åbnede op for sine politiske visioner, siden han for 40 dage siden overraskende blev minister for uddannelse og forskning.
Tommy Ahlers startede med at sige, at han egentlig synes tingene ser rigtig fornuftige ud, så på forskningsområdet handler hans projekt i høj grad om at få forskningen tættere på erhvervslivet.
– Det skal ikke være på på forskning til faktura måden, sagde han og uddybede:
– Forskere skal ikke være forretningsfolk, men de skal arbejde sammen med forretningsfolk. Jeg vil gerne have, at de mødes.
Tommy Ahlers understregede flere gange overfor det fyldte telt, at han stadig anser sig selv for at være en ny minister og at han fx ikke vidste hvad forskellen på anvendt forskning og grundforskning var, inden han blev minister:
– Det var bare ikke et begreb jeg arbejdede med
Derfor er der også fortsat mange ting han ikke har konkrete svar på. En stor del af hans svar havde i højere grad karakter af politiske oplæg end af konkrete planer:
– Der er stadigvæk meget jeg skal lære, men timeglaseffekten er en af de ting, vi skal gøre noget ved. Det kan jeg forstå som forretningsmand, sagde ministeren med den lange iværksættererfaring.
Og det var gang på gang hans iværksætterbaggrund, der lå til grund for hans svar på Lone Franks spørgsmål.
Et andet af de store spørgsmål, der ofte fylder i universitetsverdenen, er hvilken form humaniora skal finde i fremtiden, efter de seneste års massive nedskæringer. Derfor ville Lone Frank også gerne vide, hvordan Ahlers har det med humaniora:
– Jeg har det helt fint med humaniora. Vi kan ikke kun have hardcore naturvidenskab. Humaniora kan også bruges i erhvervslivet. Et eksempel vi ikke hører så meget om er fx virksomheden Red Associates, der klarer sig rigtig godt og er bygget af antropologer, sagde Tommy Ahlers.
Han fremhævede også, at humanister kan være med til at stille kritiske spørgsmål til den teknologi der lige nu ruller ind over os allesammen og i højere og højere grad dominerer vores liv.
– Vi er nødt til at have debatten om hvad teknologi gør ved os ind på alle uddannelser, sagde han og uddybede igen med tanker der er i høj grad havde rod i iværksættermiljøet:
– Jeg mener, vi skal bygge teknologi med et menneskeligt ansigt i Europa. Vi skal have virksomheder af global størrelse i Danmark, både fordi de skaber arbejdspladser, men også fordi vi så ikke bare er nødt til at tage andres moralkodeks, når vi bruger deres ting, sagde han med reference til Facebook, Google og Apple.
I iværksætterbranchen taler man meget om at have modet til at fejle, og at fejl ofte er nødvendige for at komme frem til de gode resultater. Den tanke ligger tilsyneladende dybt i den nye minister. I hvert fald vendte han flere gange tilbage til emnet og sagde igen og igen:
– Fejl er helt OK, man skal have lov til at fejl
Og da Lone Frank til sidst bad ham om at sammenfatte det vigtigste i hans politiske projekt vendte han igen tilbage til emnet fejl:
– Vi snakker ikke nok om nulfejlskulturen, og hvad den gør ved os.
– Jeg kunne godt tænke mig, hvis vi gjorde to ting samtidig, som nok bliver svært. Vi skal have mere tillid og begå flere fejl. Det gælder både i det private erhvervsliv og i det offentlige, lød det afsluttende fra den nye forskningsminister.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-professor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
