– Danmark skal have et mindre stift uddannelsessystem og vi skal gøre mere af vores forskning til iværksætteri.
Ordene er Tommy Ahlers’ og de faldt torsdag eftermiddag på Folkemødet. Her brugte den nye forskningsminister 45 minutter i selskab med Lone Frank under overskriften “24 spørgsmål til ministeren.” Lone Frank spurgte primært til hans tanker og visioner for dansk forskning.
Det var en af de første gange ministeren offentligt åbnede op for sine politiske visioner, siden han for 40 dage siden overraskende blev minister for uddannelse og forskning.
Tommy Ahlers startede med at sige, at han egentlig synes tingene ser rigtig fornuftige ud, så på forskningsområdet handler hans projekt i høj grad om at få forskningen tættere på erhvervslivet.
– Det skal ikke være på på forskning til faktura måden, sagde han og uddybede:
– Forskere skal ikke være forretningsfolk, men de skal arbejde sammen med forretningsfolk. Jeg vil gerne have, at de mødes.
Tommy Ahlers understregede flere gange overfor det fyldte telt, at han stadig anser sig selv for at være en ny minister og at han fx ikke vidste hvad forskellen på anvendt forskning og grundforskning var, inden han blev minister:
– Det var bare ikke et begreb jeg arbejdede med
Derfor er der også fortsat mange ting han ikke har konkrete svar på. En stor del af hans svar havde i højere grad karakter af politiske oplæg end af konkrete planer:
– Der er stadigvæk meget jeg skal lære, men timeglaseffekten er en af de ting, vi skal gøre noget ved. Det kan jeg forstå som forretningsmand, sagde ministeren med den lange iværksættererfaring.
Og det var gang på gang hans iværksætterbaggrund, der lå til grund for hans svar på Lone Franks spørgsmål.
Et andet af de store spørgsmål, der ofte fylder i universitetsverdenen, er hvilken form humaniora skal finde i fremtiden, efter de seneste års massive nedskæringer. Derfor ville Lone Frank også gerne vide, hvordan Ahlers har det med humaniora:
– Jeg har det helt fint med humaniora. Vi kan ikke kun have hardcore naturvidenskab. Humaniora kan også bruges i erhvervslivet. Et eksempel vi ikke hører så meget om er fx virksomheden Red Associates, der klarer sig rigtig godt og er bygget af antropologer, sagde Tommy Ahlers.
Han fremhævede også, at humanister kan være med til at stille kritiske spørgsmål til den teknologi der lige nu ruller ind over os allesammen og i højere og højere grad dominerer vores liv.
– Vi er nødt til at have debatten om hvad teknologi gør ved os ind på alle uddannelser, sagde han og uddybede igen med tanker der er i høj grad havde rod i iværksættermiljøet:
– Jeg mener, vi skal bygge teknologi med et menneskeligt ansigt i Europa. Vi skal have virksomheder af global størrelse i Danmark, både fordi de skaber arbejdspladser, men også fordi vi så ikke bare er nødt til at tage andres moralkodeks, når vi bruger deres ting, sagde han med reference til Facebook, Google og Apple.
I iværksætterbranchen taler man meget om at have modet til at fejle, og at fejl ofte er nødvendige for at komme frem til de gode resultater. Den tanke ligger tilsyneladende dybt i den nye minister. I hvert fald vendte han flere gange tilbage til emnet og sagde igen og igen:
– Fejl er helt OK, man skal have lov til at fejl
Og da Lone Frank til sidst bad ham om at sammenfatte det vigtigste i hans politiske projekt vendte han igen tilbage til emnet fejl:
– Vi snakker ikke nok om nulfejlskulturen, og hvad den gør ved os.
– Jeg kunne godt tænke mig, hvis vi gjorde to ting samtidig, som nok bliver svært. Vi skal have mere tillid og begå flere fejl. Det gælder både i det private erhvervsliv og i det offentlige, lød det afsluttende fra den nye forskningsminister.
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
