politik

Brexit-aftalen er en fordel for dansk forskning, mener Ane Halsboe-Jørgensen

– men uddanneses- og forskningsministeren ærgrer sig over, at aftalen betyder forringede vilkår for danske studerende, der gerne vil til Storbritannien.

Af - 26. januar 2021

Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen. Foto: Jens Honoré.

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Brexit-aftalen, som Storbritannien og EU præsenterede juleaften, er en god aftale for dansk forskning.

Det mener uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). 

– Det er en klar fordel for Danmark, at aftalen skaber rammen for fortsat samarbejde på forsknings- og innovationsområdet, hvor Storbritannien er en helt central samarbejdspartner. Nogle af de bedste forskningsmiljøer findes i Storbritannien, og det ville virkelig have været et tab, hvis vi ikke havde kunnet samarbejde med de britiske partnere i europæiske forskningsprojekter, siger ministeren tirsdag på et samråd i Uddannelses- og Forskningsudvalget

Udmeldingen kommer efter, at der siden, briterne stemte sig ud af EU, har været stor uvished omkring, hvilken betydning Brexit ville få for dansk-britisk forskningssamarbejde. Storbritannien er Danmarks anden vigtigste samarbejdspartner på forskningsområdet, kun overgået af Tyskland, og derfor påvirker den endelige aftale i høj grad de danske forskningsmiljøer.

– Det er på en træls baggrund, men regeringen mener, at aftalen samlet set er et rimeligt kompromis, da den på den ene side skaber rammerne for et samarbejde, der er så tæt som muligt i lyset af Brexit og det stærke britiske ønske om selvbestemmelse, og på den anden side ikke giver Storbritannien urimelige fordele som på sigt kan skade danske interesser, siger ministeren.

Fortsat del af EU’s forskningsprogram
Ane Halsboe-Jørgensen glæder sig især over, at briterne fortsat kan deltage i forskningssamarbejdet under Horizon Europe. Storbritannien vil fremover kunne deltage “associeret”, hvilket vil sige, at britiske forskere og virksomheder vil kunne ansøge og deltage i projekter på lige fod med parter fra andre associerede lande og EU-medlemslande. 

Horizon Europe
Horizon Europe er afløseren til Horizon 2020 og EU’s nuværende rammeprogram for forskning og innovation.
Horizon Europe løber frem til år 2027 med et samlet budget på 707 milliarder kroner (95,5 milliarder euro).
De første opslag forventes at være klar omkring april/maj 2021.
Horizon Europe vil ligesom Horizon 2020 være struktureret omkring tre søjler med forskellige delprogrammer og en række tværgående indsatser, men indholdet vil være anderledes end Horizon 2020.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Storbritannien vil som udgangspunkt kunne deltage i alle dele af Horizon Europe, og landet vil desuden kunne lede konsortier. Aftalen stiller også krav om, at Storbritannien skal betale et bidrag til Horizon Europe, som er baseret på landets BNP – og hvis britiske forskere og virksomheder samlet modtager flere penge, end landet bidrager med, vil bidraget blive forhøjet. 

– Med aftalen har man skabt sikkerhed for Storbritanniens finansielle ansvar. Det har været meget centralt for os (den danske regering, red.), at hvis briterne overstiger deres BNP-andel, så stiger deres bidrag, lyder det fra uddannelses- og forskningsministeren. 

Beløber bliver dog omvendt ikke sat ned i det tilfælde, at briterne hjemtager færre penge, end de bidrager med.  

Deres deltagelse i Horizon-samarbejdet betyder også, at briterne fortsat er med i det konsortium, der fremmer etablering og drift af forskningsinfrastruktur i Europa. 

Derfor forventer uddannelses- og forskningsministeren ikke, at Brexit får betydning for det britiske bidrag til store europæiske satsninger som European Spallation Source (ESS) og International Thermonuclear Experimental Reaktor (ITER). 

Når ESS efter planen står klar i 2025, bliver det verdens største og mest avancerede neutronspredningsfacilitet. ESS er ejet i fællesskab af 15 europæiske lande, og det internationale forskningssamarbejde skal sikre, at anlæggets udstyr opfylder alle de behov, der kan muliggøre nye forskningsgennembrud. 

ITER er et internationalt fusionsanlæg, der er under opbygning i Sydfrankrig. 

Læs også: Boris Johnson vil lokke de dygtigste forskere til Storbritannien.

Dårlige vilkår for uddannelse

– Jeg glæder mig over, at forskning er så meget med (i aftalen, red.), men uddannelsesdelen er klart forringet for danske studerende, og det ærgrer mig, konstaterer Ane Halsboe-Jørgensen på samrådet. 

Det skyldes, at Storbritannien ikke længere ønsker at deltage i EU’s uddannelsesprogram Erasmus+, hvorigennem studerende kan søge om studieophold i udlandet. 

– Der er ingen tvivl om, at det er et tab, at danske unge ikke længere har de samme muligheder for at kunne studere i Storbritannien. Jeg havde meget gerne set det anderledes, og jeg havde meget gerne set, at Erasmus havde været med i aftalen, siger ministeren.  

Både Venstre og Enhedslisten opfordrer derfor regeringen til aktivt at afsøge mulighederne for en ny uddannelsesaftale mellem Danmark og Storbritannien. 

– Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sende en stærk opfordring til ministeren og dermed til den danske regering om virkelig at være på tæerne og måske hamre på døren til det britiske uddannelses- og forskningsministerium og prøve at få aftalt så gunstige rammer for et fortsat tæt samarbejde uddannelsesinstitutioner imellem. Jeg kan ikke sige det tydeligt nok, at det er vigtigt for os, at Danmark er på tæerne og sikrer gode vilkår, lød det fra Ulla Tørnæs (V). 

Få et tilbud på Science Report til dig eller din organisation

Udfyld formularen og få et skriftligt tilbud

Modtag et tilbud Læs om abonnementspriser og muligheder

Allerede bruger - log ind

Science Report