Regeringen vil med finanslovsforslaget løfte det offentlige forskningsbudget for 2018 med 377 mio. kr. i forhold til 2017. Med det fastholder regeringen sin hidtidige målsætning om at investere 1% af BNP i forskning. Det svarer til samlet 22,2 milliarder kroner.
I industrien møder udspillet ikke synderlig begejstring, da beløbet blot følger stigningen i BNP og ikke er udtryk for et prioriteret, procentuelt løft.
Dansk Industri (DI) og CO-industri har denne sommer lanceret en fælles appel om at øge det offentlige forskningsbudget fra 1% til 1,5% henimod 2025. Det svarer til 9 mia. kr. ekstra til fri forskning. Udspillet lagde blandt andet op til en omfordeling af forskningskronerne, så andelen til teknisk forskning øges fra 14% til 20% af den samlede pulje, skriver Ingeniøren.
Uddannelses- og forskningsminister, Søren Pind, afviser kritikken og mener, at udspillet er positivt og ambitiøst:
– Hvis vi skal være klar til at gribe fremtiden, så spiller videregående uddannelser og forskning i verdensklasse en helt central rolle. Den store investering, vi foretager i dansk forskning, skal vi være stolte af. Regeringen arbejder for økonomisk vækst, og det giver muligheder for at bruge flere penge på forskning, siger han til Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.
Af pressemeddelelsen fremgår det, at regeringen vil afsætte penge til at styrke forskningen i grøn vækst, bedre sundhed og nye teknologiske muligheder samt udviklings- og demonstrationsprogrammer inden for miljø-, fødevare- og energiområde. Derudover ser regeringen gerne, at en del af beløbet bruges til forskning i uddannelseskvalitet og til at øge basisforskningsmidlerne på udvalgte universiteter.
Regeringen forventes at fremlægge sit udspil til finansloven for 2018 i morgen:
– Jeg ser frem til at tage hul på forhandlingerne med Folketingets partier om, hvordan vi skal bruge forskningsreserven. Fremtiden er ikke kun noget, vi skal forudsige – vi skal selv skabe den, og her er ny og visionær forskning afgørende, siger Søren Pind.
Forsiden lige nu:
Forskningen rykker tættere på magten: -Den nye regering siger meget klart ‘vi kan bruge jer’
FORSKNINGSPOLITIK. Regeringsgrundlaget tegner et billede af en regering, som forstår forskning som et redskab for vækst, sikkerhed og teknologisk uafhængighed. Det mener to eksperter, som dog begge vil holde skarpt øje med eksekveringen af nogle “elastiske formuleringer”.
Det er dårligt for forskerkarrieren at få børn. I hvert fald hvis du er kvinde
ARBEJDSMILJØ. Nye danske data følger forskere fra første dag på ph.d.-studiet og viser et markant mønster: Kvinders og mænds karrierer ligner hinanden – indtil de får børn. Hun drømmer blandt andet om en Hollandsk model, hvor forskere fastansættes tidligere.
Science Reports komplette guide til Folkemødet
GUIDE. Science Report har tilrettelagt det perfekte program, hvis du er interesseret i forskningspolitik og skal på Folkemødet. Vi har udvalgt seks arrangementer, som både giver anbefalinger til faglig indsigt, nye perspektiver og lidt legene formater.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























