Det er et sjældent syn i dansk politik, at der går overbudspolitik i at bruge offentlige midler på forskning.
Først lød det fra Socialdemokratiet, at regeringen ville øremærke én milliard kroner til grøn forskning, udover de penge, der bruges i dag.
Selvom Socialdemokratiet i flere omgange har kaldt den grønne forskningsmilliard for nye penge, er den ikke desto mindre fundet ved, at Danmarks BNP er vokset, som automatisk afføder ca. 300 mio. kroner mere til forskning i 2020 på grund af den såkaldte 1-pct.-målsætning, og ved at der er flere penge i forskningsreserven i år.
KRITIK AF FINANSLOVSFORSLAG: GODT MED GRØNT FOKUS, MEN HVOR ER DE NYE PENGE?
Nu foreslår Radikale Venstre at styrke forskningen med yderligere én milliard i partiets finanslovsforslag.
1,8 mia. til grøn forskning
Partiet lægger op til at bruge 1,8 mia. kroner på grøn forskning, “så vi kan styrke forskningen i morgensdagens grønne løsninger”, som det lyder i forslaget.
De Radikale har selv afsat 800 mio. kr. til forskning i “nye grønne løsninger”, så de 1,8 mia. er vel at mærke inklusiv den ene milliard, Socialdemokratiet har foreslået i deres finanslovsforslag.
I det radikale forslag lægges der vægt på, at “grøn betyder både bredt og dybt”, fortæller forskningsordfører Stinus Lindgreen.
– Når vi skriver ‘bredt’, er det fordi, pengene ikke kun skal gå til naturvidenskab. Det er vigtigt med samarbejde og tværfaglighed. Men det skal også være muligt at nørde. Derfor skriver vi også ‘dybt’, fordi der også skal være plads til de meget fagspecifikke projekter. Begge dele er jo vigtigt, siger Stinus Lindgreen.
Midlerne skal altså både kunne gå til naturvidenskabelig og teknisk forskning samt til humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning.
Samtidig skal pengene “åbne op for tværfaglighed og samarbejder, og de skal kunne bruges både målrettet og frit”, som det lyder i forslaget.
De Radikale er dog imod, at man politisk øremærker pengene til specifikke områder, fortæller Stinus Lindgreen.
De Radikales prioritering af penge til forskning møder stor opbakning fra flere sider. Blandt andet fra forskningspolitisk chef i Dansk Industri, Mette Fjord Sørensen, der roser de “store og grønne ambitioner” på forskningsområdet.
Også fra Danske Universiteter lyder der et “tak” til partiet for blandt andet at spille ud med flere penge til forskning, i et tweet.
Løft til forskningsreserven og læreruddannelsen
Selvom grøn forskning er kommet på alles læber i takt med, at klimadagsordenen har slået igennem, er det vigtigt ikke at forsømme andre vigtige forskningsområder, mener Radikale Venstre.
Derfor foreslår de at afsætte 200 mio. kr. som et ekstra løft til forskningsreserven, der kan sikre, at de ikke-grønne forskningsområder kan tilgodeses i “omtrent samme omfang som sidste år”.
– Det overordnede ræsonnement er at investere mere i forskning. For os er 1 pct. af BNP et klart minimum. Vi skal højere op. Derfor foreslår vi 200 mio. ekstra til alt det andet forskning, der også er vigtigt for, at vi kan understøtte de forskningsmiljøer, der er opbygget, og den ekspertise, vi har i dag, siger Stinus Lindgreen.
FAKTA: Forskningsreserven
Forskningsreserven er den årlige fordeling af forskningsmidler, som stammer fra provenuet fra aftalen om reform af førtidspension og fleksjob.
Forskningsreserven for 2019 var på 958 mio. kroner. Derudover var der i finanslovsforslaget for 2019 afsat 436 mio. kroner til at videreføre og igangsætte nye forskningsinitiativer. Den samlede aftale om sidste års uddeling af forskningsmidler nåede derfor op på i alt 1.394 mio. kroner.
I år er forskningsreserven vokset til 1.925 mio. kr., ifølge Finansministeriet.
– Tanken er at fordele pengene mellem DFF (Danmarks Frie Forskningsfond, red.) og Innovationsfonden for at styrke de to fonde med flere konkurrenceudsatte midler, tilføjer han.
Derved har partiet samlet set afsat 1 mia. kr. ekstra til forskning i deres finanslovsforslag.
Radikale Venstre mener også, at det er nødvendigt at opbygge en “forskningskapacitet på læreruddannelse i et helt andet omfang end i dag”, lyder det i forslaget.
Tanken er, at læreruddannelsen skal løftes til kandidatniveau, men forblive på professionshøjskolerne, da uddannelsen fortsat skal være praksisnær.
– Vi vil gerne styrke læreruddannelsen, og professionsuddannelserne generelt, så vi får de bedste lærere. Vi synes, at uddannelsen skal være funderet i forskning, uden at gøre det til en universitetsuddannelse, siger forskningsordføreren.
Derfor foreslår partiet at bruge 70 mio. kr. på at opbygge en forskningsindsats på læreruddannelserne. Og det forslag bliver budt velkommen af Stefan Hermann, rektor for Københavns Professionshøjskole:
Endelig har partiet afsat penge til at forhøje virksomheders fradrag, når de investerer i forskning og udvikling.
– Fradraget er vigtigt for især mindre virksomheder, fordi er dyrt at forske. Det her giver et incitament for at investere og skabe nye arbejdspladser. Det er en god investering fra statens side, da det vil have en god effekt – det fremmer både forskning og innovation ude i virksomhederne, mener Stinus Lindgreen.
I første omgang skal fradraget hæves fra 103 til 114 pct. I 2020, og derefter stige til 120 pct. i 2026.
